Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Vilda er en sund og rask lille basse. Hun trives i bedste velgående, og jeg har det også selv rigtig godt. Så hvorfor skal det føles som om, at jeg skal undskylde det, når jeg fortæller, at mit barn nu er fuldt ud flaskebarn? Kan det virkelig passe, at vi i dagens Danmark har et tabu omkring at give sit barn flaske?! 

Som du måske læste med om i et tidligere blogindlæg ‘Når amningen fejler’ , så har amningen ikke fungeret super godt for Vilda og jeg. Jeg havde ellers de bedste intentioner, og jeg havde glædet mig til den hyggelige ammestund og samhørighed, som mor og barn kan opleve når der ammes. Men sådan skulle det ikke gå for os desværre. 

Fra starten af havde vi allerede problemer, eftersom at jeg har nogle dumme små og bløde brystvorter, som Vilda havde meget svært ved at fange. Hun blev derfor meget hidsig, før vi endelig kom i gang med amningen, og så lå hun alligevel kun ved brystet i max 20 minutter. Det hyggelige ved det, opvejede altså ikke helt at vi først havde brugt 10 minutter på hysteri! I de første 3 -4 uger kørte jeg ellers hårdt på, og tænkte det nok skulle blive bedre med tiden, men lige lidt hjalp det. En hidsig lille dame ved hver f**king amning, det var altså langt fra hyggeligt! Jeg prøvede endda også med ammebrikker, men dem blev Vilda ligeså hys’ over, og fægtede rundt med armene, så jeg ikke kunne holde brikkerne på plads.

Efter de 3-4 uger gik det helt galt, hun blev stadig hidsig i lang tid inden hun fangede brystvorten, men nu begyndte hun også at skubbe sig væk efter kun 5 minutter og blive helt hysterisk igen! Det stod på i nogle dage, og for filan hvor var det bare ikke sjovt. Jeg blev virkelig ulykkelig. Jeg følte ikke, at jeg kunne give min lille baby det, som en mor burde kunne! 

Nu ved jeg godt, at de kloge amme-folk siger, at det ikke er muligt, ikke at have nok mælk i sine bryster, og at en baby ikke kan tømme et bryst. Men det vil jeg så alligevel våge at påstå, at man godt kan! Vilda blev i hvert fald overhovedet ikke mæt af at ligge ved hvert bryst i 5 minutter, men der var altså ikke mælk til mere. Og derfor begyndte jeg at supplere med modermælks-erstatning i flaske.  Jeg pumpede også ud imellem amningerne, for at øge produktionen. Men dette hjalp heller ikke. Der kom kun imellem 25ml og 50ml ud pr. bryst, hvilket er langt fra nok, til at gøre min lille bassepige mæt!

Denne rutine med at amme 2 x 5 minutter, supplere med flaske og pumpe ud imellem, kørte jeg med i et par uger. Men det var et fuldstændig vanvittigt projekt for både Vilda og jeg. Nu skreg hun jo både når hun skulle fange brystvorten, efter 5 min. når brystet var “tømt”, når hun skulle fange den nye brystvorte, igen efter 5 min når dette bryst var “tømt”, og så i al den tid hun skulle vente på, at jeg fik lavet den supplerende flaske. Det var simpelthen så synd for hende, at hver eneste mad-situation skulle være sådan. Og det blev også utroligt stressende for mig, faktisk i sådan en grad, at jeg konstant håbede, at hun ville sove lidt længere og ikke vågne, så jeg slap for at skulle give hende mad. Det er jo ganske frygteligt at indrømme, men når man har et barn der skriger helt vanvittigt ved hver evig eneste måltid, så er det virkeligt svært ikke at tænke sådan.

Derfor besluttede jeg til sidst at droppe amningen helt og kun give Vilda flaske. Det er til dato, den bedste beslutning jeg har taget for os, efter hun er blevet født. For nu har jeg i en uge kunne give hende mad, helt uden at hun når at blive sur og skrige. Sikke en befrielse. Det kan godt være Vilda og jeg ikke fik vores hyggelige ammestund, men til gengæld har jeg nu en glad og mæt baby. Og VORES mad-situationer er faktisk også blevet smadder hyggelige.

Men hvordan kan det være, at jeg føler, at jeg SKAL fortælle hele denne historie for at retfærdig gøre mit valg om at gøre Vilda til flaskebarn? Vi kvinder kan jo have mange forskellige grunde til at fravælge amningen, men de fleste af os, gør det jo ikke fordi, at vi ikke har lyst. Der er jo som  regel en ret god grund.

I vores tilfælde handlede det om vores begges trivsel. Og derfor vil jeg fra i dag af prøve at stoppe med at “undskylde” og retfærdiggøre, at mit barn nu er flaskebarn. 

#stopflaskeshaming