2. Sygedag i min graviditet 🤢

2. Sygedag i min graviditet 🤢

I dag har jeg taget min 2. sygedag fra arbejde i min graviditet. Det er noget som er super grænseoverskridende for mig, for jeg melder mig normalt aldrig syg!

Det startede i går morges da jeg var til fødselsforberedelse. Jeg sad pludselig og fik det virkelig dårligt, kvalme, spændinger i maven, koldsved og følte at jeg skulle besvime🤢 Efter undervisningen var jeg virkelig i tvivl om jeg skulle køre på arbejde eller melde mig syg og køre hjem, men da vi har smadder travlt på arbejdet tænkte jeg, at jeg hellere måtte komme af sted. Det var en smadder dårlig beslutning, jeg sad og havde det virkelig skidt, men da jeg nu var mødt senere, følte jeg ikke, at jeg kunne gå før tid, når vi har så meget at lave.

Det skal lige siges, at det uden tvivl er min egen skyld, for min arbejdsplads er nu ret cool omkring det, når folk melder sig syge eller har barn-syg osv., så jeg burde bare være gået syg hjem!

Jeg lå på min sofa hele aftenen i går, og det hjalp da også en smule at få slappet af, så jeg blev enig med mig selv om, at hvis jeg her til morgen stadig følte mig det mindste skidt, så ville jeg tage en dag hjemme.

Da jeg vågnede kl. 6 i morges, kunne jeg godt mærke, at jeg da havde det en del bedre end i går, men stadig ikke helt godt, og jeg tog mig derfor sammen (efter en halv times indre konflikt om for og imod) og fik meldt mig syg fra job.

Så nu er jeg rykket ind på sofaen,

drikker hindbærblad te og ser Go’morgen Danmark.
Og jeg har efterhånden fået det okay med min beslutning om at blive hjemme, det er jo ikke kun mig selv jeg skal passe på længere🤰🏻💞

Der bygges rede og der mærkes liv🤗

Der bygges rede og der mærkes liv🤗

En uges ferie er gået, og der er virkelig blevet knoklet igennem. Soveværelse og stue er blevet sat i stand for at skabe plads til, at Lille strå kommer. Jeg har fået malet begge

rum med hjælp fra min svigerinde, der er flyttet rundt på møbler, jeg har selv malet puslebordet, som jeg har købt brugt, og der er blevet sorteret og smidt ud.
Jeg bor i en helt almindelig 2 værelses lejlighed, så min lille pige får desværre ikke sit eget værelse, og jeg har derfor lavet et puslehjørne i mit soveværelse. Heldigvis valgte jeg for 3,5 år siden da jeg flyttede ind i min lejlighed, at jeg ville have det store værelse som mit soveværelse, og det betyder, at der nu er rigeligt plads til, at Lille strå også sagtens kan være der inde, uden det bliver for presset… Lucky Me 😉

I den sidste måneds tid har folk omkring mig spurgt meget ind til, om jeg kan mærke liv. Det har været en smule frustrerende, for jeg har ikke kunne give et klart svar. Jeg har da mærket noget hist og her, men intet hvor jeg har følt mig fuldstændig overbevist om, at det var Lille strå. Det er jo væk på er split sekund, og det kunne ligeså vel være min mave der rumlede eller en prut på vej🙈 Mange, som i virkelig mange, har fortalt om følelsen af bobler, men det er overhovedet ikke det jeg har mærket, og har derfor følt mig rigtig usikker på, om jeg overhovedet havde mærket hende endnu. Jeg har dog ikke været bekymret, for jeg har jo den der hjertelyds dims, som jeg har gjort til en søndags-tradition, og jeg kan tydeligt finde og høre hendes hjerterytme. Så jeg har hele tiden vidst, at der var liv der inde😍 Dog stadig lidt irriterende konstant at blive spurgt: “kan du mærke noget endnu?” og folk står der med forventningsfulde øjne. Jeg følte jo næsten, at jeg skuffede dem, hver gang jeg svarede, at jeg ikke var helt sikker.

Men men men, det er der bestemt blevet lavet om på i denne uge!😍 Efter lange knokle dage så skal jeg lige love for, at Lille strå bliver aktiv, når jeg endelig smider mig på sofaen og slapper af. Og der er altså ingen bobler her, men jeg er bestemt heller ikke ikke tvivl mere. Det er enten små ninja-spark eller bokseslag hun kommer med, er jeg ret overbevist om, for det giver et lille hop i min mave. Det er selvfølgelig hurtigt væk igen, men det kan sagtens komme flere gange i træk.

Ååårhh hvilken lykke… Reden til Lille strå og jeg er næsten klar, og samtidig begynder jeg at mærke liv🤗 Hold nu op hvor jeg bare glæder mig til at møde hende 💕

Halvvejs i graviditeten – En ubehagelig overraskelse 😬

Halvvejs i graviditeten – En ubehagelig overraskelse 😬

I dag er jeg præcis halvvejs igennem graviditeten (20+0) og som en lille overraskelse, har jeg netop i dag fundet ud af en af de lidt mere øv-agtige sideeffekter ved at være gravid 😬 En af de ting som ingen rigtig taler om, men som flere faktisk oplever – i hvert fald i følge min læge!

I starten af ugen var jeg oppe hos min

læge for at blive tjekket for kønssygdomme – For JA for faen, jeg har så sandelig et sexliv, selvom jeg er gravid og single 😉😄
Halleluja, både blodprøver og podning kom tilbage med fine resultater, Jeg fejler nul-og-niks! Eller det vil sige, jeg har i hvert fald ingen kønssygdomme, men et eller andet er der altså galt🙄

Det klør, og det klør faktisk helt sindssygt! Ja, jeg taler om for neden, og her mener jeg ikke under fødderne! Og jeg er ved at blive vanvittig, så jeg fik en akut tid hos min læge igen i dag.

Jeg har aldrig fejlet noget der nede, eller okay, måske en gang da jeg var 20, havde jeg vidst nok en gang klamydia, men hvem har ikke haft det!😄 Jeg har ellers aldrig haft problemer med mit underliv, ikke en gang så meget som en gang blærebetændelse, så jeg aner vitterligt ikke, hvordan sådan nogle gener føles der nede!

Jeg fik lavet en podning og som det første tjekkede min læge for svamp – Og Jeps, min læge ramte plet i første forsøg. Det er åbenbart über normalt at gravide får svamp i “konen” og ofte flere gange under graviditeten.
Har nu fået en pille jeg skal tage i aften, og om et døgns tid skulle det gerne være forsvundet.

THANK F**KING GOD! Så slipper jeg snart for dette kløe-helvede…🤪

En lille bøn…. 🙏🏼

Kære med-gravide og jer kvinder der allerede har født, vær søde at dele også de lidt klamme nedturs-agtige informationer omkring graviditet og fødsel med os andre, så kommer det måske ikke som en totalt ubehagelig surprise på en ellers dejlig solskinsdag 😉

Så fik jeg kønnet af vide…🤗

Så fik jeg kønnet af vide…🤗

I går d. 29. maj samme dag jeg gik ind i uge 20 (19+0) tog min svigerinde og jeg ind på scanningsklinikken Lille Liv, for at jeg kunne få lavet en kønsscanning.

Jeg har vidst allerede fra før jeg blev gravid, at jeg gerne ville vide kønnet, men nu hvor jeg blev gravid, har det på intet tidspunkt været noget jeg stressede over at finde ud af, så jeg har bevidst trukket tiden og spændingen lidt, for jeg synes egentlig, at det var ret hyggeligt at gå i uvisheden.🤗

Havde dog læst mig til på nettet, hvordan man selv kan tyde nakkefoldsscanningsbilledet, så jeg har da haft en lille ide om hvad kønnet var…😉

Alligevel valgte jeg at købe mig til en kønsscanning frem for at vente til misdannelsesscanningen på mandag d. 4. juni. Jeg ved, at de har travlt på hospitalet, og når man er der for misdannelsesscanningen, så er det selvfølgelig den de lægger vægt på, og ikke så meget det at finde kønnet. Jeg ville derfor gerne sikre mig selv, at det blev en god oplevelse, hvor der blev givet god tid, med masser af billeder.

Og der blev VIRKELIG givet god tid, tror jeg var der inde i tre kvarter. Lille Strå er en livlig lille en, og ville overhovedet ikke ligge stille, så det var ikke nemt for den søde pige der skulle scanne mig. Jeg var derfor smadder glad for min beslutning. Efter at have scannet mig i lang tid, følte hun sig ret sikker på kønnet, men reglen på klinikken er, at hun skal gå ind og få en ”second opinion” fra en anden af lægerne, før hun må give sit svar. Da hun kom tilbage, var hun blevet bedt om at scanne mig lidt mere, for at få nogle lidt tydeligere billeder fra siden af, men det var bestemt ikke nemt, sådan som Lille Strå lå og sparkede rundt. Til sidst kom den anden læge ind og gav det et forsøg, og efter noget tid kiggede de på hinanden og sagde, at der vidst ikke var nogen tvivl om hvad det var……

TARDAAAAAA….

Lille Strå er en pige!💕

Jeg blev glad, men jeg skulle, eller jeg skal nok stadig lige vænne mig til tanken.

Selvfølgelig ved jeg godt, at man bare skal håbe på et sundt og rask barn, men jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg helt klart så mig selv mest som en ”Soccer-mom” altså en drenge-mor, og nu skal jeg så være mor til en lille pige.

Misforstå mig endelig ikke, jeg er vitterligt glad, men nogen gange har jeg bare en ide inde i mit hoved, og når det så ikke lige bliver helt sådan, så tager det måske lige et par dage før hovedet accepterer den nye realitet.

Tænk en gang, Jeg skal være mor til en pige. Hvor er det stort og hvor er det bare vildt altså!😍

😍

Navne??🤷🏻‍♀️

Navne??🤷🏻‍♀️

Der har været ret stille på bloggen længe, men det er egentlig bare fordi, at det hele går så godt🤗 Maven er

vokset og blevet en fin lille baby-bule, men ellers er der ikke sket det store i graviditeten hverken fysisk eller psykisk, som jeg syntes var synderligt vigtigt eller interessant at skrive om…

Navne er dog noget jeg tænker en del over, det er bare stadig lidt svært, når jeg endnu ikke kender kønnet. Regner dog med at få lavet en kønsscanning om en uges tid (uge 19).

Vil I høre en hemmelighed?☺️ – Jeg har faktisk haft en navneliste på min telefon til både drenge og piger siden 2012! 😄 Hvem sagde SKRUK TYPE!!

Listerne er blevet opdateret løbende, nye navne er kommet til og andre navne er blevet slettet igen. Igennem flere år lå Elliott og Elvira som mine klare favoritter, men i løbet af de sidste måneder er jeg pludselig blevet i tvivl, og tror måske andre navne ligger højere på listen nu.

Nedenstående kan I se billeder af mine lister, som de ser ud i skrivende stund. Navnene står ikke i rangeret orden, de nyeste står blot øverst😊 Men i morgen kan listerne allerede se anderledes ud igen, og når Lille Strå en gang kommer til efteråret, har listen nok nået at ændre sig 100 gange mere, og måske synes jeg slet ikke at Lille Strå ligner en fra min liste, når jeg kigger på ham/hende aller første gang, og så finder jeg måske på noget helt andet. Tror dog ret sikkert at jeg kan sige, at navnet bliver i den lidt gammeldags genre🤗

Hvordan fandt I på navnet til jeres barn/børn ?😍

Håber I nyder pinsen og det dejlige vejr.
Lækker lørdag aften til jer alle 😘

Min graviditet er nu officiel 😊

Min graviditet er nu officiel 😊

De to sidste dage har været fuldstændig sindssyge følelsesmæssigt.

Mandag skulle jeg til nakkefoldsscanning kl. 13 ude på Hvidovre hospital. For at være ærlig har jeg været mere nervøs og bange, end at jeg egentlig glædede mig. Glædede mig bare til den var overstået! Lidt ærgerligt, men jeg styrer jo ikke selv mine følelser, og jeg tænker det nok er ret naturligt. Mor-bekymringerne er i den grad allerede begyndt!

Jeg vågnede sindssygt tidligt mandag morgen, følelserne væltede rundt i mig, og jeg havde næsten lyst til at tude. Tog tidligt på arbejde, men havde ret svært ved at koncentrere mig, men pyt, jeg skulle bare have tiden til at gå ind til kl. 12. Jeg havde aftalt med en god veninde, at hun skulle med, så hun kom og hentede mig på mit arbejde lidt over 12 og så kørte vi der ud.

Det var en sød sygeplejerske, som skulle scanne mig, men man kan godt mærke de har travlt, det hele går bare lidt hurtigt, og det kan virke ret overvældende, når man som jeg ikke har prøvet det før.

Jeg lagde mig på briksen og holdt vejret – Det var den VILDESTE forløsning af følelser, da jeg så det lille hjerte slå på skærmen, og jeg måtte helt huske mig selv på at trække vejret igen! Så trillede tårerne ned af mine kinder, kunne slet ikke holde det tilbage. Kiggede over på min veninde, som så fint havde holdt mig i hånden og kunne se, at hun også måtte tørre nogle tårer væk. Sygeplejersken scannede hele vejen rundt om Lille Strå, og på et tidspunkt fra neden af, så man blot kunne se to bitte små fusser – Hold nu kæft hvor var det sødt, så grinede og tudede vi lidt mere.

Da scanningen var slut skulle beregningen for Downs Syndrom laves, tallet skal gerne ligge over 300, og jeg fik et tal på 8.738, hvilket åbenbart var ret flot, taget min alder i betragtning! (jeg er 32)

Vi kunne derfor gå der fra med et kæmpe smil på læben, og jeg var nok lidt i en boble af lykke resten af dagen❤️

Vi kørte ud til Fields, spiste en frokost og så mente min veninde, at de lykkelige omstændigheder skulle fejres med, at jeg endelig gav mig selv lov til at købe den første ting til Lille Strå. Jeg fandt en sød strikket cardigan i ZARA, og det hele blev lige pludselig ret virkeligt, når man begynder at shoppe baby-ting til sig selv – Wauw endnu en vild følelse at stå med midt inde i ZARA.

Resten af dagen og aftenen hyggede jeg hos min veninde, og vi fik fortalt hendes to små piger, at jeg har en lille bitte baby inde i maven. Hold nu op hvor er sådan nogle små størrelser søde, når de får sådan en nyhed – og ret sjove spørgsmål de kan stille… Hi hi🙈

Jeg var rigtig rigtig træt, efter denne vanvittige følelsesmæssige dag, og jeg blev derfor kørt tidligt hjem og gik i seng allerede før kl. 21.

De glade og lykkelige følelser blev nu skiftet ud med endnu en nervøsitet – For dagen efter skulle jeg fortælle min chef og teamleder og alle mine kollegaer om min graviditet.

Tirsdag morgen vågnede jeg igen vildt tidligt. Det passede mig dog fint, da jeg så kunne møde på arbejdet tidligt og fange min chef og teamleder, så snart de mødte ind.

Jeg var rystende nervøs, sad og arbejdede der ud af, til de begge var mødt. På et tidspunkt står de sammen og snakker og jeg tænkte, nu er chancen der. Jeg gik over til dem, og spurgte om vi lige kunne tale sammen alle 3. Vi gik ind i et mødelokale og satte os, og de kiggede afventende på mig. Så sagde jeg, at det lige var lidt svært at få sagt, men…. at jeg altså havde valgt at blive insemineret, og at jeg nu var gravid. De lyste begge op i et kæmpe smil, og ønskede mig stort tillykke og virkede oprigtigt glade på mine vegne, de rejste sig op og kom over og krammede mig – Og min chef sagde grinende mens hun krammede mig ”Hold nu kæft, jeg troede fandeme lige du ville sige op – det havde du ikke fået lov til! – det her kan vi jo arbejde med”. Så satte vi os ned igen og snakkede videre om hvordan og hvorledes, og det var simpelthen så god en oplevelse, laaaaangt bedre end jeg havde turde drømme om! Puha sikke en lettelse og endnu en ret vild forløsning… Vi aftalte, at jeg skulle sige det til kollegaerne til vores morgenmøde en time senere.

Jeg var ikke nervøs blot rigtig spændt. De blev alle sammen smadder glade på mine vegne, de krammede og ønskede mig tillykke, og nogen var selvfølgelig vildt nysgerrige omkring alt det med insemineringen osv.

Hele dagen gik med at fortælle og forklare – Nyheder spreder sig jo hurtigt på et stort kontor, så der kom hele tiden nye hen og ønskede mig tillykke og havde masser af spørgsmål.
Det er så vildt, jeg har igennem hele dette projekt Lav-en-baby ikke mødt en eneste, som er uforstående over for mit valg, og alle roser mig for at være både sej og modig.

Da jeg kom hjem var jeg helt udmattet. To dage med fuld knald på alle følelser, to kæmpe forløsninger og så en hel dag med mig i fokus, hvor jeg skulle være på og svare på tusind spørgsmål – Men altså, udmattet på den helt fantastiske måde. Kunne ikke have haft en bedre scanning eller offentliggørelse, så jeg er i sandhed en meget glad, heldig og lykkelig pige lige nu🤗💕

At min graviditet nu er officiel, betyder jo så også, at jeg ikke behøver være anonym længere, så her jeg – Hej med jer 😊

Yoga for gravide🧘🏻‍♀️

Yoga for gravide🧘🏻‍♀️

Ved godt bloggen har været lidt stille på det sidste, men trætheden har fuldstændig taget overskudet fra mig, så SoMe og bloggen har altså ikke haft første prioritet de sidste par uger… Alt går ellers fint, tror jeg i hvert fald nok, har stadig ingen andre symptomer end træthed, og jeg er heller ikke rigtig vokset, så nogle dage kan jeg blive helt bange for, at det er gået helt i stå der inde. Skal heldigvis til nakkefoldsscanningen på mandag, hvilket jeg glæder mig til, så jeg kan få afklaret, at alt er som det skal være.
I dag er jeg i 13. uge (12+4).

I dag har været en rigtig god dag. Startede formiddagen med at cykle ud til Ørestaden for at besøge en veninde og hendes lille nyfødte pige kun 14 dage gammel. Hun var så petite og fin, blev helt blød om hjertet. Så hyggede vi nogle timer og spiste dejlig frokost, som jeg havde taget med over fra Palæo i Fields. Mums 😋

Bagefter cyklede jeg fra Ørestaden ind til Frederiksberg, har nemlig meldt mig til gravid yoga hos Hélt Gravid og havde min første time i dag. Det var smadder dejligt, instruktøren var virkelig sød og rigtig god til at forklare stillingerne, og hvordan de kan bruges under veerne og selve fødslen. Der var en hyggelig atmosfære, vi kunne max være 12 på holdet, og der var bare noget ret skønt over at være i et rum, hvor alle er gravide (dog ikke instruktøren ☺️) så man ligesom er i samme båd, og har samme udgangspunkt🤰🏻
Som en start har jeg købt 3 gange, lige for at se, om det er noget for mig, og om jeg ønsker at fortsætte. Men ud fra mit første besøg i dag, forventer jeg helt bestemt at melde mig fast ind og så evt. gå to gange om ugen på deres drop-in hold, når det lige passer. Jeg glæder mig allerede til at skulle der ind igen på onsdag🧘🏻‍♀️

Nu er jeg så cyklet hjem fra Frederiksberg til Amager igen, og kan godt mærke at energien er ved at være brugt op for i dag. Har fået cyklet en del km og været til yoga, så nu kan jeg vidst godt med god samvittighed smide mig på sofaen resten af dagen og spise chokolade 😋

Sidste weekend tog jeg en tur alene i svømmehallen, der har jeg ikke været i flere år, men jeg har længe haft lyst. Følte mig egentlig ret sej over at jeg gjorde det alene, men det var helt okay, og det var virkelig skønt. Og jeg har tænkt mig at gøre det igen i morgen tidlig.🏊🏻‍♀️

Jeg ved godt, at man skal undgå at lægge for mange planer, da man hurtigt kan skuffe sig selv, men jeg gad altså virkelig godt at gå til yoga to gange om ugen og så en tur i svømmehallen en gang om ugen. Det skal dog på ingen måde føles som et pres, og hvis overskudet ikke er der, skal jeg være god til at sige til mig selv, at det er helt okay at springe over! Heldigvis er jeg jo så småt på vej ind i anden trimester, så trætheden skulle jo efterhånden gerne begynde at forsvinde lidt igen, og så håber jeg meget at overskudet vender tilbage 💜

Tryghedsscanning

Tryghedsscanning

I dag valgte jeg at tage en tur ind på LilleLiv scanningsklinik (meget pudsigt navn, når man tænker på min blogs navn☺️) og få lavet en tidlig scanning også kaldet en tryghedsscanning. Var det hysterisk? Måske…🤷🏻‍♀️ Var det fjollet? Muligvis…🤦🏻‍♀️ Var det den bedste løsning for mig? ABSO-FUCKING-LUTELY!🙆🏻‍♀️🙌🏼

Jeg har i den sidste lille uges tid gået og blevet mere og mere bekymret.. Som gravid læser man, eller jeg gør i hvert fald, side op og side ned på nettet, jeg har 3 app’s der fortæller mig om babys og min udvikling, den ene sender mig i øvrigt en mail HVER morgen med nyt om baby og mig, og så hører man jo på alle dem som har været gravide før.. Dette har resulteret i, at jeg følte mig bombarderet med oplysninger om symptomer jeg burde føle og mærke på nuværende tidspunkt, og alle jeg møder, som kender til min graviditet spørger også som det første, om jeg kan mærke noget – cravings, kvalme, ømme bryster, humørsvingninger, anderledes udflåd, manglende eller ekstra sexlyst osv. Problemet er bare, at jeg intet kan mærke eller se! Jeg har jo ellers lidt af rigtig meget træthed, men det er også så småt ved at forsvinde, så jeg blev pludselig bekymret for om der var noget galt, enten med mig eller Lille Strå😞 Jeg synes nemlig aldrig, at jeg læser eller hører om dem, der slet ingenting mærker i første trimester, hvilket faktisk kunne være rigtig rart at få oplyst er ganske normalt.

I en lille uge har jeg gået og været bekymret, og jeg kunne godt mærke, at det udviklede sig til mere og mere frygt. Jeg har ikke rigtig fået snakket med nogen om det, for jeg vidste måske godt, at det kunne virke lidt hysterisk, og hvem gider egentlig være hende den gravide hystade🤦🏻‍♀️ I går aftes besluttede jeg derfor, at jeg i dag efter arbejde ville cykle ind på LilleLiv klinikken, som ligger på H.C. Andersens Boulevard lige ved Langebro og få lavet en tryghedsscanning, så jeg kunne få ro omkring det.

OG jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte at gøre det, og det har klart været alle pengene værd! Nøj hvor var det bare en lettelse at se det lille hjerte slå, og få af vide, at alt var helt perfekt og i skønneste orden. Jeg tror måske endda, at jeg har været mere bange, end jeg har ville indrømme over for mig selv, for denne gang hulkede jeg ikke kun, jeg tudede og tårerne trillede ned af kinderne på mig, selv klinikdamen som scannede mig, blev helt rørt, fordi hun tydeligt kunne se hvor lettet jeg blev. Hun var i øvrigt sådan VIRKELIG sød, gav sig god tid, scannede mig først på maven, hvor hun sagtens kunne se at det hele var fint, men fordi det ikke var så tydeligt for mig, valgte hun også at scanne mig indvendigt, som gav nogle meget mere klare billeder. Hun forklarede mig omhyggeligt alt hvad vi så på skærmen, og tog 25 billeder, 1 video og en lydoptagelse af Lille Strås hjerterytme ❤️ Ville ønske hun kunne være min vejleder igennem hele mit graviditetsforløb, for hold nu op hvor var hun bare et behageligt menneske – Og altså ikke kun fordi hun sagde at Lille Strå var helt perfekt 😄
Udover at alt var som det skulle være, så viste rapporten at terminsdato stadig holder stik, jeg er i dag 9+0 og terminsdatoen er stadig 23. Oktober 🍁

Da jeg gik der fra var jeg så lettet og lykkelig😍 Solen skinnede og jeg valgte at trække cyklen hjem og nyde det skønne vejr. Hvis nogen har bemærket mig, må de have tænkt, at jeg var dybt nyforelsket eller sådan noget, for jeg har helt sikkert lignet en lalleglad idiot, sådan som jeg gik og smilede for mig selv. – men jeg følte mig squ næsten også helt forelsket! Om det er forårsfornemmelser i det smukke vejr, eller om jeg allerede er ved skabe et form for forelskelsesbånd til Lille Strå, skal jeg ikke kunne sige, men lige nu er jeg FUCKING LYKKELIG 💕

Hjerteblink ❤️

Hjerteblink ❤️

I dag var jeg til scanning på fertilitetsklinikken for at se de første hjerteblink ❤ Wauw hvor var det en fantastisk følelse og lettelse🤗

I de første uger efter testen havde vist positiv, var jeg ret bange for, at jeg skulle miste det, eller at der slet ikke rigtig var noget der inde, jeg kunne jo intet mærke. Det er der dog lavet en del om på den sidste uges tid! Normalt er jeg et nattemenneske, som har rigtig svært ved at falde i søvn, men hele den sidste uge, har jeg kæmpet for at holde mig vågen til bare kl. 21. Jeg lider ikke af den berømte morgenkvalme, men får en mild kvalme så snart jeg har spist frokost, men så varer den også resten af dagen🤢 Og så er jeg begyndt at blive lidt hård eller spændt i den nederste del af maven især om aftenen.. Jeg har derfor ikke været i tvivl om, at der faktisk er noget der inde, men bekymringen er blot blevet skiftet ud med en ny. Nu frygtede jeg istedet, at der ville være noget galt med det der var der inde, at det ville ligge forkert, at det ikke voksede som det skulle eller lignende. Jeg tror en del af frygten kommer sig af, at behandlingen er gået så hurtigt og nemt for mig, og jeg føler mig næsten lidt for heldig, som i at det er jo næsten er for godt til at være sandt, så i mit hoved skulle der jo nærmest gå noget galt, for jeg kan umuligt være så heldig, især når jeg læser om, alle dem der kæmper i årevis.

Heldigvis har jeg fået rigtig meget ro omkring det i dag, for Lille strå var helt perfekt, lå helt perfekt i min livmoder, havde en helt perfekt størrelse på lige knap 1 cm. og viste helt perfekt hjerteblink ❤ og der var allerede antydninger til hvor arme og ben skal være, og lægen mente også at kunne se, hvor Lille strås hjerne skal være – Mor her kunne ikke være mere stolt 🤗

Lægen der scannede mig var den samme, som havde insemineret mig den 3. gang, hvor det lykkedes. Hun var vildt sød, og forklarede mig grundigt alt hvad vi så på skærmen. Hun virkede oprigtig glad på mine vegne og blev ved med at sige, at Lille strå var helt perfekt og alt så perfekt ud🤗 Mens jeg lå og blev scannet var jeg bare et stort smil, og jeg kunne næsten ikke sige noget, men da jeg gik ud af klinikken ramte en vanvittigt lykkefølelse mig, og jeg blev dybt rørt, begyndte at græde og huklede hele vejen ned af trapperne, jeg fik dog hurtigt kontrol over følelserne, da jeg kom ud i den kolde luft og fik solen lige i ansigtet☺ Det var min sidste tur på fertilitetsklinikken, for nu skal jeg videre over i det offentlige system hos min egen læge og gå der fremover, ligesom et fuldstændigt normalt graviditetsforløb. Det er først når jeg har født, at jeg skal ind forbi klinikken igen og aflevere nogle papirer omkring graviditeten, fødslen og baby🤱🏻

Senere i dag havde jeg så tid hos min egen læge, her fik vi udfyldt resten af min bibel (vandrejournalen), jeg fik svar på mine blod- og urinprøver som var rigtig fine, og vi talte om forskellige ting omkring graviditeten. Ud fra scanningen hos fertilitetsklinikken og min læges udregning, har jeg fået en foreløbig terminsdato d. 23. Oktober🍁🍂☺

Bagefter måtte jeg fejre en virkelig skøn dag med en lille gave til mig selv, og jeg købte derfor bogen Gravid Yogabogen af Karen Pallisgaard. Den har jeg længe vidst, at jeg ville ha’, men turde ikke købe den før jeg havde en positiv test, og da jeg så fik den, turde jeg alligevel ikke før jeg så et lille tegn på liv, og det må man sige jeg gjorde i dag😍

 

Kan næsten ikke være i mig selv af bare lykke lige nu🤗 Håber I får en ligeså dejlig aften som mig😘❤

Nu ved mormor og morfar det også💕

Nu ved mormor og morfar det også💕

Sidste onsdag kom jeg hjem fra Thailand, det første jeg gjorde, da jeg kom ind af døren var at tage en ny graviditetstest. Jeg har simpelthen været så bange for, og er det stadig lidt, at jeg skal miste det, endnu før det overhovedet er blevet til noget 😦 Heldigvis viste testen med det samme, at jeg stadig er gravid 😊

Det er virkelig mærkeligt, jeg var sikker på, at jeg ville føle et eller andet, altså ikke sådan fysisk, mere sådan følelsesmæssigt… jeg troede, den dag testen ville vise sig at være positiv, at jeg ville føle mig mere lykkelig eller i hvert fald bare anderledes, men sådan har jeg det slet ikke… Det må endelig ikke misforstås, for jeg er virkelig glad og lykkelig over at jeg er gravid, men jeg tror bare ikke helt, at det sådan rigtig er gået op for mig endnu, så nogen gange kan jeg helt glemme det agtigt. Jeg kan jo hverken se eller mærke noget, og jeg har heller ikke rigtig nogen symptomer, måske lidt træthed, men det kan jo ligeså godt være af at vende tilbage på arbejde efter 3 ugers ferie. Jeg føler mig heller ikke rigtig sulten, men kan alligevel sagtens spise, når jeg så skal. Så lige nu har jeg det lidt svært ved at forholde mig til, at der faktisk vokser noget inden i mig lige nu🤷🏻‍♀️

Uanset om det er svært at forholde sig til, så er jeg rigtig glad og selvfølgelig ville jeg gerne dele den glæde med mine forældre, som jo ingenting har vidst om fertilitetsbehandling eller noget.

Søndag aften havde vi aftalt familiemiddag ude hos de gamle. Jeg var død nervøs under hele middagen, for jeg havde planlagt at sige det med en gave efter maden. Jeg havde købt fjollede Thailands-gaver med hjem til min storebror, svigerinde og hendes teenage søn, dem gav jeg først og det var så fint, så troede mine forældre jo at deres fællesgave også var noget tosset fra Thailand, men i stedet fik de bogen “De bedste bedsteforældre” og uden på havde jeg klistret en positiv graviditetstest. De fattede ingenting da de åbnede gaven, de kiggede bare lidt underligt på bogen og opdagede ikke rigtig testen, det skal lige siges, at nu er det også lidt gamle forældre jeg har, så de har vidst aldrig rigtig set sådan en graviditetstest før!🙈 Så jeg blev nødt til at spørge om de havde set pinden der var klistret på bogen, hvor til min far svarede “Ja, er det en neglefil?” 😂 Så påpegede jeg at den altså havde to streger, men de forstod stadig ingenting og så helt forvirrede ud. Så til sidst var jeg nødt til at sige at de skulle være mormor og morfar, for jeg var altså gravid. De blev så glade, men nok mest af alt VIRKELIG overraskede, der gik lige nogle sekunder, før de ligesom helt forstod det. Min mor kom over og krammede mig og sagde tillykke og min far rejste sig og mente bestemt det skulle fejres med en ekstra flaske rødvin 😄

Det var virkelig dejligt at få det sagt og se hvor glade de blev. Min mor endda nævnte flere gange, at hun også havde været helt ked af, hvis vores familie slet ikke blev ført videre, så det var bare så dejligt at kunne give dem den glæde 😍
Resten af aftenen blev der talt babynavne, min mors to fødsler af min bror og jeg, forventninger og meget andet, det var simpelthen så dejlig en aften med familien ❤️

Nu er det bare tilbage på arbejdet og hverdagens trommerum, Puha det hårdt efter 3 ugers ferie. Går bare spændt og venter på, at jeg den 6. Marts skal ind på fertilitetsklinikken og scannes og forhåbentlig se det første hjerteblink. Så håber jeg det hele bliver en smule mere virkeligt 💕