Vildas barnedåb

Vildas barnedåb

Døbes eller ej?

Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle lade Vilda blive døbt eller blot navngive hende. Personligt er jeg overhovedet ikke det mindste troende, men jeg er dog selv både døbt og konfirmeret. Konfirmationen var helt klart på grund af mine forældre, som kun ville give mig en fest, hvis jeg blev konfirmeret. Hvilket jeg synes er en virkelig underlig måde at stille det op på over for sit teenage barn. Jeg mener, så opfordrer man jo direkte sit barn til at lyve, for selvfølgelig ville mit 13 årige Jeg, da ikke gå glip af en stor fest og masser af fede gaver.

Umiddelbart havde jeg det nok sådan, at traditionen omkring dåben er ret hyggelig. Vi får en hyggelig dag, Vilda får nogle gudforældre, og så er det ligesom gjort i tilfælde af, at hun selv skulle vælge at blive konfirmeret senere hen. Men samtidig følte jeg, at det også er ret forkert at døbe hende, når nu jeg slet ikke er troende overhovedet!

Igennem de sidste 4-5 år har jeg gået til massage en gang om måneden hos en rigtig sej kvinde, der hedder Kamilla. Udover at være Gotved massør, har hun også åbnet sit eget Yoga studie Hot Yoga Life og samtidig med dette, har hun så også lige læst teologi for at blive præst, som hun blev færdig med i efteråret. Vi har derfor mange gode snakke om alt mellem himmel og jord.

Selvom Kamilla ved, at jeg ikke er troende, så var hun selvfølgelig nysgerrig for, om jeg ville få Vilda døbt. Jeg fortalte hende, at jeg var virkelig meget i tvivl og gav hende alle mine for og imod grunde. Hun kunne sagtens forstå min tvivl, men så talte hun om, at hvis hun skulle døbe hende, behøvede det jo ikke handle så meget om Gud og Jesus, men mere lægge fokus på, at alle de mennesker der kommer til dåben, er samlet på grund af kærligheden til Vilda og jeg. Og så lave hele ceremonien mere i kærlighedens tegn fremfor det dybt religiøse.

Efter nogle af vores samtaler blev jeg derfor enig med mig selv om, at selvfølgelig skal Vilda døbes, så længe det er Kamilla der gør det. Kamilla kan gøre talen meget mere personlig til Vilda og jeg, fordi hun kender mig og min historie omkring Vildas tilblivelse rigtig godt. Og så kan jeg bare rigtig godt lide tanken om, at Vilda får nogle Gudforældre.

Valget af Gudforældre

Jeg kan fornemme, at flere ofte vælger deres søskende som Gudforældre. De fleste der hører at Vilda skal døbes, regner i hvert fald med, at det er min storebror, der skal være Gudfar. Men det bliver det altså ikke.

Min storebror kunne nu sagtens have været mit første valg, men i dagens Danmark er rollen som Gudforældre jo egentlig blot en titel. Og min bror har jo allerede en titel som Onkel Peter, så det gav ikke rigtig mening for mig at vælge ham. Udover det, så ved jeg også, at han allerede er Gudfar til hele to af hans kammeraters børn, så tænker ikke at titlen er noget helt specielt for ham.

I stedet faldt mit valg på en af mine tætteste veninder som Gudmor og hendes kæreste som fadder. Tilsammen Vildas Gudforældre♥️

Valget kunne sagtens have faldet på et par af mine andre tætte veninder også. Men Tine som jeg har valgt, har selv to børn, og det er helt klart hende og hendes kærestes opdragelse jeg kan spejle mig selv mest i. Udover det, var hun også den største støtte, da jeg tog valget om at få Vilda som solomor. Og så har jeg i øvrigt også selv, et ret tæt forhold til hendes piger. Så alt gav bare mening for mig, da jeg skulle tage valget, og jeg har faktisk ikke været i tvivl om dette overhovedet i forhold til, hvis jeg lod Vilda døbe. Heldigvis blev hun både glad og stolt over at blive spurgt, så det kunne ikke være mere perfekt.

Jeg fandt så ud af, at jeg skulle vælge endnu en fadder, og her var jeg meget mere i tvivl. For det første, synes jeg det var lidt fjollet, for hvad bruger man egentlig fadder-rollen til nu om dage, og for det andet virkede det for mig en smule overflødigt, da jeg jo allerede havde valgt Tines kæreste til at stå som fadder. Men det skulle jeg altså. Efter en god snak med venindeflokken, blev vi enige om, at det bedste valg nok ville være min egen mor. Hun ville blive skide stolt, og så er hun nærmest også den eneste jeg kender, som faktisk er troende og kommer i kirken regelmæssigt. Så det gav bare rigtig fin mening.

Dåbens forberedelser

Forberedelserne er så småt i gang, og da jeg jo står med alle udgifter til festen alene, så prøver jeg at holde budgettet mest muligt nede. Jeg har derfor selv klippe-klisteret dåbs-invitationerne, og i morgen skal min veninde, som også er på barsel, og jeg ud og handle ind til DIY pynt og borddekoration.

Festen bliver holdt i en institution, hvor to af mine veninder arbejder, så de lokaler kunne jeg få lov at låne gratis. Og så er de helt perfekte, med god plads og lege-muligeder og legeplads til alle ungerne som er inviteret med.

Det har betydet, at jeg kan bruge en smule mere af budgettet på maden, og her har jeg kontaktet min gamle skoleveninde Maria, I kender hende måske fra insta-profilen @madogkaerlighed og mad-bloggen Mad & Kærlighed , som skal stå for en lækker lille frokost buffet. Der skal selvfølgelig også være en fin kage, og her har jeg fået fat i min mors venindes datter Naja, som både har deltaget i Den store Bagedyst og for nyligt programmet Sukkerchok, så der burde være mulighed for at få en super lækker kage til Vildas gæster. (Jeg må jo nok hellere lige skrive, at intet af ovenstående er sponsoreret, jeg kommer til at betale præcis det samme, som alle andre ville skulle!☺️) Så mangler jeg kun at få købt en masse drikkevarer, men det må blive, når jeg finder nogle gode tilbud i Bilka eller lign. i løbet af den næste måneds tid.

Min mor har dog sagt, at hun gerne ville hjælpe, ved at give mig en serveringsdame. Hun kender en sød ældre dame, der tager ud og gør den slags til fester, så det takkede jeg selvfølgelig ja til.

Søndag aften skal den kommende Gudmor, min egen mor og jeg selv holde møde med vores præst Kamilla, hvor vi skal tale lidt om, hvilke salmer der skal synges, hvad hun kan bruge i sin tale, og hvordan ceremonien kommer til at foregå, især for Gudmor som jo skal bære Vilda ved dåben.

Alt i alt føler jeg egentlig, at jeg er ret godt med i forberedelserne til Vildas barnedåb, som skal holdes i Tårnby Kirke d. 16. marts 2019. Og jeg glæder mig til at give Vilda denne dag, hvor hun og jeg virkelig kommer til at mærke kærligheden fra både vores familie og venner ♥️

Et testamente til Vilda

Et testamente til Vilda

Jeg fik muligvis ikke den helt store tudetur, efter jeg havde født Vilda, som mange ellers får et par dage efter fødslen. Til gengæld kom det et par uger senere, at jeg pludselig ud af det blå kunne sidde og hulke hende lige ned i hovedet, når vi var alene og jeg sad og så på hende. Det var tanker om, hvor bange jeg var for, at der skulle ske hende noget, der satte det i gang. Men en gang imellem, var det også tanker om, hvad der skulle ske med hende, hvis der nu skete mig selv noget. Hvad ville der så ske med min lille pige?! Vilda har jo ikke en far der kan tage over, hvis der en dag bliver brug for dette.

Personligt er jeg typen der har rimelig godt styr på mange af de fornuftige valg man kan tage for at sikre sig i livet. Jeg er medlem af en fagforening og a-kasse, jeg har alle de rigtige forsikringer, jeg sparer op til pension, jeg er tilmeldt mig Sygeforsikringen “Danmark”, jeg har taget stilling til at være organdonor osv. Så da jeg blev gravid, faldt det mig også meget naturligt at tænke, at jeg skulle få lavet et testamente.

Men graviditeten gik, Vilda blev født og jeg glemte alt om det.

Så en dag tikkede der en mail ind fra Momsterteamet. De tilbød mig at være med i en kampagne for at teste en testamenterådgiver. Jeg blev så glad og takkede selvfølgelig ja med det samme.
Mødet med testamenterådgiveren Henriette blev hurtigt sat i stand, og det fik selvfølgelig sat en masse tanker i gang. For hvem vil jeg egentlig give myndigheden over Vilda til, hvis jeg pludselig ikke er her mere? Og hvad skal der ske med økonomien til hende?

Valget var egentlig ikke så svært for mig. Min storebror som jeg har et meget tæt forhold med, er klart mit første valg, men jeg var jo nødt til at spørge ham først. Så vi fik os en god snak, og han blev heldigvis meget glad og stolt over, at jeg valgte ham. Og han sagde, at selvfølgelig skulle Vilda blive i familien. Det er en virkelig underlig snak at tage, for i princippet er jeg jo nærmest sikker på, at det ikke bliver nødvendigt. For jeg har da selvfølgelig tænkt mig at leve i 100 år, og se min lille datter vokse op og blive en smuk ung kvinde en dag. I mit hoved skal jeg jo være der for hende ALTID, både igennem kærestesorger, når hun tager sin uddannelse, når hun måske skal giftes, og jeg vil da også gerne opleve at blive mormor en dag.

Et hyggeligt møde

Mødet med Henriette gik så godt. Vi havde aftalt, at hun kom hjem til mig, for det er rart at være i sine egne trygge rammer, når man skal tale om noget så penibelt som døden. Henriette er en super sød ung dame på nogenlunde min egen alder. Jeg kunne virkelig mærke på hende, at hun brænder for at hjælpe folk, og det var tydeligt at høre, at hun vidste hvad hun snakkede om. Alt blev forklaret grundigt, og var der noget jeg ikke forstod, blevet det så fint skåret ud i pap og tegnet små tegninger, så selv tumpen her også kunne følge med. Vi havde en virkelig god snak, og der kom også spørgsmål op, som jeg end ikke selv havde tænkt på. Og selvom vores snak handlede om min egen død, så var der stadig plads til masser af grin, måske fordi det virker så fjernt og vanvittigt på en og samme tid at tale om.

Henriette vil så gerne have folk til at forstå vigtigheden af at lave et testamente, og hun vil især gerne fange den lidt yngre generation, og derfor kan du lige netop nu, få 20% rabat ved brug af koden Line20 hos testamenteraadgivning.dk – Så der er ingen undskyldning for ikke at få det gjort.

Jeg er så ovenud lykkelig for, at jeg har fået lavet testamentet, som jo i bund og grund er til Vilda. For det har givet mig så meget sindsro, og nu er jeg helt tryg ved, at hendes fremtid er sikret uanset, hvad der måtte ske.

Specielt lige nu, altså lige her i skrivende stund, er jeg ekstra glad for at have fået lavet testamentet. For jeg er netop blevet ringet op for en time siden, og fået af vide at min fætter har fået en hjerneblødning. Han er 20 år ældre end mig (53 år), han er ikke død, men er lige nu lam i halvdelen af kroppen. FUCK mand! Der blev der lige sat to tykke streger under vigtigheden i at få lavet sit testamente.

Intet varer som bekendt evigt og slet ikke livet. Så få nu lavet det testamente. Det er så nemt, og er en kæmpe hjælp for dine nærmeste,
uanset om det tragiske skulle ske i dag eller om mange mange år ud i fremtiden.

Du kan iøvrigt også læse min og nogle af de andre seje Momsterbloggeres testanmeldelser af testamenterådgivningen på momstertest.dk

#HuskNuTestamentet

Ny seng og putte-rutine

Ny seng og putte-rutine

Godt nok er Vilda ret hårdt ramt af sit 4. tigerspring, som startede i torsdags (fredag ifølge kalenderen), men det påvirker hende heldigvis kun om dagen. Ellers er det jo ingen hemmelighed, at Vilda normalt er en virkelig nem baby. En nem baby betyder jo som regel at forældre får nok søvn, og derfor kan klare resten af dagen med overskud. Og man må sige, at Vilda giver mig både søvn og overskud.

Jeg har læst mig frem til, at det hedder sig, at en baby sover igennem, når den sover 5 timer i streg eller mere. Det vil sige, at i babysprog så har Vilda faktisk sovet igennem siden dag 1. Allerede første nat på hospitalet, sov hun nemlig 6 timer i streg. Og siden der, har hun givet mig imellem 4,5 – 6 timers søvn hver nat.

I den sidste måneds tid er der begyndt at komme lidt rutine i søvnrytmen, i hvert fald om morgenen, aftenen og natten. Om dagen kan det godt svinge lidt med lurerne, alt afhængig af hvad vi laver, og det kan jo selvfølgelig så påvirke lidt, hvornår aften-rutinen starter.

Vilda falder som regel i søvn på sofaen ved siden af mig imellem kl. 18 og 20, her sover hun sjovt nok nærmest præcis 4 timer. Når hun så småt er ved at vågne, bærer jeg hende med ind i seng, giver hende en flaske og en ren ble, og herfra sover hun så igen 4,5 – 6 timer. Så er det flaske og ren ble igen og her sover hun så “kun” 2-3 timer, så vi står rimelig tideligt op hver dag. Men det gør mig overhovedet ikke noget, når jeg jo har fået fin søvn i løbet af natten.

Hun styrer faktisk også min søvn rytme, for jeg går altid i seng sammen med hende, når hun vågner efter de første 4 timer, og hun skal ind i sengen. Nogle vil måske mene at det er fjollet, at hun får lov at “bestemme” min sengetid, men det fungerer fint, og det betyder ikke noget for mig, om jeg skal gå i seng kl. 22 eller 00.

I tirsdags fik Vilda sin egen seng. Selvom jeg stadig gerne vil have hende i sengen om natten, så vil jeg gerne stille og roligt vænne hende til at sove i sin egen seng. Så jeg besluttede, at de første 4 timer hun normalt sover på sofaen, nu bliver flyttet ind i hendes egen seng, og når hun så vågner og jeg skal i seng, kommer hun med der over. Det er både hyggeligt, men også mere praktisk, at jeg kan ligge ned og give hende flasken der, frem for at stå bøjet ned over hendes seng halvt sovende😴

Det er simpelthen gået over al forventning med at lægge hende i hendes seng. Om aftenen når jeg kan mærke hun er ved at være grydeklar, bærer jeg hende ind, står med hende i armene, vugger hende blidt, synger den samme lille sang et par gange, fortæller jeg elsker hende, og hører hendes åndedræt falde til ro. Så lægger jeg hende i sengen, putter hende med sin bamse, sut og nusseklud, og synger sangen lidt flere gange.

Til sidst slutter jeg af med at ringe med sådan et lille instrument, som har den skønneste blide lyd. Hun sover ikke når jeg går fra hende, men hun er helt rolig og ligger bare og kigger op i sin lyskæde, som hænger i sengen og har lidt svagt lys tændt. Og når jeg kigger til hende efter 5 min. sover hun. Sådan har vi gjort hver aften siden i tirsdags, og lige nu fungerer det rigtig godt for os begge.
Hele putte-seancen tager vel omkring 10 min. og det har virket hver aften.

Er så ovenud lykkelig over, at hun tydeligvis har arvet mit sovehjerte, indtil videre i hvert fald. Jeg er jo udemærket klar over, at det hele sagtens kan ændre sig fra dag til dag. Men lige nu glædes jeg over at have fået den nemmeste lille sove-baby. Min Vilda❤️

Laver jeg nok med min baby?

Laver jeg nok med min baby?

Før jeg fik Vilda var min kalender altid booket op med aftaler. Jeg havde dog en ide om, at jeg sikkert ville få mere ro på, når jeg blev mor. Når man har en baby, kunne man jo ikke komme så meget ud, tænkte jeg.

Vores verden er bare en smule anderledes, end jeg havde forstillet mig. Vilda er jo så super nem, så jeg føler både overskud til at tage ud og lave ting med hende og for mig selv. Det har resulteret i, at min kalender er temlig booket op, både formiddag og aften næsten hver dag. Formiddage og eftermiddage bliver brugt på babysalmesang, mødregruppe, babysvømning og træning for mig, og de dage vi ikke har skemalagte aktiviteter, prøver jeg at melde os til workshops, eller nogen gange tage en rolig formiddag her hjemme. Aftenerne bliver brugt på hygge med familie og veninder, og så er jeg ude og gå med barnevognen 1-2 timer HVER dag. Vi har sjældent en hel dag alene sammen, og det kan jeg faktisk godt savne nogle gange.

Alligevel sidder jeg ofte med en følelse af, at jeg ikke laver nok med Vilda. Jeg ville jo også rigtig gerne gå til babyrytmik, men jeg synes bare vores dage allerede er ret fyldt op. Jeg kan få helt dårlig samvittighed over, om jeg aktiverer og stimulerer min datter nok. Eller stimulerer hende med “korrekte” aktiviteter i hvert fald 🤷🏻‍♀️

Er det egoistisk af mig at vælge træning for mig 2-3 gange om ugen, frem for at gå til babyrytmik eller anden form for babytræning? Det kan i hvert fald godt føles sådan. Men jeg er nødt til at sige til mig selv, at hvis jeg skal være den bedste udgave af mig selv som mor, så har jeg også brug for at træne. Jeg vil gerne holde til mange års løb og leg med min datter, og det kan jeg jo bedst, hvis jeg holder mig en smule i form.

Jeg kunne jo så også vælge at lave babytræning med hende her hjemme. Men ærligt, så får jeg det squ bare ikke gjort. Når vi endelig har nogle timer her hjemme for os selv, så har jeg også brug for bare at sidde på sofaen og hygge med hende. Vi synger og pludre, men JA hun får altså også lov til at sidde og stirre på TV’et, som hun har fundet ud af er ret spændende🙈 (Bare mor-politiet nu ikke kommer efter mig)

Så spørgsmålet er – Laver jeg nok med min baby? Eller er der grund til min dårlige samvittighed?

Jeg ville virkelig ønske, at der nogen gange var lidt ekstra timer i døgnet, eller måske ligefrem en ekstra dag i ugen, for jeg gad sørme også gerne skrive en masse flere indlæg her på bloggen, men jeg vælger at prioritere tiden med min datter i stedet❤️

WAUW! 2018 sikke et år🎉

WAUW! 2018 sikke et år🎉

2018 har i sandhed været mit bedste, vildeste og mest kærlighedsfyldte år nogensinde.

Nedenstående har jeg skrevet lidt om nogle af højdepunkterne, og hvis du har lyst til at læse blogindlægget fra et specifikt højdepunkt, så har jeg da linket til dem, så du nemt kan finde dem. Selv tak😉

Januar

Jeg trådte ind i 2018 i en kodyl brandert, faktisk blev det min første og eneste i dette år. Den 5. januar blev jeg insemineret for 2. gang. Ventetiden efter var ulidelig, og da testen 15 dage senere var negativ, begyndte jeg at miste modet. 31. januar fik jeg min 3. inseminering, og med lidt ny “hjælp”, genfandt jeg håbet, og måske skulle 3. gang vise sig at være lykkens gang. Det kan du læse med om her. Heldigvis kunne jeg se frem til en skøn februar måned.

Februar

Februar startede på bedste vis, med en sommerhustur med mine 4 yndlings damer. Det var rart at komme lidt væk og få tankerne omkring min sidste inseminering lidt på afstand. Efter nogle skønne dage, skulle jeg atter pakke kufferten, for d. 6. februar rejste jeg til Thailand for at besøge min moster. En ferie der virkelig var tiltrængt. Mine tanker havde på daværende tidspunkt stort set ikke handlet om andet end fertilitetabehandling, siden jeg var hos fertilitetsklinikken for første gang, tilbage d. 9. oktober 2017.

Det var en dejlig ferie, og pludselig gik den fra blot at være en dejlig ferie, til at være en helt igennem uforglemmelig ferie. D. 15. februar viste graviditetstesten nemlig positiv. Og med ét var min verden forandret. Jeg kom hjem fra ferie, og skulle nu fortælle mine forældre den gode nyhed. En blanding af spændt og nervøs, for mine forældre vidste ikke engang, at jeg var startet i fertilitetsbehandling. De blev heldigvis vældig glade, og deres kærlighed til min mave voksede i så fin takt med, at min mave også voksede sig stor og rund. Vil du læse lidt mere om, da testen viste sig at være positiv, kan du gøre det her.

Marts

Den 6. marts skulle jeg ind for sidste gang på fertilitetsklinikken. Her skulle jeg scannes og forhåbentlig se de første hjerteblink. Nøj hvor var jeg nervøs! Jeg kunne jo intet mærke, fordi det var så tidligt i graviditeten, så jeg frygtede naturligvis det værste. Heldigvis var mit lille strå helt perfekt, og det lillebitte hjerte hamrede der ud af. Mit eget hjerte var solgt på stedet, og endelig kunne jeg selv lade kærligheden og troen på mit lille strå inde i maven vokse. Vil du læse mere om min oplevelse ved første hjerteblink, kan du læse med her.

April

Det var en mærkelig tid, der i starten af graviditeten. Jeg vidste jo der var noget der inde, som voksede, men alligevel turde jeg ikke være rigtig lykkelig. Med nakkefoldscanningen forude, var der mange bange tanker. Så det var selvfølgelig en kæmpe lettelse, da scanningen d. 16. april viste, at mit lille strå var helt som det skulle være. Og oven i købet med super flotte tal, min alder taget i betragtning. Hold nu kæft hvor blev jeg glad. Min veninde Tine og jeg selv fældede da også en enkelt tåre eller to, da den lille fis møffede rundt på skærmen foran os.

Den glædelige nyhed blev fejret med, at vi tog i Fields, og jeg købte den aller første ting, en cardigan til Lille Strå. Jeg havde nemlig ikke turde købe noget før. Så den lille fine cardigan blev ligesom beviset for, at jeg nu endelig troede oprigtig på det. Et par dage efter fortalte jeg om de lykkelige omstændigheder på mit arbejde. Og min graviditet var nu officiel. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om scanningen og offentliggørelsen, kan du gøre det her.

Maj

Jeg havde den bedste graviditet, kun med en smule kvalme i meget kort tid, og ellers ingen andre komplikationer. Det var i sandhed en skøn tid.

I maj skulle min svigerinde og jeg en forlænget weekend til Rom, hvilket jeg glædede mig meget til. Og det var som om, at samme morgen vi skulle afsted, så poppede min lille gravidmave ud. Så den blev flashet godt og grundigt i Roms gader.

Sidst i maj betalte jeg for en privat kønsscanning. Du kan læse mere om, da jeg fandt ud af, at Lille Strå var en pige her. 

Juni

Hahaha Okay, nu hvor jeg sidder og kigger tilbage, kan jeg da godt se, at min graviditet ikke var helt uden ubehagligheder! 🙈😂 Hvis ikke du er sart, så kan du læse med her. Og jeg kan godt afsløre, at det helt sikkert ikke forsvandt så hurtigt, som jeg troede det ville, da jeg skrev indlægget. Det var i sandhed en ganske frygtelig oplevelse, som jeg dog kan se tilbage på og grine højlydt af nu.

Juli

En ting er at min Vilda selvfølgelig kom til verden i 2018, men vi vil sikkert alle sammen huske tilbage på 2018, som året med den vildeste sommer. Ja den startede faktisk allerede i maj måned imens jeg var i Rom, og den sluttede vel egentlig først omkring 1. oktober. Det var skøøøøøønt, men hold nu kæft, hvor var det varmt at rende rundt med min store tykke mave. Til gengæld var det fedt, at jeg kunne trække i diverse sommerkjoler, som viste maven så fint. Og jeg følte mig faktisk ret graviditetslækker, hele vejen igennem min graviditet.

I juli skulle jeg i øvrigt til min aller første jordemodersamtale, det kan du læse lidt om her.

August

Min mave voksede og voksede og var efterhånden temmelig stor. Og når man som jeg, allerede var lidt af en tyksak inden jeg blev gravid. Så skulle jeg altså en tur på hospitalet og have lavet en Glukosebelastningtest, for at tjekke, at jeg ikke havde udviklet graviditetsdiabetes. Du kan læse mere om hvordan testen gik her.

September

Jubiii endelig kom måneden, hvor jeg kunne gå på barsel. Men desværre startede den en smule trist. Udmelding om masse-fyringer på mit arbejde, min moster på hospitalet og mine forældres hund, der pludselig havde voldsomme smerter. Det kan du læse med om her.

Oktober

Den vildeste oplevelse til dato, skete en smuk efterårsdag i oktober. Mit livs kærlighed – Min Vilda kom til verden, og jeg blev MOR!❤️ Med en terminsdato der sagde d. 23., veer der startede d. 22. og endelig Vildas fødsel d. 24. Alt det, og meget meget mere kan du læse med om i første del og anden del af min fødselsberetning.

November

I november lærte jeg mit lille nye menneske at kende. Og vi fik en overraskende god start på vores lille liv sammen. Vilda var og er stadig rigtig god ved mig. Hun er en nem lille bassepige som stortrives. Da Vilda var tre-fire uger gammel, fik vi dog problemer med amningen, som du kan læse om her. Det har resulteret i, at Vilda nu er flaskebarn, hvilket både hun og jeg, er rigtig glade for nu. Jeg skulle dog lige sluge den, og det skrev jeg lidt om her.

December

December måned har været skøn. Selvom jeg er alenemor, så har Vilda og jeg ikke haft mange dage alene, siden hun blev født. Vi har enten besøg, eller vi er selv ude på besøg dagligt. Nogle dage blot et par timer, men vi har sjældent en hel dag for os selv. Vi lærer stadig hinanden bedre at kende, og Vilda udvikler sig dag for dag. ALT for hurtigt, hvis du spørger mig! Hvor blev min lille baby af?! Jeg elsker at bruge al min tid sammen med Vilda.

Og derfor var det også perfekt, da vi her i december modtog et medlemskab til Børn i byen. (sponsoreret) Vi har allerede været til en workshop om barselstræning, som du kan læse om her. Og jeg glæder mig til at komme ud og få en masse oplevelser med hende i løbet af 2019.

Nytårsaften

Nytårsaften i år står i temlig stor kontrast til sidste års nytårsaften. Sidste år havde jeg som tidligere skrevet, en kæmpe brandert, jeg festede til den lyse morgen, kom hjem kl. 7, fik herre-besøg, og vågnede op om eftermiddagen og kunne dårligt huske, hvordan jeg var kommet ind i 2018. I år så det en del anderledes ud. Jeg orkede ikke rigtig noget, og havde aller mest lyst til bare at hygge med Vilda og kysse og kramme på hende.

Derfor blev vi hjemme, trak i vores aller fineste pyjamaser, spiste sushi, drak lyserøde bobler, og hyggede på sofaen med nytårs-tv. Vilda havde ikke sovet så meget om eftermiddagen, så hun var dødtræt, og faldt allerede i søvn kl. 21. Jeg selv så lige en film færdig, og kl. 21.50 smuttede jeg ind i seng og puttede mig tæt ind til Vilda, og holdt hendes lille hånd, imens det bragede løs fra fyrværkeriet uden for. Gud hvor jeg iøvrigt ELSKER at holde den lille hånd! Om jeg begriber hvordan den lille fis kunne sove fra al den larm. Det var allerede voldsomt da jeg smuttede i seng, og det gik da fuldstændigt amok, da klokken slog tolv. Hvilket jeg selv vågnede af, men den lille, hun sov nu bare fra det hele, og vækkede mig først kl. 3 i nat. Og i stedet for at komme hjem kl. 7, Så er Vilda og jeg stået friske op kl. 7, helt uden tømmermænd eller moralske skrupler. Selvom jeg virkelig elsker en god fest, så kunne jeg ikke have haft en meget bedre nytårsaften i år. Den var lige som den skulle være.

Vilda er det største der er sket for mig nogensinde. Tænk at kærlighed kan føles Så stort, til et væsen der er Så lille❤️

Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Vilda er en sund og rask lille basse. Hun trives i bedste velgående, og jeg har det også selv rigtig godt. Så hvorfor skal det føles som om, at jeg skal undskylde det, når jeg fortæller, at mit barn nu er fuldt ud flaskebarn? Kan det virkelig passe, at vi i dagens Danmark har et tabu omkring at give sit barn flaske?! 

Som du måske læste med om i et tidligere blogindlæg ‘Når amningen fejler’ , så har amningen ikke fungeret super godt for Vilda og jeg. Jeg havde ellers de bedste intentioner, og jeg havde glædet mig til den hyggelige ammestund og samhørighed, som mor og barn kan opleve når der ammes. Men sådan skulle det ikke gå for os desværre. 

Fra starten af havde vi allerede problemer, eftersom at jeg har nogle dumme små og bløde brystvorter, som Vilda havde meget svært ved at fange. Hun blev derfor meget hidsig, før vi endelig kom i gang med amningen, og så lå hun alligevel kun ved brystet i max 20 minutter. Det hyggelige ved det, opvejede altså ikke helt at vi først havde brugt 10 minutter på hysteri! I de første 3 -4 uger kørte jeg ellers hårdt på, og tænkte det nok skulle blive bedre med tiden, men lige lidt hjalp det. En hidsig lille dame ved hver f**king amning, det var altså langt fra hyggeligt! Jeg prøvede endda også med ammebrikker, men dem blev Vilda ligeså hys’ over, og fægtede rundt med armene, så jeg ikke kunne holde brikkerne på plads.

Efter de 3-4 uger gik det helt galt, hun blev stadig hidsig i lang tid inden hun fangede brystvorten, men nu begyndte hun også at skubbe sig væk efter kun 5 minutter og blive helt hysterisk igen! Det stod på i nogle dage, og for filan hvor var det bare ikke sjovt. Jeg blev virkelig ulykkelig. Jeg følte ikke, at jeg kunne give min lille baby det, som en mor burde kunne! 

Nu ved jeg godt, at de kloge amme-folk siger, at det ikke er muligt, ikke at have nok mælk i sine bryster, og at en baby ikke kan tømme et bryst. Men det vil jeg så alligevel våge at påstå, at man godt kan! Vilda blev i hvert fald overhovedet ikke mæt af at ligge ved hvert bryst i 5 minutter, men der var altså ikke mælk til mere. Og derfor begyndte jeg at supplere med modermælks-erstatning i flaske.  Jeg pumpede også ud imellem amningerne, for at øge produktionen. Men dette hjalp heller ikke. Der kom kun imellem 25ml og 50ml ud pr. bryst, hvilket er langt fra nok, til at gøre min lille bassepige mæt!

Denne rutine med at amme 2 x 5 minutter, supplere med flaske og pumpe ud imellem, kørte jeg med i et par uger. Men det var et fuldstændig vanvittigt projekt for både Vilda og jeg. Nu skreg hun jo både når hun skulle fange brystvorten, efter 5 min. når brystet var “tømt”, når hun skulle fange den nye brystvorte, igen efter 5 min når dette bryst var “tømt”, og så i al den tid hun skulle vente på, at jeg fik lavet den supplerende flaske. Det var simpelthen så synd for hende, at hver eneste mad-situation skulle være sådan. Og det blev også utroligt stressende for mig, faktisk i sådan en grad, at jeg konstant håbede, at hun ville sove lidt længere og ikke vågne, så jeg slap for at skulle give hende mad. Det er jo ganske frygteligt at indrømme, men når man har et barn der skriger helt vanvittigt ved hver evig eneste måltid, så er det virkeligt svært ikke at tænke sådan.

Derfor besluttede jeg til sidst at droppe amningen helt og kun give Vilda flaske. Det er til dato, den bedste beslutning jeg har taget for os, efter hun er blevet født. For nu har jeg i en uge kunne give hende mad, helt uden at hun når at blive sur og skrige. Sikke en befrielse. Det kan godt være Vilda og jeg ikke fik vores hyggelige ammestund, men til gengæld har jeg nu en glad og mæt baby. Og VORES mad-situationer er faktisk også blevet smadder hyggelige.

Men hvordan kan det være, at jeg føler, at jeg SKAL fortælle hele denne historie for at retfærdig gøre mit valg om at gøre Vilda til flaskebarn? Vi kvinder kan jo have mange forskellige grunde til at fravælge amningen, men de fleste af os, gør det jo ikke fordi, at vi ikke har lyst. Der er jo som  regel en ret god grund.

I vores tilfælde handlede det om vores begges trivsel. Og derfor vil jeg fra i dag af prøve at stoppe med at “undskylde” og retfærdiggøre, at mit barn nu er flaskebarn. 

#stopflaskeshaming

Når amningen fejler

Når amningen fejler

Den sidste uge har været fuld af frustrationer.  Amningen som ellers gik så fint i starten, er pludselig blevet et problem. Trods amme-hjælp, korrekt teknik, gode intentioner og en kæmpe mængde tålmodighed, begyndte Vilda at kaste hoved væk og blive helt hysterisk efter kun 5 minutters amning. Godt nok har hun aldrig været en langtids ammer, jeg tror faktisk aller højst, at jeg har været op på 25  minutter på et bryst nogle få gange.

Men i de første to – tre uger kørte det fint, og hun blev mæt og tog fint på, trods at jeg oftes kun ammede hende med et bryst i ca. 15 – 20 minutter.

Jeg har virkelig væbnet mig med tålmodighed, og prøvet at bevare roen. Men efter flere dage, hvor at alle amninger hele døgnet blev til dette hysteri-mareridt, så blev jeg virkelig ulykkelig. Jeg lagde mærke til, at mine bryster kunne være godt spændte, når vi skulle i gang med amning, men allerede få minutter efter Vilda har suttet godt igennem, så var/er de helt bløde igen. Og jeg  begyndte derfor at frygte, at jeg måske ikke havde nok mælk i dem, til at gøre hende mæt. Jeg prøvede at skifte bryst så snart hun kastede hovedet væk og blev sur, og det hjalp faktisk, for hun fandt hurtigt det nye bryst og ammede godt igen. Desværre sker det samme efter 5 minutter, og nu har jeg jo ligesom ikke flere bryster at tilbyde hende!

PANIK…

Fredag aften panikkede jeg fuldstændig. Jeg blev så ulykkelig og bange for, at jeg faktisk havde sultet min egen datter i de sidste par dage. Så det første jeg gjorde lørdag, var at suse ned til Babysam og købe en brystpumpe for at se, hvad jeg egentlig havde at tilbyde hende. Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke helt kan regne med, at det er præcis samme mængde hun suger, men tænker, at det alligevel kunne give mig en god indikator for, om jeg har meget eller lidt i de forbandede bryster! Det viste sig dog også, at jeg havde ret, der er virkelig ikke særlig meget i dem. Jeg kan ca. pumpe 25 ml. ud pr. bryst. og det er jo vitterlig ikke særlig meget.

Jeg blev så ked af det, for nu var jeg jo sikker på, at Vilda havde fået alt alt for lidt at spise de sidste par dage. Jeg skrev en laaaang besked til min sundhedsplejerske og forklarede hende situationen. Jeg spurgte, om hun mente, at jeg skulle prøve med noget mælkeerstatning. Selvom jeg virkelig gerne vil amme min lille pige, så er det bare langt vigtigere for mig, at min Vilda er mæt og glad. I øvrigt var hyggen omkring amningen også fuldstændig forsvundet de sidste par dage, og nærmere blevet noget jeg lidt frygtede til sidst, så jeg var villig til at gøre hvad som helst.

Da der ikke kom svar, kontaktede jeg min veninde, som har stået i nogenlunde samme situation for et par måneder siden, og vi blev enige om, at jeg skulle amme så meget jeg kunne, pumpe ud imellem amninger og give hende dette også, og så købe et par af de drikkeklare NAN 1 erstatninger til nødstilfælde, og så ellers følge min mavefornemmelse, indtil jeg kunne få fat i min sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken svarede først flere timer senere, og vi blev enige om, at jeg skulle komme forbi til “Åbent hus konsultation” som de har hver mandag. Indtil da skulle jeg amme så godt jeg kunne.

Hele weekenden gjorde jeg, som jeg havde planlagt med min veninde. Pumpede ud imellem amninger, så jeg også havde en flaske at give Vilda, når hun havde tømt begge bryster. Om natten vågner hun én gang og så igen tidligt på morgenen, her har jeg så ikke nået at pumpe ud, fordi jeg jo sover, så der valgte jeg at prøve at tilbyde hende erstatning i stedet. Det fungerede SÅ godt. Jeg tilbød hende 75 ml., efter hun først har ammet, men hun siger selv fra, når hun har drukket omkring 60 ml. Og så sover hun dejligt hurtigt videre, frem for vi før kunne være vågen i 2 timer midt om natten.

“Åbent hus konsultationen”

I dag var jeg så nede hos min sundhedsplejerske til “Åbent hus konsultation”. Jeg satte hende ind i weekendens forløb, og heldigvis var hun super forstående.  Hun havde tydeligt kunne mærke min frustration i min besked, som jeg havde sendt om lørdagen. Så selvom om sundhedsplejerskerne generelt er fortalere for, at man kæmper for amningen, så skal det, som hun sagde, også give mening og ikke nedbryde mig fuldstændig. Og hun vidste, at jeg havde gjort mit for at få amningen til at fungere.  Hun synes derfor, at min løsning med amning, pumpe og erstatning til nætter og nødstilfælde var en rigtig god beslutning. Hun roste mig for at reagere på Vildas tegn, for min store tålmodighed med at kæmpe for amningen, og mest af alt for at turde følge min mavefornemmelse, for hvad der var det rigtige for Vilda og jeg.

Selvom min sundhedsplejerske ikke kom med de store guldkorn i forhold til, hvad jeg ellers kunne gøre, så var det bare super rart at blive bekræftet i, at det jeg har gjort for min datter har været rigtigt.

Vægten

I øvrigt blev Vilda vejet, og hun havde faktisk taget 160 gr. på siden sidste uge. Og som sundhedsplejersken sagde, så kunne det jo ikke kun være på grund af de få gange, jeg havde nået at give Vilda mælkeerstatning. Så jeg har muligvis ikke kunne gøre min datter helt mæt, men jeg har heldigvis heller ikke sultet hende! Pyha en kæmpe sten der lige faldt fra mit mor-hjerte der!

Nu forsætter det hårde arbejde med amning, pumpning og mælkeerstatning, men det er det hele værd, når jeg nu har fået min glade og mætte pige tilbage.

I dag har jeg trukket stikket 😴

 

I går var en virkelig dejlig dag🍂🍃
Min veninde og jeg var en tur til Momster Market, hvor jeg fik hilst på det seje Momster team, og jeg fik shoppet et par lækre huer til Lille strå. Bagefter gik vi en tur over på Fisketorvet shoppingcenter og osede lidt rundt, og vi endte med at spise en hyggelig brunch inden vi tog hjem ad igen.

4,5 time havde vi kun været på tur, og alligevel var jeg helt udmattet da jeg kom hjem! Jeg var simpelthen så træt, at jeg lige måtte lukke øjnene for en stund, hvilket resulterede i en morfar lur på næsten 2 timer! Shit altså, det her graviditets halløj tager virkelig på kræfterne!😲

Om aftenen havde jeg en aftale med et veninde par om at komme over og spise og hygge. De er min aller yndlings regnbuefamilie🌈, og når alle deres dine-mine-vores børn er samlet, har de 4 styks. Kæmpe inspiration hvordan de formår at holde styr på det hele, samtidig med at det altid virker som om, at de har mega overskud til alle deres projekter, venne-middage, hygge og krea dage med ungerne, træning og vægttab osv. 🙌🏼💕

Min veninde havde lovet at give

zoneterapi i håbet om, at vi måske kunne hjælpe fødslen i gang. Jeg havde glædet mig til at blive plejet lidt og nyde at blive nusset lidt under fødderne – BIG MISTAKE!🙈 Det gjorde ærligt talt pisse ondt, selv om hun sagde, at der faktisk ikke blev trykket særligt hårdt. Især på et punkt lidt oppe på benet gjorde det virkelig nuller-naller!😬 Jeg havde sjovt nok lige lært om dette punkt til Smertefri fødsel bootcampen, så det var jeg forberedt på ville gøre ondt, men så fik jeg da også trænet lidt afspændingsteknik og Laboro vejrtrækning imens jeg blev trykket på😄

I dag da jeg vågnede kunne jeg godt mærke, at min egen overskudskonto var på sådan ca. 0! Jeg gad vitterligt ikke stå op, og jeg blev derfor bare liggende i sengen med telefonen i et par timer. Jeg besluttede mig for at trække stikket i dag og bare tage en slapper.
Men ærligt, så er jeg virkelig dårlig til det med at trække stikket sådan helt, så jeg har da alligevel været en tur i vaskekælderen og fået vasket lidt, en hurtig tur ud og handle, for jeg skal jo have lidt aftensmad, der er blevet støvsuget og skiftet sengetøj og opvaskeren er blevet tømt.

Samtidig har jeg hele dagen gået i en spændt venteposition i troen på, at fødslen jo nok skulle gå i gang i dag efter zoneterapien i går, men det er altså ikke sket endnu!🙄

Jeg har endelig smidt mig på sofaen, og nu vil jeg blive liggende her resten af aftenen. Håbet om at fødslen går i gang i dag, er så småt forsvundet, og jeg må vel bare indse, at Lille strå ikke er helt klar til at komme ud endnu, her 15 dage før termin ❤️

Barslen er startet lidt trist 🙍🏻‍♀️

Barslen er startet lidt trist 🙍🏻‍♀️

Første uge i min barsel er gået, men det har altså ikke været lutter idyl og afslapning, som jeg ellers havde håbet på.

På selve dagen jeg gik på barsel fra mit arbejde kom udmeldingen om, at der skal fyres omkring 400 ansatte,

hvilket selvfølgelig gjorde, at min farvel-dag var meget påvirket af dette, da både mine kollegaer og jeg selv, var i ret trist humør resten af dagen.

Et par dage efter skulle jeg køre min moster på Rigshospitalet tideligt om morgenen, fordi hun skulle opereres for en kræftknude ved øjet. Jeg skulle hente hende igen senere på dagen, da hun ikke måtte være uden opsyn efter operationen. Så hele dagen gik med, at vente på hendes opkald, og det kunne selvfølgelig ikke undgås, at jeg gik og blev død bange og fik alle mulige dumme tanker – Får de nu fjernet det hele, Bliver hun helt rask, Vågner hun af narkosen???🤷🏻‍♀️

Jeg passer både hus og hund fordi mine forældre er på ferie, og ikke nok med at jeg skulle køre min moster på hospitalet den morgen, så var den også helt gal med vores lille hund.
Vores hund Kahlua var egentlig min, jeg fik ham for 12 år siden, men med mit ungdomsliv og i takt med at mine forældre gik på pension, så overtog de ham mere og mere, og i de sidste 8 år har han boet fast hos mine forældre.
Anyway, da vi vågnede tidligt om morgenen ville jeg ae ham og sige go’morgen, men da jeg rørte ham på ryggen, pev han helt vildt og krøb væk fra mig. Han ville heller ikke ud i haven eller med ud og gå tur, faktisk ville han kun være i nærheden af mig og ligge ned. Han ville gerne med da jeg skulle køre min moster på hospitalet, men han kunne slet ikke hoppe ind i bilen selv, og jeg måtte som sagt ikke røre ham, og han måtte derfor blive hjemme. Hele dagen lå han bare helt trist og pev hver gang han bevægede sig, han ville hverken drikke eller spise, eller gå tur. Jeg håbede det ville gå over i løbet af dagen, men det gjorde det ikke. Så udover at jeg var møg nervøs for min mosters operation, var jeg nu også dybt ulykkelig for hvad der var galt med den lille hund.

Det er så vildt så ked af det man kan blive på grund af sådan en lille vovse. Jeg græd on-off hele dagen, med tanken om, hvis jeg nu fik af vide, at han skulle aflives, det kan mit hjerte slet ikke bære😢😢😢

Klokken blev mere og mere, men jeg kunne ikke tage på dyrehospitalet, før jeg havde hentet min moster, for jeg vidste jo ikke hvornår hun ville ringe. Da kl. var 20 ringede hun endelig, operationen var gået fint, og jeg fik hende hentet og kørt hjem i huset. Her kunne jeg så tage Kahlua, som jeg måtte bære ud i hundekurven og køre på dyrehospitalet inde på Frederiksberg.

Vi sad i venteværelset i halvanden time før vi kom til, dyrlægen havde svært ved at finde ud af hvad der var galt med ham, fordi han var så utryg og derfor spændte i hele kroppen, da han skulle undersøges. Heldigvis kunne hun konstatere, at det i hvertfald ikke var en diskusprolaps, som jeg havde frygtet. Hun mente det måtte være en forstrækning, overanstrengelse eller lignende, som gav ham de voldsomme smerter, og han fik derfor et par sprøjter morfin, og så fik jeg noget smertestillende med hjem og besked på, at vi kun måtte gå meget korte ture i de næste 5 dage.
Klokken 1 om natten var vi endelig hjemme, nu med en dopet moster og en dopet hund.

Dagene efter er både moster og Kahlua kommet i bedring, og de har det efterhånden helt godt begge to🤗❤️

Vi kunne så lige runde denne

åndssvage uge af med at skulle til begravelse for min mormors søster i dag. Der blev holdt en fin ceremoni, vejret var smukt, musikken var smuk og det hele var lige i hendes ånd🖤

Nu håber jeg virkelig at min barsel kan begynde for alvor, og at der ikke kommer flere triste dage, for det synes jeg ikke rigtig mig og maven kan holde til…

Går på barsel med en følelsesmæssig rutsjebanetur

Dagen i dag har været lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Vågnede i morges og var spændt på mit 2. Jordemoder besøg.
Alt gik så fint, hjertelyden var perfekt, hun har næsten lagt sig helt fast med hovedet ned, og hun blev vurderet til at veje omkring 2.750 gr. Det er lidt i den høje ende, men stadig inde for normalen. Passer vægten og føder jeg til termin, vil hun så veje ca. 3.700 gr. ved fødslen.
Jeg gik der fra og var mægtig glad med tanken om, at der ligger en lille sund og stærk basse inden i mig, som snart kommer ud og hilser på. Min lille basse-pige🤗😍

Så kom jeg på arbejde….😞
Som nogen af jer sikkert ved, så arbejder jeg i DR, og det var jo en temmelig trist udmelding der ramte os i formiddags. Cirka 400 stillinger skal nedlægges og der bliver skåret godt og grundigt i tv kanaler, radio kanaler og indhold.
Øv! Min På-gensyn dag blev lige pludselig meget trist, vi var til diverse møder med chefer og direktører, og da vi endelig nåede til min afskeds-samling i afdelingen, så var det store samtale emne selvfølgelig den kommende fyringsrunde d. 10. Oktober. De prøvede virkelig at spørge ind til barsel, fødsel osv., men det var tydeligt at mærke, at alle var berørt af dagens udmelding. Hvilket er fuldt ud forståeligt, for jeg er selvfølgelig også selv påvirket af situationen, for selvom jeg er gravid og på barsel, så er jeg ikke fredet under fyringsrunden. Så d. 10. Oktober skal jeg selv sidde klar ved telefonen, og afvente om jeg får et trist opkald – så rigtig god barsel til mig ellers!🙄

Anyway, da jeg gik ud af DR Byens

dører kunne jeg alligevel ikke lade vær med at smile, tænk jeg har f**king barsel i lidt over et år nu! Det er så sindssygt, har haft arbejde/uddannelse og nogle gange flere på en gang, siden jeg var 13 år, og nu 20 år senere, skal jeg så for første gang prøve at gå hjemme. Det bliver så vildt og en kæmpe omvæltning, jeg er helt med på, at det nok er det hårdeste “arbejde” jeg nogensinde kommer til at få, men det med at jeg ikke skal møde ind et sted, til et specielt tidspunkt, til mine vante opgaver og mine skønne kollegaer, det bliver virkelig underligt – Men hold nu fast hvor jeg glæder mig! 🙆🏻‍♀️

Om 5 ugers tid får jeg lov at møde min lille basse-pige, jeg får en helt ny titel – Mor, det bliver et helt nyt liv, og jeg skal pludselig være ansvarlig for mere end bare mig selv. Wauw det er så ubegribeligt, jeg kan overhovedet ikke forstå at det er så tæt på, at jeg er så heldig, og at det her er MIN virkelighed lige nu! 😍❤️