Tryghedsscanning

Tryghedsscanning

I dag valgte jeg at tage en tur ind på LilleLiv scanningsklinik (meget pudsigt navn, når man tænker på min blogs navn☺️) og få lavet en tidlig scanning også kaldet en tryghedsscanning. Var det hysterisk? Måske…🤷🏻‍♀️ Var det fjollet? Muligvis…🤦🏻‍♀️ Var det den bedste løsning for mig? ABSO-FUCKING-LUTELY!🙆🏻‍♀️🙌🏼

Jeg har i den sidste lille uges tid gået og blevet mere og mere bekymret.. Som gravid læser man, eller jeg gør i hvert fald, side op og side ned på nettet, jeg har 3 app’s der fortæller mig om babys og min udvikling, den ene sender mig i øvrigt en mail HVER morgen med nyt om baby og mig, og så hører man jo på alle dem som har været gravide før.. Dette har resulteret i, at jeg følte mig bombarderet med oplysninger om symptomer jeg burde føle og mærke på nuværende tidspunkt, og alle jeg møder, som kender til min graviditet spørger også som det første, om jeg kan mærke noget – cravings, kvalme, ømme bryster, humørsvingninger, anderledes udflåd, manglende eller ekstra sexlyst osv. Problemet er bare, at jeg intet kan mærke eller se! Jeg har jo ellers lidt af rigtig meget træthed, men det er også så småt ved at forsvinde, så jeg blev pludselig bekymret for om der var noget galt, enten med mig eller Lille Strå😞 Jeg synes nemlig aldrig, at jeg læser eller hører om dem, der slet ingenting mærker i første trimester, hvilket faktisk kunne være rigtig rart at få oplyst er ganske normalt.

I en lille uge har jeg gået og været bekymret, og jeg kunne godt mærke, at det udviklede sig til mere og mere frygt. Jeg har ikke rigtig fået snakket med nogen om det, for jeg vidste måske godt, at det kunne virke lidt hysterisk, og hvem gider egentlig være hende den gravide hystade🤦🏻‍♀️ I går aftes besluttede jeg derfor, at jeg i dag efter arbejde ville cykle ind på LilleLiv klinikken, som ligger på H.C. Andersens Boulevard lige ved Langebro og få lavet en tryghedsscanning, så jeg kunne få ro omkring det.

OG jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte at gøre det, og det har klart været alle pengene værd! Nøj hvor var det bare en lettelse at se det lille hjerte slå, og få af vide, at alt var helt perfekt og i skønneste orden. Jeg tror måske endda, at jeg har været mere bange, end jeg har ville indrømme over for mig selv, for denne gang hulkede jeg ikke kun, jeg tudede og tårerne trillede ned af kinderne på mig, selv klinikdamen som scannede mig, blev helt rørt, fordi hun tydeligt kunne se hvor lettet jeg blev. Hun var i øvrigt sådan VIRKELIG sød, gav sig god tid, scannede mig først på maven, hvor hun sagtens kunne se at det hele var fint, men fordi det ikke var så tydeligt for mig, valgte hun også at scanne mig indvendigt, som gav nogle meget mere klare billeder. Hun forklarede mig omhyggeligt alt hvad vi så på skærmen, og tog 25 billeder, 1 video og en lydoptagelse af Lille Strås hjerterytme ❤️ Ville ønske hun kunne være min vejleder igennem hele mit graviditetsforløb, for hold nu op hvor var hun bare et behageligt menneske – Og altså ikke kun fordi hun sagde at Lille Strå var helt perfekt 😄
Udover at alt var som det skulle være, så viste rapporten at terminsdato stadig holder stik, jeg er i dag 9+0 og terminsdatoen er stadig 23. Oktober 🍁

Da jeg gik der fra var jeg så lettet og lykkelig😍 Solen skinnede og jeg valgte at trække cyklen hjem og nyde det skønne vejr. Hvis nogen har bemærket mig, må de have tænkt, at jeg var dybt nyforelsket eller sådan noget, for jeg har helt sikkert lignet en lalleglad idiot, sådan som jeg gik og smilede for mig selv. – men jeg følte mig squ næsten også helt forelsket! Om det er forårsfornemmelser i det smukke vejr, eller om jeg allerede er ved skabe et form for forelskelsesbånd til Lille Strå, skal jeg ikke kunne sige, men lige nu er jeg FUCKING LYKKELIG 💕

Hjerteblink ❤️

Hjerteblink ❤️

I dag var jeg til scanning på fertilitetsklinikken for at se de første hjerteblink ❤ Wauw hvor var det en fantastisk følelse og lettelse🤗

I de første uger efter testen havde vist positiv, var jeg ret bange for, at jeg skulle miste det, eller at der slet ikke rigtig var noget der inde, jeg kunne jo intet mærke. Det er der dog lavet en del om på den sidste uges tid! Normalt er jeg et nattemenneske, som har rigtig svært ved at falde i søvn, men hele den sidste uge, har jeg kæmpet for at holde mig vågen til bare kl. 21. Jeg lider ikke af den berømte morgenkvalme, men får en mild kvalme så snart jeg har spist frokost, men så varer den også resten af dagen🤢 Og så er jeg begyndt at blive lidt hård eller spændt i den nederste del af maven især om aftenen.. Jeg har derfor ikke været i tvivl om, at der faktisk er noget der inde, men bekymringen er blot blevet skiftet ud med en ny. Nu frygtede jeg istedet, at der ville være noget galt med det der var der inde, at det ville ligge forkert, at det ikke voksede som det skulle eller lignende. Jeg tror en del af frygten kommer sig af, at behandlingen er gået så hurtigt og nemt for mig, og jeg føler mig næsten lidt for heldig, som i at det er jo næsten er for godt til at være sandt, så i mit hoved skulle der jo nærmest gå noget galt, for jeg kan umuligt være så heldig, især når jeg læser om, alle dem der kæmper i årevis.

Heldigvis har jeg fået rigtig meget ro omkring det i dag, for Lille strå var helt perfekt, lå helt perfekt i min livmoder, havde en helt perfekt størrelse på lige knap 1 cm. og viste helt perfekt hjerteblink ❤ og der var allerede antydninger til hvor arme og ben skal være, og lægen mente også at kunne se, hvor Lille strås hjerne skal være – Mor her kunne ikke være mere stolt 🤗

Lægen der scannede mig var den samme, som havde insemineret mig den 3. gang, hvor det lykkedes. Hun var vildt sød, og forklarede mig grundigt alt hvad vi så på skærmen. Hun virkede oprigtig glad på mine vegne og blev ved med at sige, at Lille strå var helt perfekt og alt så perfekt ud🤗 Mens jeg lå og blev scannet var jeg bare et stort smil, og jeg kunne næsten ikke sige noget, men da jeg gik ud af klinikken ramte en vanvittigt lykkefølelse mig, og jeg blev dybt rørt, begyndte at græde og huklede hele vejen ned af trapperne, jeg fik dog hurtigt kontrol over følelserne, da jeg kom ud i den kolde luft og fik solen lige i ansigtet☺ Det var min sidste tur på fertilitetsklinikken, for nu skal jeg videre over i det offentlige system hos min egen læge og gå der fremover, ligesom et fuldstændigt normalt graviditetsforløb. Det er først når jeg har født, at jeg skal ind forbi klinikken igen og aflevere nogle papirer omkring graviditeten, fødslen og baby🤱🏻

Senere i dag havde jeg så tid hos min egen læge, her fik vi udfyldt resten af min bibel (vandrejournalen), jeg fik svar på mine blod- og urinprøver som var rigtig fine, og vi talte om forskellige ting omkring graviditeten. Ud fra scanningen hos fertilitetsklinikken og min læges udregning, har jeg fået en foreløbig terminsdato d. 23. Oktober🍁🍂☺

Bagefter måtte jeg fejre en virkelig skøn dag med en lille gave til mig selv, og jeg købte derfor bogen Gravid Yogabogen af Karen Pallisgaard. Den har jeg længe vidst, at jeg ville ha’, men turde ikke købe den før jeg havde en positiv test, og da jeg så fik den, turde jeg alligevel ikke før jeg så et lille tegn på liv, og det må man sige jeg gjorde i dag😍

 

Kan næsten ikke være i mig selv af bare lykke lige nu🤗 Håber I får en ligeså dejlig aften som mig😘❤

Nu ved mormor og morfar det også💕

Nu ved mormor og morfar det også💕

Sidste onsdag kom jeg hjem fra Thailand, det første jeg gjorde, da jeg kom ind af døren var at tage en ny graviditetstest. Jeg har simpelthen været så bange for, og er det stadig lidt, at jeg skal miste det, endnu før det overhovedet er blevet til noget 😦 Heldigvis viste testen med det samme, at jeg stadig er gravid 😊

Det er virkelig mærkeligt, jeg var sikker på, at jeg ville føle et eller andet, altså ikke sådan fysisk, mere sådan følelsesmæssigt… jeg troede, den dag testen ville vise sig at være positiv, at jeg ville føle mig mere lykkelig eller i hvert fald bare anderledes, men sådan har jeg det slet ikke… Det må endelig ikke misforstås, for jeg er virkelig glad og lykkelig over at jeg er gravid, men jeg tror bare ikke helt, at det sådan rigtig er gået op for mig endnu, så nogen gange kan jeg helt glemme det agtigt. Jeg kan jo hverken se eller mærke noget, og jeg har heller ikke rigtig nogen symptomer, måske lidt træthed, men det kan jo ligeså godt være af at vende tilbage på arbejde efter 3 ugers ferie. Jeg føler mig heller ikke rigtig sulten, men kan alligevel sagtens spise, når jeg så skal. Så lige nu har jeg det lidt svært ved at forholde mig til, at der faktisk vokser noget inden i mig lige nu🤷🏻‍♀️

Uanset om det er svært at forholde sig til, så er jeg rigtig glad og selvfølgelig ville jeg gerne dele den glæde med mine forældre, som jo ingenting har vidst om fertilitetsbehandling eller noget.

Søndag aften havde vi aftalt familiemiddag ude hos de gamle. Jeg var død nervøs under hele middagen, for jeg havde planlagt at sige det med en gave efter maden. Jeg havde købt fjollede Thailands-gaver med hjem til min storebror, svigerinde og hendes teenage søn, dem gav jeg først og det var så fint, så troede mine forældre jo at deres fællesgave også var noget tosset fra Thailand, men i stedet fik de bogen “De bedste bedsteforældre” og uden på havde jeg klistret en positiv graviditetstest. De fattede ingenting da de åbnede gaven, de kiggede bare lidt underligt på bogen og opdagede ikke rigtig testen, det skal lige siges, at nu er det også lidt gamle forældre jeg har, så de har vidst aldrig rigtig set sådan en graviditetstest før!🙈 Så jeg blev nødt til at spørge om de havde set pinden der var klistret på bogen, hvor til min far svarede “Ja, er det en neglefil?” 😂 Så påpegede jeg at den altså havde to streger, men de forstod stadig ingenting og så helt forvirrede ud. Så til sidst var jeg nødt til at sige at de skulle være mormor og morfar, for jeg var altså gravid. De blev så glade, men nok mest af alt VIRKELIG overraskede, der gik lige nogle sekunder, før de ligesom helt forstod det. Min mor kom over og krammede mig og sagde tillykke og min far rejste sig og mente bestemt det skulle fejres med en ekstra flaske rødvin 😄

Det var virkelig dejligt at få det sagt og se hvor glade de blev. Min mor endda nævnte flere gange, at hun også havde været helt ked af, hvis vores familie slet ikke blev ført videre, så det var bare så dejligt at kunne give dem den glæde 😍
Resten af aftenen blev der talt babynavne, min mors to fødsler af min bror og jeg, forventninger og meget andet, det var simpelthen så dejlig en aften med familien ❤️

Nu er det bare tilbage på arbejdet og hverdagens trommerum, Puha det hårdt efter 3 ugers ferie. Går bare spændt og venter på, at jeg den 6. Marts skal ind på fertilitetsklinikken og scannes og forhåbentlig se det første hjerteblink. Så håber jeg det hele bliver en smule mere virkeligt 💕

Testen er squ Positiv 😀

Testen er squ Positiv 😀

Wauw en vild følelse, tænk sig at testen skulle vise sig at være positiv her i Thailand😍

Mine bryster har godt nok været lidt ømme og tunge i de sidste par dage, men da jeg fra naturens side har store bryster (G/F skål😑), så slog jeg tanken væk med, at det nok bare var fordi, at jeg i den sidste uge, har haft bikini på det meste af dagen, som jo nærmest ingenting støtter. Udover brysterne har jeg ingen symptomer haft.

Om det er naturmedicinen Fructus Femina også kaldet Babyklister som jeg har drukket, Hormon cremen Crinone som jeg skulle sprøjte op, varmen og afslapningen her i Thailand eller om det blot var fordi, at tredje gang virkelig er lykkens gang, skal jeg ikke kunne sige, men jeg føler i hvert fald, at jeg har givet mit lille strå, de aller bedste muligheder, for at sætte sig fast☺️

Det er sjovt, jeg havde forestillet mig, at jeg ville blive ellevild, hoppe rundt, slå vejrmøller og grine over hele femøren, den dag testen skulle vise sig at være positiv, men det var nu ikke helt sådan det gik for sig😄
Som I sikkert ved, er jeg på ferie i Thailand og bor hos min moster. Hver morgen vågner hun tideligt og går en laaaaaang tur, så jeg var altså helt alene hjemme, da jeg skulle tage testen, hvilket egentlig var meget rart. Jeg følte mig ikke nervøs, men tog den bare, som var det en del af min normale morgenrutine. Først kunne jeg ikke lige se noget på testen, men da jeg kiggede igen efter et par minutter var der pludselig en ekstra fin lille lyserød streg, den var ikke ret tydelig, men DEN VAR DER!😍 Jeg smilede for mig selv og tænkte vidst bare noget i stil med “Nu det squ nu Line”, og min næste tanke var på de mennesker, som jeg havde aller mest lyst til at dele det med der hjemme. Problemet var bare, at det jo var midt om natten hjemme i Danmark, så det måtte blive til nogle messenger beskeder med et fint billede af testen i stedet, og så kunne de der hjemme vågne op til en lille glædelig nyhed her fra Thailand. Min storebror var selvfølgelig den første jeg sendte en besked til og fortalte, at han skal være Onkel❤️
Efter jeg havde sendt beskederne kom min moster ind af døren, hun kiggede ind på mit værelse og sagde godmorgen, og jeg svarede “Det ser vidst nok ud som om, du skal til at være Bonus mormor”, hun blev helt vild og fik faktisk den reaktion, jeg havde regnet med, at jeg selv ville få. Hun hoppede først rundt på stedet, så løb hun lidt frem og tilbage og råbte “YES YES YES”😄 Hun havde squ helt tårer i øjnene, da hun endelig kom hen og gav mig et kram og sagde tillykke 😍 Sikke en fantastisk morgen☀️❤️

Eftermiddagen er blevet brugt på afslapning og lidt selvforkælelse i form af massage og hygge på terrassen. Og så har jeg fået ringet til fertilitetsklinikken og fortalt at testen var positiv. Jeg fik et stort tillykke i telefonen, og klinikassistenten lød oprigtig glad på mine vegne, det var en virkelig rar følelse. Hun fortalte mig at næste skridt er scanningen efter 7 uger, hvor jeg bør kunne se det første hjerteblink❤️ Vi lavede en aftale d. 6. Marts, så nu er der ventetid igen☺️

I løbet af dagen, har tankerne også været en del på, hvordan og hvornår jeg skal få det sagt til mine forældre. De ved jo ikke en gang, at jeg har været i gang med fertilitetsbehandling, så jeg synes ikke, at det er passende at fortælle dem nyheden over telefonen eller Skype her nede fra, så det bliver nødt til at vente til, at jeg kommer hjem. Er først hjemme om en lille uges tid, så der er heldigvis god tid til planlægning, for jeg er faktisk lidt nervøs og spændt på samme tid☺️

Lille strå og jeg melder ellers alt godt og POSITIVT her fra Thailand ✌🏼💜😘