Glukosebelastning test😝

I dag var jeg indkaldt til en Glukosebelastning test. Når man som jeg havde et lidt højt BMI tal, da jeg gik ind i graviditeten, så vil hospitalet gerne holde øje med, om jeg udvikler graviditetsdiabetes også kaldet graviditetssukkersyge. BMI tallet skal være 27 eller over, for at man bliver kaldt ind, og mit var vidst nok på 27,1 💁🏻‍♀️

Hvis det er noget man udvikler skulle det heldigvis kun være midlertidigt, altså kun imens man er gravid. Symptomerne skulle minde om diabetes type 2, og man behandler det på samme måde med sund kost og motion, og i enkelte tilfælde kan man risikere at skulle have insulin💉

Testen varede i ca. 2,5 time, og jeg skulle møde op fastende fra kl. 22 dagen før.
Jeg mødte på Amager Hospital kl. 8 i morges, og blev vist ind i et rum med flere lænestole, her skulle jeg tage plads og sidde og slappe lidt af. Der kom også 5 andre gravide damer, der skulle testes samtidig, det var nu meget hyggeligt, at jeg ikke skulle sidde der helt alene.

Efter vi havde siddet og slappet af et stykke tid, kom sygeplejersken ind. Hun forklarede om testen og så gav hun os en flaske med Glukose væske.

Jeg var en smule spændt på, hvordan det smagte, for jeg havde hørt rygter om, at det skulle være ret slemt, meget meget sødt og tyktflydende😝 Og nej det smagte da bestemt ikke godt, men det var altså overhovedet ikke slemt, jeg frygtede nok også mest konsistensen, men det var altså ikke tykkere end saftevand, så 1-2-3 store slurke og så var den drukket! Så fik vi et glas vand at skylde efter med, og så skulle vi ellers forholde os i ro i de næste 2 timer uden at falde i søvn. Længe leve smartphones og Ipads for hvad skulle 6 gravide kvinder dog have til fælles at snakke om 🤦🏻‍♀️🤦🏻‍♀️

Da de 2 timer var gået kom sygeplejersken ind, så skulle vi have målt vores blodsukker via en prik-test i fingerspidsen. Det var hurtigt overstået og tallet blev målt med det samme. Hvis tallet er 9 eller over, har man graviditetsdiabetes, men mit var heldigvis kun på 6,3, så alt er godt og jeg kunne tage hjem med ro i sindet😃

Det fejrer jeg squ da lige med lidt Marabou 😋😄

1. Jordemoder samtale 🌸

1. Jordemoder samtale 🌸

I dag gik jeg ind i 3. trimester og i dag havde jeg min første jordemoder samtale. Det er en smule sent i graviditeten, men sådan er det desværre, når man som jeg bor i København og hører til Amager/Hvidovre Hospital. Det er på ingen måde optimalt, og egentlig heller ikke særlig fair, at der er så stor forskel på dette afhængig af, hvor du bor i landet! 🤷🏻‍♀️

Heldigvis har jeg personligt ikke haft det store behov for at snakke med en jordemoder. Min graviditet er jo gået temmelig easy-peasy. Flere veninder har født i år, en har termin om en lille uge, og resten af venindeflokken har født på skift igennem de sidste år, så netværket af nybagte mødre af stort, og de har været en kæmpe hjælp hele vejen, når jeg har haft spørgsmål 🤗

Alligevel var jeg da ret spændt på at møde min jordemoder, og på at høre om alt var fint med Lille strås udvikling.

Jeg mødte over på Amager Hospital kl. 8.30 i morges, lavede min urinprøve,

som man jo skal og den var helt fino. 5 min. efter blev jeg kaldt ind. Jordemoderen var rigtig flink, men det var ikke hende, som jeg skal gå hos fremover, for hun er åbenbart på Grønland pt.

Vi havde en god snak om hele min graviditet og insemineringsforløb. Vi hørte hjertelyd – det bliver jeg altså bare aldrig træt af at høre 😍 og hun målte min mave og vurderede Lille strå til at veje ca. 1.500 gr. Først fik jeg lidt af et chok, for mine Apps jeg følger, siger hun burde veje omkring 1.200 gr., så blev helt nervøs for, om jeg var ved at lave en kæmpe baby, men jordemoderen grinede og sagde, at det skulle jeg bestemt ikke være urolig for, for Lille strå holdt sig altså rigtig fint inde for normalen, bare i den lidt “gode” ende🤗
Hun vejede mig ikke, hvilket egentlig overraskede mig, men det passede mig helt fint. Jeg havde nemlig selv vejet mig tidligere på morgenen, og jeg kan altså bedst lide at gøre det selv. Ikke fordi jeg vil snyde eller sådan noget, men fordi det bare stadig sidder så dybt i mig, at det er super grænseoverskridende for mig, at andre skal se min vægt, og når jeg selv gør det, ved jeg også, at det bliver gjort på samme tidspunkt, inden jeg har indtaget mad og drikke, og med samme mængde tøj osv. Så får jeg et mere korrekt billede af min vægt, i hvert fald i min lille verden.😉 Anyway, vægten sagde, at jeg nu i alt har taget 12,2 kg på. Jo jo det er da en del, når man tænker på, at jeg stadig har små 3 måneder til termin, men jeg er nu egentlig fint tilfreds. Med min fortid i vægtsvingninger var jeg nemlig sikker på, at jeg meget hurtigt ville blive en kæmpe hval, så jeg synes faktisk ikke, at det er så slemt. Jeg nævnte det alligevel for jordemoderen, for at høre hvad hun mente, men hun synes nu heller ikke, at det var kritisk. Dog opfordrede hun mig til at passe lidt på de næste par måneder, da en vægtstigning på under 20 kg. ville være at foretrække.☺️

Hun fortalte mig også lidt om muligheden for besøg af sundhedsplejersken, og så foreslog hun, at jeg måske allerede nu tog kontakt til hende, for at informere om min status som solomor og evt. muligheden for at komme i en mødregruppe med andre solomødre, hvis der måske er nogen andre i området. iiiihh det håber jeg virkelig, tror måske, at vi kan stå med lidt andre problematikker, og så er det jo bare rart måske at kunne følges med nogle ligesindede, så det vil jeg klart følge op på 🤗

Alt i alt var det et rigtig fint besøg hos jordemoderen, og jeg er bare så glad og lykkelig over, at Lille strå trives inde i min mave, og at hendes udvikling er helt som den skal være 💕

Den mentale fødselsforberedelse 🤯

Den mentale fødselsforberedelse 🤯

Forleden aften da jeg lå i min seng inden jeg skulle sove, fik jeg læst lidt mere i bogen Smertefri fødsel. Men jeg nåede kun til den indledende øvelse, hvor man skal skrive ned og svare på nogle spørgsmål omkring ens tanker om fødslen. Bare det at læse spørgsmålene og tankerne fik frit løb gjorde, at jeg gik i lettere panik, og jeg begyndte at græde. Jeg blev vred og klaskede bogen sammen, og blev enig med mig selv om, at jeg måtte svare på spørgsmålene en anden dag, og ikke lige inden sengetid😔

Det har taget mig nogle dage,

at overskue at åbne bogen igen, men jeg gjorde det i dag. Det gik en del bedre, men har da siddet med tårer i øjnene flere gange, imens jeg har fået skrevet mine svar ned.

Jeg tænker, at min angst for fødslen er en smule udover det normale, så jeg håber virkelig, at bogens øvelser kan få mig beroliget hen ad vejen, og gøre mig modig og klar til fødslen. For lige nu føler jeg mig, som et meget meget lille menneske, helt ude af min comfort zone og uden nogen form for kontrol over, hvad der skal ske.

Heldigvis er jeg gået i gang i god tid, er lige gået ind i uge 26 i dag, så der burde være tid nok at få trænet i… Hvad det så end er man skal træne?! Men det finder jeg nok ud af i aften, når jeg får læst lidt videre… 🤷🏻‍♀️

Tænker at opdatere løbende, hvordan det går med træningen af øvelserne til Smertefri fødsel, og hvordan det påvirker mig mentalt 🤯
Så stay tuned, hvis du er nysgerrig på om det virker, også selv om man kun har bogen❣️

Der bygges rede og der mærkes liv🤗

Der bygges rede og der mærkes liv🤗

En uges ferie er gået, og der er virkelig blevet knoklet igennem. Soveværelse og stue er blevet sat i stand for at skabe plads til, at Lille strå kommer. Jeg har fået malet begge

rum med hjælp fra min svigerinde, der er flyttet rundt på møbler, jeg har selv malet puslebordet, som jeg har købt brugt, og der er blevet sorteret og smidt ud.
Jeg bor i en helt almindelig 2 værelses lejlighed, så min lille pige får desværre ikke sit eget værelse, og jeg har derfor lavet et puslehjørne i mit soveværelse. Heldigvis valgte jeg for 3,5 år siden da jeg flyttede ind i min lejlighed, at jeg ville have det store værelse som mit soveværelse, og det betyder, at der nu er rigeligt plads til, at Lille strå også sagtens kan være der inde, uden det bliver for presset… Lucky Me 😉

I den sidste måneds tid har folk omkring mig spurgt meget ind til, om jeg kan mærke liv. Det har været en smule frustrerende, for jeg har ikke kunne give et klart svar. Jeg har da mærket noget hist og her, men intet hvor jeg har følt mig fuldstændig overbevist om, at det var Lille strå. Det er jo væk på er split sekund, og det kunne ligeså vel være min mave der rumlede eller en prut på vej🙈 Mange, som i virkelig mange, har fortalt om følelsen af bobler, men det er overhovedet ikke det jeg har mærket, og har derfor følt mig rigtig usikker på, om jeg overhovedet havde mærket hende endnu. Jeg har dog ikke været bekymret, for jeg har jo den der hjertelyds dims, som jeg har gjort til en søndags-tradition, og jeg kan tydeligt finde og høre hendes hjerterytme. Så jeg har hele tiden vidst, at der var liv der inde😍 Dog stadig lidt irriterende konstant at blive spurgt: “kan du mærke noget endnu?” og folk står der med forventningsfulde øjne. Jeg følte jo næsten, at jeg skuffede dem, hver gang jeg svarede, at jeg ikke var helt sikker.

Men men men, det er der bestemt blevet lavet om på i denne uge!😍 Efter lange knokle dage så skal jeg lige love for, at Lille strå bliver aktiv, når jeg endelig smider mig på sofaen og slapper af. Og der er altså ingen bobler her, men jeg er bestemt heller ikke ikke tvivl mere. Det er enten små ninja-spark eller bokseslag hun kommer med, er jeg ret overbevist om, for det giver et lille hop i min mave. Det er selvfølgelig hurtigt væk igen, men det kan sagtens komme flere gange i træk.

Ååårhh hvilken lykke… Reden til Lille strå og jeg er næsten klar, og samtidig begynder jeg at mærke liv🤗 Hold nu op hvor jeg bare glæder mig til at møde hende 💕

Frygter fødslen

Frygter fødslen

Selvom jeg indtil videre har haft den nemmeste og dejligste graviditet, så har jeg konstant en frygt i baghovedet. Jeg har virkelig prøvet at skubbe tanken væk, men kan godt mærke at jo længere i graviditeten jeg er kommet, jo oftere dukker tanken og frygten op.

Jeg er nemlig Møg bange for at skulle føde!

Som i VIRKELIG bange. Når jeg lader tankerne løbe, så får jeg pisket en hysterisk stemning op i mit hoved, og jeg begynder næsten at tude, hvis ikke jeg får stoppet tankemyldret😭

Ser ellers ikke mig selv som en bange type, og har som regel Pippi Langstrømpe indstillingen “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af”, når jeg skal prøve nye ting. Men det gælder så åbenbart ikke lige med det her fødselsshow!
Jeg har nu heller aldrig brudt mig om at se fødsler i fjernsynet, hvor andre piger ofte synes det er spændende og Sååååå smukt, når der kommer nyt liv til verden, så synes jeg helt ærligt, at det er møg ulækkert og slår hurtigst muligt væk, så hellere en creepy film som Saw, det ved man squ hvad er.

Der er ingen tvivl om, at en naturlig fødsel ikke kommer på tale her. Jeg skal dopes og druges med ALT der er muligt – stod det til mig og man kunne, så tog jeg gerne en fuld narkose! 😵
Det mærkelige er, at selvom jeg er så sindssygt bange, så ser jeg slet ikke et planlagt kejsersnit som en mulighed. Tror min stolthed arbejder lidt imod min frygt, jeg mener, der fødes jo børn rundt om i verden hvert minut, og hvis alle andre kan føde ud af deres lille – ALT FOR LILLE – revne, så kan jeg fandeme også!😩

Mit natbord pt.

Jeg ville smadder gerne på kurset fra Smertefri fødsel, men synes desværre ikke jeg lige har 2.300 kr. i budgettet😞 Har i stedet lige lånt min venindes bog fra Smertefri fødsel, og håber at den måske kan give mig lidt ro i sindet, når jeg får læst lidt mere i den.

Og ja, bare at skulle skrive det her, har gjort at jeg nu sidder med tårer i øjnene, håber virkelig at læsning og snak med jordemoder kan hjælpe lidt på frygten😔

Halvvejs i graviditeten – En ubehagelig overraskelse 😬

Halvvejs i graviditeten – En ubehagelig overraskelse 😬

I dag er jeg præcis halvvejs igennem graviditeten (20+0) og som en lille overraskelse, har jeg netop i dag fundet ud af en af de lidt mere øv-agtige sideeffekter ved at være gravid 😬 En af de ting som ingen rigtig taler om, men som flere faktisk oplever – i hvert fald i følge min læge!

I starten af ugen var jeg oppe hos min

læge for at blive tjekket for kønssygdomme – For JA for faen, jeg har så sandelig et sexliv, selvom jeg er gravid og single 😉😄
Halleluja, både blodprøver og podning kom tilbage med fine resultater, Jeg fejler nul-og-niks! Eller det vil sige, jeg har i hvert fald ingen kønssygdomme, men et eller andet er der altså galt🙄

Det klør, og det klør faktisk helt sindssygt! Ja, jeg taler om for neden, og her mener jeg ikke under fødderne! Og jeg er ved at blive vanvittig, så jeg fik en akut tid hos min læge igen i dag.

Jeg har aldrig fejlet noget der nede, eller okay, måske en gang da jeg var 20, havde jeg vidst nok en gang klamydia, men hvem har ikke haft det!😄 Jeg har ellers aldrig haft problemer med mit underliv, ikke en gang så meget som en gang blærebetændelse, så jeg aner vitterligt ikke, hvordan sådan nogle gener føles der nede!

Jeg fik lavet en podning og som det første tjekkede min læge for svamp – Og Jeps, min læge ramte plet i første forsøg. Det er åbenbart über normalt at gravide får svamp i “konen” og ofte flere gange under graviditeten.
Har nu fået en pille jeg skal tage i aften, og om et døgns tid skulle det gerne være forsvundet.

THANK F**KING GOD! Så slipper jeg snart for dette kløe-helvede…🤪

En lille bøn…. 🙏🏼

Kære med-gravide og jer kvinder der allerede har født, vær søde at dele også de lidt klamme nedturs-agtige informationer omkring graviditet og fødsel med os andre, så kommer det måske ikke som en totalt ubehagelig surprise på en ellers dejlig solskinsdag 😉

Så fik jeg kønnet af vide…🤗

Så fik jeg kønnet af vide…🤗

I går d. 29. maj samme dag jeg gik ind i uge 20 (19+0) tog min svigerinde og jeg ind på scanningsklinikken Lille Liv, for at jeg kunne få lavet en kønsscanning.

Jeg har vidst allerede fra før jeg blev gravid, at jeg gerne ville vide kønnet, men nu hvor jeg blev gravid, har det på intet tidspunkt været noget jeg stressede over at finde ud af, så jeg har bevidst trukket tiden og spændingen lidt, for jeg synes egentlig, at det var ret hyggeligt at gå i uvisheden.🤗

Havde dog læst mig til på nettet, hvordan man selv kan tyde nakkefoldsscanningsbilledet, så jeg har da haft en lille ide om hvad kønnet var…😉

Alligevel valgte jeg at købe mig til en kønsscanning frem for at vente til misdannelsesscanningen på mandag d. 4. juni. Jeg ved, at de har travlt på hospitalet, og når man er der for misdannelsesscanningen, så er det selvfølgelig den de lægger vægt på, og ikke så meget det at finde kønnet. Jeg ville derfor gerne sikre mig selv, at det blev en god oplevelse, hvor der blev givet god tid, med masser af billeder.

Og der blev VIRKELIG givet god tid, tror jeg var der inde i tre kvarter. Lille Strå er en livlig lille en, og ville overhovedet ikke ligge stille, så det var ikke nemt for den søde pige der skulle scanne mig. Jeg var derfor smadder glad for min beslutning. Efter at have scannet mig i lang tid, følte hun sig ret sikker på kønnet, men reglen på klinikken er, at hun skal gå ind og få en ”second opinion” fra en anden af lægerne, før hun må give sit svar. Da hun kom tilbage, var hun blevet bedt om at scanne mig lidt mere, for at få nogle lidt tydeligere billeder fra siden af, men det var bestemt ikke nemt, sådan som Lille Strå lå og sparkede rundt. Til sidst kom den anden læge ind og gav det et forsøg, og efter noget tid kiggede de på hinanden og sagde, at der vidst ikke var nogen tvivl om hvad det var……

TARDAAAAAA….

Lille Strå er en pige!💕

Jeg blev glad, men jeg skulle, eller jeg skal nok stadig lige vænne mig til tanken.

Selvfølgelig ved jeg godt, at man bare skal håbe på et sundt og rask barn, men jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg helt klart så mig selv mest som en ”Soccer-mom” altså en drenge-mor, og nu skal jeg så være mor til en lille pige.

Misforstå mig endelig ikke, jeg er vitterligt glad, men nogen gange har jeg bare en ide inde i mit hoved, og når det så ikke lige bliver helt sådan, så tager det måske lige et par dage før hovedet accepterer den nye realitet.

Tænk en gang, Jeg skal være mor til en pige. Hvor er det stort og hvor er det bare vildt altså!😍

😍

Navne??🤷🏻‍♀️

Navne??🤷🏻‍♀️

Der har været ret stille på bloggen længe, men det er egentlig bare fordi, at det hele går så godt🤗 Maven er

vokset og blevet en fin lille baby-bule, men ellers er der ikke sket det store i graviditeten hverken fysisk eller psykisk, som jeg syntes var synderligt vigtigt eller interessant at skrive om…

Navne er dog noget jeg tænker en del over, det er bare stadig lidt svært, når jeg endnu ikke kender kønnet. Regner dog med at få lavet en kønsscanning om en uges tid (uge 19).

Vil I høre en hemmelighed?☺️ – Jeg har faktisk haft en navneliste på min telefon til både drenge og piger siden 2012! 😄 Hvem sagde SKRUK TYPE!!

Listerne er blevet opdateret løbende, nye navne er kommet til og andre navne er blevet slettet igen. Igennem flere år lå Elliott og Elvira som mine klare favoritter, men i løbet af de sidste måneder er jeg pludselig blevet i tvivl, og tror måske andre navne ligger højere på listen nu.

Nedenstående kan I se billeder af mine lister, som de ser ud i skrivende stund. Navnene står ikke i rangeret orden, de nyeste står blot øverst😊 Men i morgen kan listerne allerede se anderledes ud igen, og når Lille Strå en gang kommer til efteråret, har listen nok nået at ændre sig 100 gange mere, og måske synes jeg slet ikke at Lille Strå ligner en fra min liste, når jeg kigger på ham/hende aller første gang, og så finder jeg måske på noget helt andet. Tror dog ret sikkert at jeg kan sige, at navnet bliver i den lidt gammeldags genre🤗

Hvordan fandt I på navnet til jeres barn/børn ?😍

Håber I nyder pinsen og det dejlige vejr.
Lækker lørdag aften til jer alle 😘

Min graviditet er nu officiel 😊

Min graviditet er nu officiel 😊

De to sidste dage har været fuldstændig sindssyge følelsesmæssigt.

Mandag skulle jeg til nakkefoldsscanning kl. 13 ude på Hvidovre hospital. For at være ærlig har jeg været mere nervøs og bange, end at jeg egentlig glædede mig. Glædede mig bare til den var overstået! Lidt ærgerligt, men jeg styrer jo ikke selv mine følelser, og jeg tænker det nok er ret naturligt. Mor-bekymringerne er i den grad allerede begyndt!

Jeg vågnede sindssygt tidligt mandag morgen, følelserne væltede rundt i mig, og jeg havde næsten lyst til at tude. Tog tidligt på arbejde, men havde ret svært ved at koncentrere mig, men pyt, jeg skulle bare have tiden til at gå ind til kl. 12. Jeg havde aftalt med en god veninde, at hun skulle med, så hun kom og hentede mig på mit arbejde lidt over 12 og så kørte vi der ud.

Det var en sød sygeplejerske, som skulle scanne mig, men man kan godt mærke de har travlt, det hele går bare lidt hurtigt, og det kan virke ret overvældende, når man som jeg ikke har prøvet det før.

Jeg lagde mig på briksen og holdt vejret – Det var den VILDESTE forløsning af følelser, da jeg så det lille hjerte slå på skærmen, og jeg måtte helt huske mig selv på at trække vejret igen! Så trillede tårerne ned af mine kinder, kunne slet ikke holde det tilbage. Kiggede over på min veninde, som så fint havde holdt mig i hånden og kunne se, at hun også måtte tørre nogle tårer væk. Sygeplejersken scannede hele vejen rundt om Lille Strå, og på et tidspunkt fra neden af, så man blot kunne se to bitte små fusser – Hold nu kæft hvor var det sødt, så grinede og tudede vi lidt mere.

Da scanningen var slut skulle beregningen for Downs Syndrom laves, tallet skal gerne ligge over 300, og jeg fik et tal på 8.738, hvilket åbenbart var ret flot, taget min alder i betragtning! (jeg er 32)

Vi kunne derfor gå der fra med et kæmpe smil på læben, og jeg var nok lidt i en boble af lykke resten af dagen❤️

Vi kørte ud til Fields, spiste en frokost og så mente min veninde, at de lykkelige omstændigheder skulle fejres med, at jeg endelig gav mig selv lov til at købe den første ting til Lille Strå. Jeg fandt en sød strikket cardigan i ZARA, og det hele blev lige pludselig ret virkeligt, når man begynder at shoppe baby-ting til sig selv – Wauw endnu en vild følelse at stå med midt inde i ZARA.

Resten af dagen og aftenen hyggede jeg hos min veninde, og vi fik fortalt hendes to små piger, at jeg har en lille bitte baby inde i maven. Hold nu op hvor er sådan nogle små størrelser søde, når de får sådan en nyhed – og ret sjove spørgsmål de kan stille… Hi hi🙈

Jeg var rigtig rigtig træt, efter denne vanvittige følelsesmæssige dag, og jeg blev derfor kørt tidligt hjem og gik i seng allerede før kl. 21.

De glade og lykkelige følelser blev nu skiftet ud med endnu en nervøsitet – For dagen efter skulle jeg fortælle min chef og teamleder og alle mine kollegaer om min graviditet.

Tirsdag morgen vågnede jeg igen vildt tidligt. Det passede mig dog fint, da jeg så kunne møde på arbejdet tidligt og fange min chef og teamleder, så snart de mødte ind.

Jeg var rystende nervøs, sad og arbejdede der ud af, til de begge var mødt. På et tidspunkt står de sammen og snakker og jeg tænkte, nu er chancen der. Jeg gik over til dem, og spurgte om vi lige kunne tale sammen alle 3. Vi gik ind i et mødelokale og satte os, og de kiggede afventende på mig. Så sagde jeg, at det lige var lidt svært at få sagt, men…. at jeg altså havde valgt at blive insemineret, og at jeg nu var gravid. De lyste begge op i et kæmpe smil, og ønskede mig stort tillykke og virkede oprigtigt glade på mine vegne, de rejste sig op og kom over og krammede mig – Og min chef sagde grinende mens hun krammede mig ”Hold nu kæft, jeg troede fandeme lige du ville sige op – det havde du ikke fået lov til! – det her kan vi jo arbejde med”. Så satte vi os ned igen og snakkede videre om hvordan og hvorledes, og det var simpelthen så god en oplevelse, laaaaangt bedre end jeg havde turde drømme om! Puha sikke en lettelse og endnu en ret vild forløsning… Vi aftalte, at jeg skulle sige det til kollegaerne til vores morgenmøde en time senere.

Jeg var ikke nervøs blot rigtig spændt. De blev alle sammen smadder glade på mine vegne, de krammede og ønskede mig tillykke, og nogen var selvfølgelig vildt nysgerrige omkring alt det med insemineringen osv.

Hele dagen gik med at fortælle og forklare – Nyheder spreder sig jo hurtigt på et stort kontor, så der kom hele tiden nye hen og ønskede mig tillykke og havde masser af spørgsmål.
Det er så vildt, jeg har igennem hele dette projekt Lav-en-baby ikke mødt en eneste, som er uforstående over for mit valg, og alle roser mig for at være både sej og modig.

Da jeg kom hjem var jeg helt udmattet. To dage med fuld knald på alle følelser, to kæmpe forløsninger og så en hel dag med mig i fokus, hvor jeg skulle være på og svare på tusind spørgsmål – Men altså, udmattet på den helt fantastiske måde. Kunne ikke have haft en bedre scanning eller offentliggørelse, så jeg er i sandhed en meget glad, heldig og lykkelig pige lige nu🤗💕

At min graviditet nu er officiel, betyder jo så også, at jeg ikke behøver være anonym længere, så her jeg – Hej med jer 😊

Yoga for gravide🧘🏻‍♀️

Yoga for gravide🧘🏻‍♀️

Ved godt bloggen har været lidt stille på det sidste, men trætheden har fuldstændig taget overskudet fra mig, så SoMe og bloggen har altså ikke haft første prioritet de sidste par uger… Alt går ellers fint, tror jeg i hvert fald nok, har stadig ingen andre symptomer end træthed, og jeg er heller ikke rigtig vokset, så nogle dage kan jeg blive helt bange for, at det er gået helt i stå der inde. Skal heldigvis til nakkefoldsscanningen på mandag, hvilket jeg glæder mig til, så jeg kan få afklaret, at alt er som det skal være.
I dag er jeg i 13. uge (12+4).

I dag har været en rigtig god dag. Startede formiddagen med at cykle ud til Ørestaden for at besøge en veninde og hendes lille nyfødte pige kun 14 dage gammel. Hun var så petite og fin, blev helt blød om hjertet. Så hyggede vi nogle timer og spiste dejlig frokost, som jeg havde taget med over fra Palæo i Fields. Mums 😋

Bagefter cyklede jeg fra Ørestaden ind til Frederiksberg, har nemlig meldt mig til gravid yoga hos Hélt Gravid og havde min første time i dag. Det var smadder dejligt, instruktøren var virkelig sød og rigtig god til at forklare stillingerne, og hvordan de kan bruges under veerne og selve fødslen. Der var en hyggelig atmosfære, vi kunne max være 12 på holdet, og der var bare noget ret skønt over at være i et rum, hvor alle er gravide (dog ikke instruktøren ☺️) så man ligesom er i samme båd, og har samme udgangspunkt🤰🏻
Som en start har jeg købt 3 gange, lige for at se, om det er noget for mig, og om jeg ønsker at fortsætte. Men ud fra mit første besøg i dag, forventer jeg helt bestemt at melde mig fast ind og så evt. gå to gange om ugen på deres drop-in hold, når det lige passer. Jeg glæder mig allerede til at skulle der ind igen på onsdag🧘🏻‍♀️

Nu er jeg så cyklet hjem fra Frederiksberg til Amager igen, og kan godt mærke at energien er ved at være brugt op for i dag. Har fået cyklet en del km og været til yoga, så nu kan jeg vidst godt med god samvittighed smide mig på sofaen resten af dagen og spise chokolade 😋

Sidste weekend tog jeg en tur alene i svømmehallen, der har jeg ikke været i flere år, men jeg har længe haft lyst. Følte mig egentlig ret sej over at jeg gjorde det alene, men det var helt okay, og det var virkelig skønt. Og jeg har tænkt mig at gøre det igen i morgen tidlig.🏊🏻‍♀️

Jeg ved godt, at man skal undgå at lægge for mange planer, da man hurtigt kan skuffe sig selv, men jeg gad altså virkelig godt at gå til yoga to gange om ugen og så en tur i svømmehallen en gang om ugen. Det skal dog på ingen måde føles som et pres, og hvis overskudet ikke er der, skal jeg være god til at sige til mig selv, at det er helt okay at springe over! Heldigvis er jeg jo så småt på vej ind i anden trimester, så trætheden skulle jo efterhånden gerne begynde at forsvinde lidt igen, og så håber jeg meget at overskudet vender tilbage 💜