Vildas barnedåb

Vildas barnedåb

Døbes eller ej?

Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle lade Vilda blive døbt eller blot navngive hende. Personligt er jeg overhovedet ikke det mindste troende, men jeg er dog selv både døbt og konfirmeret. Konfirmationen var helt klart på grund af mine forældre, som kun ville give mig en fest, hvis jeg blev konfirmeret. Hvilket jeg synes er en virkelig underlig måde at stille det op på over for sit teenage barn. Jeg mener, så opfordrer man jo direkte sit barn til at lyve, for selvfølgelig ville mit 13 årige Jeg, da ikke gå glip af en stor fest og masser af fede gaver.

Umiddelbart havde jeg det nok sådan, at traditionen omkring dåben er ret hyggelig. Vi får en hyggelig dag, Vilda får nogle gudforældre, og så er det ligesom gjort i tilfælde af, at hun selv skulle vælge at blive konfirmeret senere hen. Men samtidig følte jeg, at det også er ret forkert at døbe hende, når nu jeg slet ikke er troende overhovedet!

Igennem de sidste 4-5 år har jeg gået til massage en gang om måneden hos en rigtig sej kvinde, der hedder Kamilla. Udover at være Gotved massør, har hun også åbnet sit eget Yoga studie Hot Yoga Life og samtidig med dette, har hun så også lige læst teologi for at blive præst, som hun blev færdig med i efteråret. Vi har derfor mange gode snakke om alt mellem himmel og jord.

Selvom Kamilla ved, at jeg ikke er troende, så var hun selvfølgelig nysgerrig for, om jeg ville få Vilda døbt. Jeg fortalte hende, at jeg var virkelig meget i tvivl og gav hende alle mine for og imod grunde. Hun kunne sagtens forstå min tvivl, men så talte hun om, at hvis hun skulle døbe hende, behøvede det jo ikke handle så meget om Gud og Jesus, men mere lægge fokus på, at alle de mennesker der kommer til dåben, er samlet på grund af kærligheden til Vilda og jeg. Og så lave hele ceremonien mere i kærlighedens tegn fremfor det dybt religiøse.

Efter nogle af vores samtaler blev jeg derfor enig med mig selv om, at selvfølgelig skal Vilda døbes, så længe det er Kamilla der gør det. Kamilla kan gøre talen meget mere personlig til Vilda og jeg, fordi hun kender mig og min historie omkring Vildas tilblivelse rigtig godt. Og så kan jeg bare rigtig godt lide tanken om, at Vilda får nogle Gudforældre.

Valget af Gudforældre

Jeg kan fornemme, at flere ofte vælger deres søskende som Gudforældre. De fleste der hører at Vilda skal døbes, regner i hvert fald med, at det er min storebror, der skal være Gudfar. Men det bliver det altså ikke.

Min storebror kunne nu sagtens have været mit første valg, men i dagens Danmark er rollen som Gudforældre jo egentlig blot en titel. Og min bror har jo allerede en titel som Onkel Peter, så det gav ikke rigtig mening for mig at vælge ham. Udover det, så ved jeg også, at han allerede er Gudfar til hele to af hans kammeraters børn, så tænker ikke at titlen er noget helt specielt for ham.

I stedet faldt mit valg på en af mine tætteste veninder som Gudmor og hendes kæreste som fadder. Tilsammen Vildas Gudforældre♥️

Valget kunne sagtens have faldet på et par af mine andre tætte veninder også. Men Tine som jeg har valgt, har selv to børn, og det er helt klart hende og hendes kærestes opdragelse jeg kan spejle mig selv mest i. Udover det, var hun også den største støtte, da jeg tog valget om at få Vilda som solomor. Og så har jeg i øvrigt også selv, et ret tæt forhold til hendes piger. Så alt gav bare mening for mig, da jeg skulle tage valget, og jeg har faktisk ikke været i tvivl om dette overhovedet i forhold til, hvis jeg lod Vilda døbe. Heldigvis blev hun både glad og stolt over at blive spurgt, så det kunne ikke være mere perfekt.

Jeg fandt så ud af, at jeg skulle vælge endnu en fadder, og her var jeg meget mere i tvivl. For det første, synes jeg det var lidt fjollet, for hvad bruger man egentlig fadder-rollen til nu om dage, og for det andet virkede det for mig en smule overflødigt, da jeg jo allerede havde valgt Tines kæreste til at stå som fadder. Men det skulle jeg altså. Efter en god snak med venindeflokken, blev vi enige om, at det bedste valg nok ville være min egen mor. Hun ville blive skide stolt, og så er hun nærmest også den eneste jeg kender, som faktisk er troende og kommer i kirken regelmæssigt. Så det gav bare rigtig fin mening.

Dåbens forberedelser

Forberedelserne er så småt i gang, og da jeg jo står med alle udgifter til festen alene, så prøver jeg at holde budgettet mest muligt nede. Jeg har derfor selv klippe-klisteret dåbs-invitationerne, og i morgen skal min veninde, som også er på barsel, og jeg ud og handle ind til DIY pynt og borddekoration.

Festen bliver holdt i en institution, hvor to af mine veninder arbejder, så de lokaler kunne jeg få lov at låne gratis. Og så er de helt perfekte, med god plads og lege-muligeder og legeplads til alle ungerne som er inviteret med.

Det har betydet, at jeg kan bruge en smule mere af budgettet på maden, og her har jeg kontaktet min gamle skoleveninde Maria, I kender hende måske fra insta-profilen @madogkaerlighed og mad-bloggen Mad & Kærlighed , som skal stå for en lækker lille frokost buffet. Der skal selvfølgelig også være en fin kage, og her har jeg fået fat i min mors venindes datter Naja, som både har deltaget i Den store Bagedyst og for nyligt programmet Sukkerchok, så der burde være mulighed for at få en super lækker kage til Vildas gæster. (Jeg må jo nok hellere lige skrive, at intet af ovenstående er sponsoreret, jeg kommer til at betale præcis det samme, som alle andre ville skulle!☺️) Så mangler jeg kun at få købt en masse drikkevarer, men det må blive, når jeg finder nogle gode tilbud i Bilka eller lign. i løbet af den næste måneds tid.

Min mor har dog sagt, at hun gerne ville hjælpe, ved at give mig en serveringsdame. Hun kender en sød ældre dame, der tager ud og gør den slags til fester, så det takkede jeg selvfølgelig ja til.

Søndag aften skal den kommende Gudmor, min egen mor og jeg selv holde møde med vores præst Kamilla, hvor vi skal tale lidt om, hvilke salmer der skal synges, hvad hun kan bruge i sin tale, og hvordan ceremonien kommer til at foregå, især for Gudmor som jo skal bære Vilda ved dåben.

Alt i alt føler jeg egentlig, at jeg er ret godt med i forberedelserne til Vildas barnedåb, som skal holdes i Tårnby Kirke d. 16. marts 2019. Og jeg glæder mig til at give Vilda denne dag, hvor hun og jeg virkelig kommer til at mærke kærligheden fra både vores familie og venner ♥️

Ny seng og putte-rutine

Ny seng og putte-rutine

Godt nok er Vilda ret hårdt ramt af sit 4. tigerspring, som startede i torsdags (fredag ifølge kalenderen), men det påvirker hende heldigvis kun om dagen. Ellers er det jo ingen hemmelighed, at Vilda normalt er en virkelig nem baby. En nem baby betyder jo som regel at forældre får nok søvn, og derfor kan klare resten af dagen med overskud. Og man må sige, at Vilda giver mig både søvn og overskud.

Jeg har læst mig frem til, at det hedder sig, at en baby sover igennem, når den sover 5 timer i streg eller mere. Det vil sige, at i babysprog så har Vilda faktisk sovet igennem siden dag 1. Allerede første nat på hospitalet, sov hun nemlig 6 timer i streg. Og siden der, har hun givet mig imellem 4,5 – 6 timers søvn hver nat.

I den sidste måneds tid er der begyndt at komme lidt rutine i søvnrytmen, i hvert fald om morgenen, aftenen og natten. Om dagen kan det godt svinge lidt med lurerne, alt afhængig af hvad vi laver, og det kan jo selvfølgelig så påvirke lidt, hvornår aften-rutinen starter.

Vilda falder som regel i søvn på sofaen ved siden af mig imellem kl. 18 og 20, her sover hun sjovt nok nærmest præcis 4 timer. Når hun så småt er ved at vågne, bærer jeg hende med ind i seng, giver hende en flaske og en ren ble, og herfra sover hun så igen 4,5 – 6 timer. Så er det flaske og ren ble igen og her sover hun så “kun” 2-3 timer, så vi står rimelig tideligt op hver dag. Men det gør mig overhovedet ikke noget, når jeg jo har fået fin søvn i løbet af natten.

Hun styrer faktisk også min søvn rytme, for jeg går altid i seng sammen med hende, når hun vågner efter de første 4 timer, og hun skal ind i sengen. Nogle vil måske mene at det er fjollet, at hun får lov at “bestemme” min sengetid, men det fungerer fint, og det betyder ikke noget for mig, om jeg skal gå i seng kl. 22 eller 00.

I tirsdags fik Vilda sin egen seng. Selvom jeg stadig gerne vil have hende i sengen om natten, så vil jeg gerne stille og roligt vænne hende til at sove i sin egen seng. Så jeg besluttede, at de første 4 timer hun normalt sover på sofaen, nu bliver flyttet ind i hendes egen seng, og når hun så vågner og jeg skal i seng, kommer hun med der over. Det er både hyggeligt, men også mere praktisk, at jeg kan ligge ned og give hende flasken der, frem for at stå bøjet ned over hendes seng halvt sovende😴

Det er simpelthen gået over al forventning med at lægge hende i hendes seng. Om aftenen når jeg kan mærke hun er ved at være grydeklar, bærer jeg hende ind, står med hende i armene, vugger hende blidt, synger den samme lille sang et par gange, fortæller jeg elsker hende, og hører hendes åndedræt falde til ro. Så lægger jeg hende i sengen, putter hende med sin bamse, sut og nusseklud, og synger sangen lidt flere gange.

Til sidst slutter jeg af med at ringe med sådan et lille instrument, som har den skønneste blide lyd. Hun sover ikke når jeg går fra hende, men hun er helt rolig og ligger bare og kigger op i sin lyskæde, som hænger i sengen og har lidt svagt lys tændt. Og når jeg kigger til hende efter 5 min. sover hun. Sådan har vi gjort hver aften siden i tirsdags, og lige nu fungerer det rigtig godt for os begge.
Hele putte-seancen tager vel omkring 10 min. og det har virket hver aften.

Er så ovenud lykkelig over, at hun tydeligvis har arvet mit sovehjerte, indtil videre i hvert fald. Jeg er jo udemærket klar over, at det hele sagtens kan ændre sig fra dag til dag. Men lige nu glædes jeg over at have fået den nemmeste lille sove-baby. Min Vilda❤️

Laver jeg nok med min baby?

Laver jeg nok med min baby?

Før jeg fik Vilda var min kalender altid booket op med aftaler. Jeg havde dog en ide om, at jeg sikkert ville få mere ro på, når jeg blev mor. Når man har en baby, kunne man jo ikke komme så meget ud, tænkte jeg.

Vores verden er bare en smule anderledes, end jeg havde forstillet mig. Vilda er jo så super nem, så jeg føler både overskud til at tage ud og lave ting med hende og for mig selv. Det har resulteret i, at min kalender er temlig booket op, både formiddag og aften næsten hver dag. Formiddage og eftermiddage bliver brugt på babysalmesang, mødregruppe, babysvømning og træning for mig, og de dage vi ikke har skemalagte aktiviteter, prøver jeg at melde os til workshops, eller nogen gange tage en rolig formiddag her hjemme. Aftenerne bliver brugt på hygge med familie og veninder, og så er jeg ude og gå med barnevognen 1-2 timer HVER dag. Vi har sjældent en hel dag alene sammen, og det kan jeg faktisk godt savne nogle gange.

Alligevel sidder jeg ofte med en følelse af, at jeg ikke laver nok med Vilda. Jeg ville jo også rigtig gerne gå til babyrytmik, men jeg synes bare vores dage allerede er ret fyldt op. Jeg kan få helt dårlig samvittighed over, om jeg aktiverer og stimulerer min datter nok. Eller stimulerer hende med “korrekte” aktiviteter i hvert fald 🤷🏻‍♀️

Er det egoistisk af mig at vælge træning for mig 2-3 gange om ugen, frem for at gå til babyrytmik eller anden form for babytræning? Det kan i hvert fald godt føles sådan. Men jeg er nødt til at sige til mig selv, at hvis jeg skal være den bedste udgave af mig selv som mor, så har jeg også brug for at træne. Jeg vil gerne holde til mange års løb og leg med min datter, og det kan jeg jo bedst, hvis jeg holder mig en smule i form.

Jeg kunne jo så også vælge at lave babytræning med hende her hjemme. Men ærligt, så får jeg det squ bare ikke gjort. Når vi endelig har nogle timer her hjemme for os selv, så har jeg også brug for bare at sidde på sofaen og hygge med hende. Vi synger og pludre, men JA hun får altså også lov til at sidde og stirre på TV’et, som hun har fundet ud af er ret spændende🙈 (Bare mor-politiet nu ikke kommer efter mig)

Så spørgsmålet er – Laver jeg nok med min baby? Eller er der grund til min dårlige samvittighed?

Jeg ville virkelig ønske, at der nogen gange var lidt ekstra timer i døgnet, eller måske ligefrem en ekstra dag i ugen, for jeg gad sørme også gerne skrive en masse flere indlæg her på bloggen, men jeg vælger at prioritere tiden med min datter i stedet❤️

Barselstræning hos Børn i byen

Barselstræning hos Børn i byen

Jeg har flere gange været inde og lure på Børn i byens hjemmeside og tænkt, at det var noget jeg ville prøve, når Vilda bliver lidt større. Men nu har jeg simpelthen været så heldig at modtage et medlemsskab, så jeg kan afprøve, om det er noget for os. (Sponsoreret)

I onsdags blev Vilda 8 uger. Dette betød også, at jeg skulle til mit 8 ugers efterfødsels lægetjek. Noget jeg virkelig har set frem til, da man jo her gerne skulle få af vide, at det er ok at starte med at træne mommy-kroppen igen. Jeg fik OK fra lægen, hvilket var heldigt, for senere samme dag havde jeg nemlig allerede meldt Vilda og jeg til workshoppen *Barselstræning – Kom godt i gang* inde hos Børn i byen. Børn i byens workshop er KUN for medlemmer, du kan læse mere om fordelene ved at være medlem her.

Vi var tilmeldt 8 til holdet, men der dukkede kun 3 op, så det var nærmest privat-undervisning, hvilket jo var super fedt for os, men lidt synd for den søde instruktør, som kom fra Trilletræning. Workshoppen var gratis, men man betaler en 50’er i depositum når man melder sig til.

Det startede med, at vi gennemgik en del teori. Vi talte om hvad kroppen havde været udsat for igennem de sidste 9 måneder, ved fødslen, og nu her de første par måneder efter. Vi hørte om hvad det kunne have af betydning, hvis ikke man sørger for at træne kroppen op igen. Der blev talt meget om Rectus Diastase (hullet mellem dine mavemuskler), og hvordan man træner dette bedst. Og vi talte om vigtigheden af knibeøvelser – Vidste du f.eks. at det kan have konsekvenser for resten af dit liv, hvis ikke dit bækkenbund bliver trænet op?!

Vilda kedede sig vidst i starten og blev lidt ked, men så gik jeg bare ud og fiksede noget mad til hende. En af de andre deltagere havde en baby der blev træt, som blev lagt ud i sin barnevogn i gården. Det var intet problem, og der var fuld forståelse for, at man gik til og fra undervisningen pga. babyerne.

Efter teorien øvede vi knibeøvelser. Vi fik undervisning i træningsøvelser man kan lave sammen med og uden sin baby. Vi fik især gode forslag til, hvordan vi træner de skrå mavemuskler, så vi kan få trænet hullet mellem mavemusklerne sammen igen. Dette afprøvede vi, så instruktøren kunne guide os i den korrekte udførsel. Vilda synes det var smadder sjovt at være med, og der kom store smil imens vi trænede.

Til sidst afsluttede vi med at få målt vores Rectus Diastase. Mit hul imellem mavemusklerne var 2,5 cm , hvilket åbenbart er rigtig fint, når det kun er 8 uger efter Vildas fødsel. Så det skulle meget gerne vokse fint sammen af sig selv. Og endnu bedre hvis jeg hjælper det lidt på vej med en smule træning.

Undervejs blev der lagt stor vægt på, at træning ikke er noget man skal stresse over, og at en smule træning selvfølgelig altid er bedre end ingenting overhovedet. Den mentale sundhed er trods alt vigtigst, og derfor talte vi også om, at vi kvinder skal skrue ned for forventningerne til os selv. Vi kan jo alligevel ikke være SUPER-MOM på alle punkter, ligemeget hvor end vi gerne ville!

Da workshoppen var slut, var der kaffe og kage, og der var tid til at snakke om løst og fast. Total mødregruppe-stemning, hvilket var super hyggeligt. Alt i alt var det en virkelig god workshop, som klart kan anbefales. Jeg gik der fra og følte, at jeg havde lært en masse. Motivationen for at komme igang med træningen er nu endnu højere. Og jeg har faktisk allerede trænet to gange her hjemme med Vilda efterfølgende.

Iøvrigt…

Vildas velkomstgave

Børn i byen tilbyder mange forskellige ting, gode rabatter ved f.eks. børneteater, børnebio og ved entré til forskellige arrangementer. De laver forskellige gratis workshops/klubevents inde hos Børn i byen på Vesterbro. Du får mails med god inspiration til, hvad du kan lave af gratis ting i byen med dine børn. De reklamerer så du ikke går glip af de fede børnetøjs lagersalg. Og så kan du i øvrigt vælge imellem nogle super seje velkomstgaver når du melder dig ind. Alt dette for sølle 38 kr. om måneden – Det er da alle pengene værd, så du og din Guldklump kan opleve en masse spændende ting i byen, i stedet for at køre sur i den samme kedelige legeplads, hver gang I skal ud.

I vores kalender har vi allerede booket plads på en workshop med Babyrytmik i starten af januar. Og så har jeg set et baby/børne førstehjælpskursus vi også skal meldes til til februar. Jeg er sikker på, at vi nok skal få god gavn af vores medlemskab hos Børn i byen, og jeg glæder mig til at komme ud og opleve en masse med Vilda både nu, og når hun bliver ældre. Og så er det jo i øvrigt også en super mulighed for at komme ud og møde nye mennesker som single-mor😉

Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Vilda er en sund og rask lille basse. Hun trives i bedste velgående, og jeg har det også selv rigtig godt. Så hvorfor skal det føles som om, at jeg skal undskylde det, når jeg fortæller, at mit barn nu er fuldt ud flaskebarn? Kan det virkelig passe, at vi i dagens Danmark har et tabu omkring at give sit barn flaske?! 

Som du måske læste med om i et tidligere blogindlæg ‘Når amningen fejler’ , så har amningen ikke fungeret super godt for Vilda og jeg. Jeg havde ellers de bedste intentioner, og jeg havde glædet mig til den hyggelige ammestund og samhørighed, som mor og barn kan opleve når der ammes. Men sådan skulle det ikke gå for os desværre. 

Fra starten af havde vi allerede problemer, eftersom at jeg har nogle dumme små og bløde brystvorter, som Vilda havde meget svært ved at fange. Hun blev derfor meget hidsig, før vi endelig kom i gang med amningen, og så lå hun alligevel kun ved brystet i max 20 minutter. Det hyggelige ved det, opvejede altså ikke helt at vi først havde brugt 10 minutter på hysteri! I de første 3 -4 uger kørte jeg ellers hårdt på, og tænkte det nok skulle blive bedre med tiden, men lige lidt hjalp det. En hidsig lille dame ved hver f**king amning, det var altså langt fra hyggeligt! Jeg prøvede endda også med ammebrikker, men dem blev Vilda ligeså hys’ over, og fægtede rundt med armene, så jeg ikke kunne holde brikkerne på plads.

Efter de 3-4 uger gik det helt galt, hun blev stadig hidsig i lang tid inden hun fangede brystvorten, men nu begyndte hun også at skubbe sig væk efter kun 5 minutter og blive helt hysterisk igen! Det stod på i nogle dage, og for filan hvor var det bare ikke sjovt. Jeg blev virkelig ulykkelig. Jeg følte ikke, at jeg kunne give min lille baby det, som en mor burde kunne! 

Nu ved jeg godt, at de kloge amme-folk siger, at det ikke er muligt, ikke at have nok mælk i sine bryster, og at en baby ikke kan tømme et bryst. Men det vil jeg så alligevel våge at påstå, at man godt kan! Vilda blev i hvert fald overhovedet ikke mæt af at ligge ved hvert bryst i 5 minutter, men der var altså ikke mælk til mere. Og derfor begyndte jeg at supplere med modermælks-erstatning i flaske.  Jeg pumpede også ud imellem amningerne, for at øge produktionen. Men dette hjalp heller ikke. Der kom kun imellem 25ml og 50ml ud pr. bryst, hvilket er langt fra nok, til at gøre min lille bassepige mæt!

Denne rutine med at amme 2 x 5 minutter, supplere med flaske og pumpe ud imellem, kørte jeg med i et par uger. Men det var et fuldstændig vanvittigt projekt for både Vilda og jeg. Nu skreg hun jo både når hun skulle fange brystvorten, efter 5 min. når brystet var “tømt”, når hun skulle fange den nye brystvorte, igen efter 5 min når dette bryst var “tømt”, og så i al den tid hun skulle vente på, at jeg fik lavet den supplerende flaske. Det var simpelthen så synd for hende, at hver eneste mad-situation skulle være sådan. Og det blev også utroligt stressende for mig, faktisk i sådan en grad, at jeg konstant håbede, at hun ville sove lidt længere og ikke vågne, så jeg slap for at skulle give hende mad. Det er jo ganske frygteligt at indrømme, men når man har et barn der skriger helt vanvittigt ved hver evig eneste måltid, så er det virkeligt svært ikke at tænke sådan.

Derfor besluttede jeg til sidst at droppe amningen helt og kun give Vilda flaske. Det er til dato, den bedste beslutning jeg har taget for os, efter hun er blevet født. For nu har jeg i en uge kunne give hende mad, helt uden at hun når at blive sur og skrige. Sikke en befrielse. Det kan godt være Vilda og jeg ikke fik vores hyggelige ammestund, men til gengæld har jeg nu en glad og mæt baby. Og VORES mad-situationer er faktisk også blevet smadder hyggelige.

Men hvordan kan det være, at jeg føler, at jeg SKAL fortælle hele denne historie for at retfærdig gøre mit valg om at gøre Vilda til flaskebarn? Vi kvinder kan jo have mange forskellige grunde til at fravælge amningen, men de fleste af os, gør det jo ikke fordi, at vi ikke har lyst. Der er jo som  regel en ret god grund.

I vores tilfælde handlede det om vores begges trivsel. Og derfor vil jeg fra i dag af prøve at stoppe med at “undskylde” og retfærdiggøre, at mit barn nu er flaskebarn. 

#stopflaskeshaming

Når amningen fejler

Når amningen fejler

Den sidste uge har været fuld af frustrationer.  Amningen som ellers gik så fint i starten, er pludselig blevet et problem. Trods amme-hjælp, korrekt teknik, gode intentioner og en kæmpe mængde tålmodighed, begyndte Vilda at kaste hoved væk og blive helt hysterisk efter kun 5 minutters amning. Godt nok har hun aldrig været en langtids ammer, jeg tror faktisk aller højst, at jeg har været op på 25  minutter på et bryst nogle få gange.

Men i de første to – tre uger kørte det fint, og hun blev mæt og tog fint på, trods at jeg oftes kun ammede hende med et bryst i ca. 15 – 20 minutter.

Jeg har virkelig væbnet mig med tålmodighed, og prøvet at bevare roen. Men efter flere dage, hvor at alle amninger hele døgnet blev til dette hysteri-mareridt, så blev jeg virkelig ulykkelig. Jeg lagde mærke til, at mine bryster kunne være godt spændte, når vi skulle i gang med amning, men allerede få minutter efter Vilda har suttet godt igennem, så var/er de helt bløde igen. Og jeg  begyndte derfor at frygte, at jeg måske ikke havde nok mælk i dem, til at gøre hende mæt. Jeg prøvede at skifte bryst så snart hun kastede hovedet væk og blev sur, og det hjalp faktisk, for hun fandt hurtigt det nye bryst og ammede godt igen. Desværre sker det samme efter 5 minutter, og nu har jeg jo ligesom ikke flere bryster at tilbyde hende!

PANIK…

Fredag aften panikkede jeg fuldstændig. Jeg blev så ulykkelig og bange for, at jeg faktisk havde sultet min egen datter i de sidste par dage. Så det første jeg gjorde lørdag, var at suse ned til Babysam og købe en brystpumpe for at se, hvad jeg egentlig havde at tilbyde hende. Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke helt kan regne med, at det er præcis samme mængde hun suger, men tænker, at det alligevel kunne give mig en god indikator for, om jeg har meget eller lidt i de forbandede bryster! Det viste sig dog også, at jeg havde ret, der er virkelig ikke særlig meget i dem. Jeg kan ca. pumpe 25 ml. ud pr. bryst. og det er jo vitterlig ikke særlig meget.

Jeg blev så ked af det, for nu var jeg jo sikker på, at Vilda havde fået alt alt for lidt at spise de sidste par dage. Jeg skrev en laaaang besked til min sundhedsplejerske og forklarede hende situationen. Jeg spurgte, om hun mente, at jeg skulle prøve med noget mælkeerstatning. Selvom jeg virkelig gerne vil amme min lille pige, så er det bare langt vigtigere for mig, at min Vilda er mæt og glad. I øvrigt var hyggen omkring amningen også fuldstændig forsvundet de sidste par dage, og nærmere blevet noget jeg lidt frygtede til sidst, så jeg var villig til at gøre hvad som helst.

Da der ikke kom svar, kontaktede jeg min veninde, som har stået i nogenlunde samme situation for et par måneder siden, og vi blev enige om, at jeg skulle amme så meget jeg kunne, pumpe ud imellem amninger og give hende dette også, og så købe et par af de drikkeklare NAN 1 erstatninger til nødstilfælde, og så ellers følge min mavefornemmelse, indtil jeg kunne få fat i min sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken svarede først flere timer senere, og vi blev enige om, at jeg skulle komme forbi til “Åbent hus konsultation” som de har hver mandag. Indtil da skulle jeg amme så godt jeg kunne.

Hele weekenden gjorde jeg, som jeg havde planlagt med min veninde. Pumpede ud imellem amninger, så jeg også havde en flaske at give Vilda, når hun havde tømt begge bryster. Om natten vågner hun én gang og så igen tidligt på morgenen, her har jeg så ikke nået at pumpe ud, fordi jeg jo sover, så der valgte jeg at prøve at tilbyde hende erstatning i stedet. Det fungerede SÅ godt. Jeg tilbød hende 75 ml., efter hun først har ammet, men hun siger selv fra, når hun har drukket omkring 60 ml. Og så sover hun dejligt hurtigt videre, frem for vi før kunne være vågen i 2 timer midt om natten.

“Åbent hus konsultationen”

I dag var jeg så nede hos min sundhedsplejerske til “Åbent hus konsultation”. Jeg satte hende ind i weekendens forløb, og heldigvis var hun super forstående.  Hun havde tydeligt kunne mærke min frustration i min besked, som jeg havde sendt om lørdagen. Så selvom om sundhedsplejerskerne generelt er fortalere for, at man kæmper for amningen, så skal det, som hun sagde, også give mening og ikke nedbryde mig fuldstændig. Og hun vidste, at jeg havde gjort mit for at få amningen til at fungere.  Hun synes derfor, at min løsning med amning, pumpe og erstatning til nætter og nødstilfælde var en rigtig god beslutning. Hun roste mig for at reagere på Vildas tegn, for min store tålmodighed med at kæmpe for amningen, og mest af alt for at turde følge min mavefornemmelse, for hvad der var det rigtige for Vilda og jeg.

Selvom min sundhedsplejerske ikke kom med de store guldkorn i forhold til, hvad jeg ellers kunne gøre, så var det bare super rart at blive bekræftet i, at det jeg har gjort for min datter har været rigtigt.

Vægten

I øvrigt blev Vilda vejet, og hun havde faktisk taget 160 gr. på siden sidste uge. Og som sundhedsplejersken sagde, så kunne det jo ikke kun være på grund af de få gange, jeg havde nået at give Vilda mælkeerstatning. Så jeg har muligvis ikke kunne gøre min datter helt mæt, men jeg har heldigvis heller ikke sultet hende! Pyha en kæmpe sten der lige faldt fra mit mor-hjerte der!

Nu forsætter det hårde arbejde med amning, pumpning og mælkeerstatning, men det er det hele værd, når jeg nu har fået min glade og mætte pige tilbage.

10 gener før termin

10 gener før termin

Her dagen før termin er min utålmodighed næsten uudholdelig, men det er altså ikke kun fordi jeg glæder mig helt vanvittigt til at møde Lille strå. I løbet af den sidste uge eller to er der nemlig opstået flere graviditetsgener, som jeg snart ikke kan holde ud at skulle gå med ret meget længere!

Lettere misfornøjet type!

Se listen af gener nedenstående, og se om du kan nikke genkendende til bare lidt af dem🤷🏻‍♀️

  1. Vågner midt om natten og er lys vågen i 2-3 timer før jeg falder i søvn igen
  2. Vågner hver gang jeg skal vende mig fra den ene til den anden side, fordi det gør decideret ondt
  3. På grund af den afbrudte søvn, føler jeg mig hele tiden slatten i løbet af dagen
  4. Har svært ved at dosere min mad, for nogle gange kan jeg spise et normalt måltid, og andre gange får jeg det ret dårligt efter at have spist bare lidt – Tror det er det der hedder Halsbrand
  5. Det spænder og gør konstant lidt småondt i kanten under min tunge mave
  6. Jeg kan ikke gå særlig langt mere, en tur ud at handle er mere end rigeligt, for det giver sådan nogle virkelig ubehagelige jag op igennem tissekonen når jeg går
  7. Der er tydeligvis noget der presser voldsomt på min blære, for det føles meget ofte som om, at jeg skal tisse helt vildt, men når jeg så sætter mig ud, kommer der jo nærmest kun 3 dråber
  8. Jeg føler hele tiden, at jeg skal gå og spænde op i bækkenbunden, ellers føles det som om, at der er en bowlingkugle på vej ud!
  9. Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg spænder op fordi jeg holder på “bowlingkuglen” eller fordi jeg egentlig skal tisse, dette har resulteret i, at jeg nu har sjattisset lidt i mine bukser et par gange!🤦🏻‍♀️
  10. Har fået ekstra meget udflåd, så jeg konstant må gå med trusseindlæg – Men det har så heldigvis reddet tis-situationen fra ovenstående!

For filan hvor er det bare IKKE fedt at være gravid længere, så selvom jeg har frygtet fødslen, så er jeg virkelig også bare nået til et punkt, hvor jeg tænker FUCK IT, lad den fødsel komme an og lad mig please få det her overstået!🙍🏻‍♀️

I dag har jeg trukket stikket 😴

 

I går var en virkelig dejlig dag🍂🍃
Min veninde og jeg var en tur til Momster Market, hvor jeg fik hilst på det seje Momster team, og jeg fik shoppet et par lækre huer til Lille strå. Bagefter gik vi en tur over på Fisketorvet shoppingcenter og osede lidt rundt, og vi endte med at spise en hyggelig brunch inden vi tog hjem ad igen.

4,5 time havde vi kun været på tur, og alligevel var jeg helt udmattet da jeg kom hjem! Jeg var simpelthen så træt, at jeg lige måtte lukke øjnene for en stund, hvilket resulterede i en morfar lur på næsten 2 timer! Shit altså, det her graviditets halløj tager virkelig på kræfterne!😲

Om aftenen havde jeg en aftale med et veninde par om at komme over og spise og hygge. De er min aller yndlings regnbuefamilie🌈, og når alle deres dine-mine-vores børn er samlet, har de 4 styks. Kæmpe inspiration hvordan de formår at holde styr på det hele, samtidig med at det altid virker som om, at de har mega overskud til alle deres projekter, venne-middage, hygge og krea dage med ungerne, træning og vægttab osv. 🙌🏼💕

Min veninde havde lovet at give

zoneterapi i håbet om, at vi måske kunne hjælpe fødslen i gang. Jeg havde glædet mig til at blive plejet lidt og nyde at blive nusset lidt under fødderne – BIG MISTAKE!🙈 Det gjorde ærligt talt pisse ondt, selv om hun sagde, at der faktisk ikke blev trykket særligt hårdt. Især på et punkt lidt oppe på benet gjorde det virkelig nuller-naller!😬 Jeg havde sjovt nok lige lært om dette punkt til Smertefri fødsel bootcampen, så det var jeg forberedt på ville gøre ondt, men så fik jeg da også trænet lidt afspændingsteknik og Laboro vejrtrækning imens jeg blev trykket på😄

I dag da jeg vågnede kunne jeg godt mærke, at min egen overskudskonto var på sådan ca. 0! Jeg gad vitterligt ikke stå op, og jeg blev derfor bare liggende i sengen med telefonen i et par timer. Jeg besluttede mig for at trække stikket i dag og bare tage en slapper.
Men ærligt, så er jeg virkelig dårlig til det med at trække stikket sådan helt, så jeg har da alligevel været en tur i vaskekælderen og fået vasket lidt, en hurtig tur ud og handle, for jeg skal jo have lidt aftensmad, der er blevet støvsuget og skiftet sengetøj og opvaskeren er blevet tømt.

Samtidig har jeg hele dagen gået i en spændt venteposition i troen på, at fødslen jo nok skulle gå i gang i dag efter zoneterapien i går, men det er altså ikke sket endnu!🙄

Jeg har endelig smidt mig på sofaen, og nu vil jeg blive liggende her resten af aftenen. Håbet om at fødslen går i gang i dag, er så småt forsvundet, og jeg må vel bare indse, at Lille strå ikke er helt klar til at komme ud endnu, her 15 dage før termin ❤️

Kan jeg forberede mig mere til fødslen?🤷🏻‍♀️

Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke sådan rigtig kan forberede mig til selve fødslen, men der er jo alligevel nogle ting op til og omkring fødslen, som jeg jo godt kan forberede – Om jeg så får brug for det eller ej må tiden vise, men det giver mig bare en rar følelse af, at jeg faktisk har “læst op til denne eksamen”.🤓

Som nogen af jer tidligere har læst med om, har jeg både gået til almindelig fødselsforberedelse og også været på bootcamp hos Smertefri fødsel. Jeg har derfor i de sidste par uger næsten hver aften inden sengetid øvet Laboro vejrtrækningen, så den forhåbentlig ligger på rygraden når veerne går i gang. Samtidig har jeg både gang i bogen Smertefri fødsel og Gravid yogabogen.

Hospitalstasken er pakket, en liste med telefon nr. og adresse til Hvidovres fødemodtagelse ligger klar på mit spisebord, telefon nr. er også tastet ind i min telefon, skærmlåsen på min telefon er slettet så både min veninde og svigerinde kan tage og bruge min telefon til at tage billeder.

Jeg har også lavet en fødsels

ønskeliste, den er dog ikke særlig lang, da jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvad det er jeg præcist har brug for, når jeg står/ligger i den mest pressede situation jeg overhovedet kan forestille mig, og så har jeg nok en stor tiltro til, at jordemoderen på bedste vis vil hjælpe og guide mig undervejs.

Jeg har lavet aftale med min svigerinde og veninde om, at de tager med til fødslen, og at jeg ringer til min svigerinde som den første, når det hele går i gang. Vi krydser fingre for, at det ikke sker et par dage efter termin, da hun skal til eksamen på hendes studie der😬🤞🏼 – og ellers er planen, at jeg ringer til min veninde først i stedet, og så må min svigerinde komme så hurtigt hun kan❤️

Via app’en Reshopper har jeg fået købt en rigtig fin brugt autostol, som lige nu står ude hos mine forældre, og aftalen er, at de tager den med ud til os, når de kommer og besøger os på hospitalet. Så er vi nemlig fri for at tænke på det, hvis jeg lige pludselig skal huhej hurtigt af sted til hospitalet, der er jo rigeligt andet vi skal huske.

Alt er klar her hjemme, så der burde ikke mangle noget, når jeg en gang kommer hjem med Lille strå. Jeg har endda fyldt fryseren helt op med diverse madretter i bøtter, så jeg kan få noget ordentligt mad selvom overskuddet og tiden til madlavning er li’ med nul!

Tiltrods for alle de ovenstående forberedelser mærker jeg alligevel ofte et stik i hjertet af, Har jeg nu forberedt mig godt nok, burde jeg have læst flere “kloge” bøger om graviditet og fødsel, mangler jeg noget, har jeg sat mig godt nok ind i selve fødslen osv. Det er super frustrerende, for jeg synes virkelig, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, så hvorfor skal jeg allerede stå med følelsen af, at jeg måske ikke har gjort det godt nok?

Er det mon mor-livet der allerede er begyndt, med en konstant bekymring om ikke at gøre det godt nok? 🤷🏻‍♀️

Jordemoder hjemmebesøg

I dag havde jeg hjemmebesøg af jordemoder Sara Winther, som har sin egen virksomhed Lytterøret. Sara har været jordemoder i 20 år og har erfaring med alt lige fra før, under og efter graviditeten og også hvis graviditeten skulle mislykkedes.

Jeg har glædet mig smadder meget til i dag, for allerede da vi lavede aftalen i telefonen for en måneds tid siden, kunne jeg mærke, at Sara var virkelig nem og rar at tale med, og dette førstehåndsindtryk var super vigtigt for mig, da man jo kan komme til at skulle dele følelser, og måske også tale om mere intime emner ved sådan en jordemoder konsultation.
Da vi lavede aftalen, var jeg dog lidt i tvivl om, hvad vi skulle tale om, fordi at jeg jo allerede havde meldt mig til fødselsforberedelse, skulle til Smertefri fødsel bootcamp, og har været til jordemoder på hospitalet igennem det offentlige.
Alligevel valgte jeg at takke Ja til tilbuddet om et par konsultationer, for man kan vel aldrig blive FOR forberedt til sin første fødsel og sit nye liv som mor☺️ – og ja det er jo så her, at jeg må og skal skrive, at det er et sponsoreret indlæg, men som jeg helt og holdent kan stå 💯% inde for!

Sara kom kl. 10 som aftalt, det var et meget venligt ansigt der mødte mig i døren, og snakken faldt os meget naturligt lige fra starten af. Jeg følte mig straks tryg i hendes selskab, og tænkte at dette skulle helt bestemt nok blive et godt møde.

Vi satte os ind i stuen med en kop kaffe, og nu var hun selvfølgelig spændt på at høre, hvad jeg gerne ville bruge konsultationen på. Jeg fortalte lidt om min angst for fødslen, men at jeg egentlig følte, at jeg har den nogenlunde under kontrol på grund af de fødselsforberedelser jeg har gjort ind til videre. Vi vendte derfor kun dette emne kort, men det var egentlig rigtig rart at blive bekræftet i, at det jeg har gjort for mig selv, er en rigtig effektiv fremgangsmåde for at få styr på min angst.

Bagefter talte vi lidt om, hvem jeg skal have med til fødslen, hvad det kan være godt at snakke om inden, hvad jeg evt. kan skrive i en ønskeliste til fødslen og sådan lidt mere løst og fast omkring fødslen og fødselshjælpernes rolle.

Det store samtaleemne i dag blev dog amningen. Eftersom jeg efterhånden føler mig rigtig godt forberedt på det med fødslen, så var jeg mere interesseret i at snakke om amning, og hvordan jeg kommer godt fra start allerede fra dagen, hvor min lille pige kommer til verden. Vi talte om korrekt teknik, ligge- og sidde stillinger, babys tegn, hvordan jeg og baby bedst kan stimulere mælkeproduktionen osv. Det var super interessant, og jeg følte virkelig at jeg fik meget brugbar viden.

Tiden fløj afsted og inden jeg havde set mig om, havde Sara næsten været på besøg i 2 timer. Det var rigtig rart, at jeg ikke på noget tidspunkt følte, at jeg skulle kigge på uret og stresse over tiden, til forskel fra jordemodersamtalen på hospitalet, eller scanningerne jeg har været til, hvor man godt lidt kan føle, at man bare er et nr. i køen, der skal hurtigt ind og ud, fordi den næste i køen venter! Der var god tid til, at jeg kunne komme med spørgsmål undervejs, og jeg følte på intet tidspunkt at mine spørgsmål var dumme og det var bare rigtig rart, at have fornemmelsen af, at jeg virkelig blev lyttet til og forstået🤗

Vi sluttede konsultationen af med, at hun selvfølgelig lige skulle tjekke babybulen som efterhånden nærmere ligner en badebold! Der blev mærket, lyttet og målt og denne gang blev Lille strå vurderet til at veje ca. 2.800 gr. Så altså ikke helt så meget i den tunge ende, som ved jordemoder samtalen i sidste uge☺️

Jeg er meget glad og taknemmelig for Saras besøg i dag, og det kan helt sikkert anbefales at vælge en privat jordemoder til hjemmebesøg i sine egne trygge rammer.
Jeg glæder mig derfor allerede til at få besøg af Sara igen, når jeg en gang har født, så vi kan følge op på amning, og hvad jeg ellers måtte have af spørgsmål til baby og mit nye liv som mor💕

Du kan læse mere om Sara og hvad hun kan gøre for lige netop dig på:
https://www.lytteroeret.dk/ eller følge hende på Instagram @lytteroeret.jordemoder