Barslen er startet lidt trist 🙍🏻‍♀️

Barslen er startet lidt trist 🙍🏻‍♀️

Første uge i min barsel er gået, men det har altså ikke været lutter idyl og afslapning, som jeg ellers havde håbet på.

På selve dagen jeg gik på barsel fra mit arbejde kom udmeldingen om, at der skal fyres omkring 400 ansatte,

hvilket selvfølgelig gjorde, at min farvel-dag var meget påvirket af dette, da både mine kollegaer og jeg selv, var i ret trist humør resten af dagen.

Et par dage efter skulle jeg køre min moster på Rigshospitalet tideligt om morgenen, fordi hun skulle opereres for en kræftknude ved øjet. Jeg skulle hente hende igen senere på dagen, da hun ikke måtte være uden opsyn efter operationen. Så hele dagen gik med, at vente på hendes opkald, og det kunne selvfølgelig ikke undgås, at jeg gik og blev død bange og fik alle mulige dumme tanker – Får de nu fjernet det hele, Bliver hun helt rask, Vågner hun af narkosen???🤷🏻‍♀️

Jeg passer både hus og hund fordi mine forældre er på ferie, og ikke nok med at jeg skulle køre min moster på hospitalet den morgen, så var den også helt gal med vores lille hund.
Vores hund Kahlua var egentlig min, jeg fik ham for 12 år siden, men med mit ungdomsliv og i takt med at mine forældre gik på pension, så overtog de ham mere og mere, og i de sidste 8 år har han boet fast hos mine forældre.
Anyway, da vi vågnede tidligt om morgenen ville jeg ae ham og sige go’morgen, men da jeg rørte ham på ryggen, pev han helt vildt og krøb væk fra mig. Han ville heller ikke ud i haven eller med ud og gå tur, faktisk ville han kun være i nærheden af mig og ligge ned. Han ville gerne med da jeg skulle køre min moster på hospitalet, men han kunne slet ikke hoppe ind i bilen selv, og jeg måtte som sagt ikke røre ham, og han måtte derfor blive hjemme. Hele dagen lå han bare helt trist og pev hver gang han bevægede sig, han ville hverken drikke eller spise, eller gå tur. Jeg håbede det ville gå over i løbet af dagen, men det gjorde det ikke. Så udover at jeg var møg nervøs for min mosters operation, var jeg nu også dybt ulykkelig for hvad der var galt med den lille hund.

Det er så vildt så ked af det man kan blive på grund af sådan en lille vovse. Jeg græd on-off hele dagen, med tanken om, hvis jeg nu fik af vide, at han skulle aflives, det kan mit hjerte slet ikke bære😢😢😢

Klokken blev mere og mere, men jeg kunne ikke tage på dyrehospitalet, før jeg havde hentet min moster, for jeg vidste jo ikke hvornår hun ville ringe. Da kl. var 20 ringede hun endelig, operationen var gået fint, og jeg fik hende hentet og kørt hjem i huset. Her kunne jeg så tage Kahlua, som jeg måtte bære ud i hundekurven og køre på dyrehospitalet inde på Frederiksberg.

Vi sad i venteværelset i halvanden time før vi kom til, dyrlægen havde svært ved at finde ud af hvad der var galt med ham, fordi han var så utryg og derfor spændte i hele kroppen, da han skulle undersøges. Heldigvis kunne hun konstatere, at det i hvertfald ikke var en diskusprolaps, som jeg havde frygtet. Hun mente det måtte være en forstrækning, overanstrengelse eller lignende, som gav ham de voldsomme smerter, og han fik derfor et par sprøjter morfin, og så fik jeg noget smertestillende med hjem og besked på, at vi kun måtte gå meget korte ture i de næste 5 dage.
Klokken 1 om natten var vi endelig hjemme, nu med en dopet moster og en dopet hund.

Dagene efter er både moster og Kahlua kommet i bedring, og de har det efterhånden helt godt begge to🤗❤️

Vi kunne så lige runde denne

åndssvage uge af med at skulle til begravelse for min mormors søster i dag. Der blev holdt en fin ceremoni, vejret var smukt, musikken var smuk og det hele var lige i hendes ånd🖤

Nu håber jeg virkelig at min barsel kan begynde for alvor, og at der ikke kommer flere triste dage, for det synes jeg ikke rigtig mig og maven kan holde til…

Går på barsel med en følelsesmæssig rutsjebanetur

Dagen i dag har været lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Vågnede i morges og var spændt på mit 2. Jordemoder besøg.
Alt gik så fint, hjertelyden var perfekt, hun har næsten lagt sig helt fast med hovedet ned, og hun blev vurderet til at veje omkring 2.750 gr. Det er lidt i den høje ende, men stadig inde for normalen. Passer vægten og føder jeg til termin, vil hun så veje ca. 3.700 gr. ved fødslen.
Jeg gik der fra og var mægtig glad med tanken om, at der ligger en lille sund og stærk basse inden i mig, som snart kommer ud og hilser på. Min lille basse-pige🤗😍

Så kom jeg på arbejde….😞
Som nogen af jer sikkert ved, så arbejder jeg i DR, og det var jo en temmelig trist udmelding der ramte os i formiddags. Cirka 400 stillinger skal nedlægges og der bliver skåret godt og grundigt i tv kanaler, radio kanaler og indhold.
Øv! Min På-gensyn dag blev lige pludselig meget trist, vi var til diverse møder med chefer og direktører, og da vi endelig nåede til min afskeds-samling i afdelingen, så var det store samtale emne selvfølgelig den kommende fyringsrunde d. 10. Oktober. De prøvede virkelig at spørge ind til barsel, fødsel osv., men det var tydeligt at mærke, at alle var berørt af dagens udmelding. Hvilket er fuldt ud forståeligt, for jeg er selvfølgelig også selv påvirket af situationen, for selvom jeg er gravid og på barsel, så er jeg ikke fredet under fyringsrunden. Så d. 10. Oktober skal jeg selv sidde klar ved telefonen, og afvente om jeg får et trist opkald – så rigtig god barsel til mig ellers!🙄

Anyway, da jeg gik ud af DR Byens

dører kunne jeg alligevel ikke lade vær med at smile, tænk jeg har f**king barsel i lidt over et år nu! Det er så sindssygt, har haft arbejde/uddannelse og nogle gange flere på en gang, siden jeg var 13 år, og nu 20 år senere, skal jeg så for første gang prøve at gå hjemme. Det bliver så vildt og en kæmpe omvæltning, jeg er helt med på, at det nok er det hårdeste “arbejde” jeg nogensinde kommer til at få, men det med at jeg ikke skal møde ind et sted, til et specielt tidspunkt, til mine vante opgaver og mine skønne kollegaer, det bliver virkelig underligt – Men hold nu fast hvor jeg glæder mig! 🙆🏻‍♀️

Om 5 ugers tid får jeg lov at møde min lille basse-pige, jeg får en helt ny titel – Mor, det bliver et helt nyt liv, og jeg skal pludselig være ansvarlig for mere end bare mig selv. Wauw det er så ubegribeligt, jeg kan overhovedet ikke forstå at det er så tæt på, at jeg er så heldig, og at det her er MIN virkelighed lige nu! 😍❤️

2. Sygedag i min graviditet 🤢

2. Sygedag i min graviditet 🤢

I dag har jeg taget min 2. sygedag fra arbejde i min graviditet. Det er noget som er super grænseoverskridende for mig, for jeg melder mig normalt aldrig syg!

Det startede i går morges da jeg var til fødselsforberedelse. Jeg sad pludselig og fik det virkelig dårligt, kvalme, spændinger i maven, koldsved og følte at jeg skulle besvime🤢 Efter undervisningen var jeg virkelig i tvivl om jeg skulle køre på arbejde eller melde mig syg og køre hjem, men da vi har smadder travlt på arbejdet tænkte jeg, at jeg hellere måtte komme af sted. Det var en smadder dårlig beslutning, jeg sad og havde det virkelig skidt, men da jeg nu var mødt senere, følte jeg ikke, at jeg kunne gå før tid, når vi har så meget at lave.

Det skal lige siges, at det uden tvivl er min egen skyld, for min arbejdsplads er nu ret cool omkring det, når folk melder sig syge eller har barn-syg osv., så jeg burde bare være gået syg hjem!

Jeg lå på min sofa hele aftenen i går, og det hjalp da også en smule at få slappet af, så jeg blev enig med mig selv om, at hvis jeg her til morgen stadig følte mig det mindste skidt, så ville jeg tage en dag hjemme.

Da jeg vågnede kl. 6 i morges, kunne jeg godt mærke, at jeg da havde det en del bedre end i går, men stadig ikke helt godt, og jeg tog mig derfor sammen (efter en halv times indre konflikt om for og imod) og fik meldt mig syg fra job.

Så nu er jeg rykket ind på sofaen,

drikker hindbærblad te og ser Go’morgen Danmark.
Og jeg har efterhånden fået det okay med min beslutning om at blive hjemme, det er jo ikke kun mig selv jeg skal passe på længere🤰🏻💞

Et par graviditets off dage😑

Et par graviditets off dage😑

I weekenden begyndte jeg at mærke følelsen af, at der ligesom er for lidt plads inde i maven, det spænder og den føles tung. Jeg har ellers ind til nu virkelig nydt min graviditet, det har været nemt, og jeg føler mig faktisk ret smuk med den store mave🤰🏻

Søndag kunne jeg godt mærke, at jeg var lettere små-irritabel, og det bliver bestemt ikke sjovere i denne varme, vi har her hjemme for tiden.

Mandag arbejdede jeg over en del timer og tog direkte videre hjem til middag med veninderne. Det var måske også lidt fjollet, når jeg havde det sådan. Var helt flad, ingen energi og burde egentlig nok have taget hjem og slappet af i stedet.
Om natten vågnede jeg flere gange fordi jeg lå på ryggen, og det føltes som om min tunge mave pressede ned på alle mine organer så det gjorde ondt og jeg fik kvalme, så nu kan jeg kun sove på siden. Hvilket resulterer i, at jeg vågner en gang i timen og skal skifte side og sørge for at have min graviditetspude med om på den anden side.

I går tirsdag gjorde jeg så, altså for mit vedkommende, noget ret vildt! – Jeg tog min første sygedag i min graviditet og blev hjemme på min sofa hele dagen. Det lyder måske ikke så vildt, men jeg har nu arbejdet i DR i 6,5 år, og jeg tror, at jeg ca. sammenlagt har én uges sygdom.
Så at melde mig syg, er ret vildt for mig må du forstå☺️
Anyway, det var lige hvad min krop trængte til, kvalmen og den meget spændte følelse i maven forsvandt i løbet af dagen, og til trods for at jeg kun havde brugt dagen på at ligge og slappe af, så var jeg vildt træt og gik allerede i seng ved 19.30 tiden.
Jeg vågnede godt nok flere gange, pga. det med at jeg skal skifte side, men da jeg vågnede i morges, følte jeg mig udhvilet og klar til at tage på arbejde.

Tror måske at min krop prøvede at sætte mig lidt på plads og at få mig til at sætte farten lidt ned, for pga. at min graviditet er gået så nemt og smertefrit ind til nu, så har jeg bare kørt på fuldstændig som jeg plejer med lange arbejdsdage, aftaler hver dag efter arbejde, hvis ikke aftaler så direkte videre og ordne diverse praktiske sager, og det er jo gået fint, ind til nu altså😬
Men må jo nok erkende, at energiniveauet ikke helt har været til at kunne gøre det samme, så måske jeg skal til at lytte lidt mere til, hvad min krop beder om, og det er tydeligvis flere dage på langs på sofaen – Nemt skulle man mene, men ikke for mig, så det skal der arbejdes lidt på i det næste stykke tid💕

Min graviditet er nu officiel 😊

Min graviditet er nu officiel 😊

De to sidste dage har været fuldstændig sindssyge følelsesmæssigt.

Mandag skulle jeg til nakkefoldsscanning kl. 13 ude på Hvidovre hospital. For at være ærlig har jeg været mere nervøs og bange, end at jeg egentlig glædede mig. Glædede mig bare til den var overstået! Lidt ærgerligt, men jeg styrer jo ikke selv mine følelser, og jeg tænker det nok er ret naturligt. Mor-bekymringerne er i den grad allerede begyndt!

Jeg vågnede sindssygt tidligt mandag morgen, følelserne væltede rundt i mig, og jeg havde næsten lyst til at tude. Tog tidligt på arbejde, men havde ret svært ved at koncentrere mig, men pyt, jeg skulle bare have tiden til at gå ind til kl. 12. Jeg havde aftalt med en god veninde, at hun skulle med, så hun kom og hentede mig på mit arbejde lidt over 12 og så kørte vi der ud.

Det var en sød sygeplejerske, som skulle scanne mig, men man kan godt mærke de har travlt, det hele går bare lidt hurtigt, og det kan virke ret overvældende, når man som jeg ikke har prøvet det før.

Jeg lagde mig på briksen og holdt vejret – Det var den VILDESTE forløsning af følelser, da jeg så det lille hjerte slå på skærmen, og jeg måtte helt huske mig selv på at trække vejret igen! Så trillede tårerne ned af mine kinder, kunne slet ikke holde det tilbage. Kiggede over på min veninde, som så fint havde holdt mig i hånden og kunne se, at hun også måtte tørre nogle tårer væk. Sygeplejersken scannede hele vejen rundt om Lille Strå, og på et tidspunkt fra neden af, så man blot kunne se to bitte små fusser – Hold nu kæft hvor var det sødt, så grinede og tudede vi lidt mere.

Da scanningen var slut skulle beregningen for Downs Syndrom laves, tallet skal gerne ligge over 300, og jeg fik et tal på 8.738, hvilket åbenbart var ret flot, taget min alder i betragtning! (jeg er 32)

Vi kunne derfor gå der fra med et kæmpe smil på læben, og jeg var nok lidt i en boble af lykke resten af dagen❤️

Vi kørte ud til Fields, spiste en frokost og så mente min veninde, at de lykkelige omstændigheder skulle fejres med, at jeg endelig gav mig selv lov til at købe den første ting til Lille Strå. Jeg fandt en sød strikket cardigan i ZARA, og det hele blev lige pludselig ret virkeligt, når man begynder at shoppe baby-ting til sig selv – Wauw endnu en vild følelse at stå med midt inde i ZARA.

Resten af dagen og aftenen hyggede jeg hos min veninde, og vi fik fortalt hendes to små piger, at jeg har en lille bitte baby inde i maven. Hold nu op hvor er sådan nogle små størrelser søde, når de får sådan en nyhed – og ret sjove spørgsmål de kan stille… Hi hi🙈

Jeg var rigtig rigtig træt, efter denne vanvittige følelsesmæssige dag, og jeg blev derfor kørt tidligt hjem og gik i seng allerede før kl. 21.

De glade og lykkelige følelser blev nu skiftet ud med endnu en nervøsitet – For dagen efter skulle jeg fortælle min chef og teamleder og alle mine kollegaer om min graviditet.

Tirsdag morgen vågnede jeg igen vildt tidligt. Det passede mig dog fint, da jeg så kunne møde på arbejdet tidligt og fange min chef og teamleder, så snart de mødte ind.

Jeg var rystende nervøs, sad og arbejdede der ud af, til de begge var mødt. På et tidspunkt står de sammen og snakker og jeg tænkte, nu er chancen der. Jeg gik over til dem, og spurgte om vi lige kunne tale sammen alle 3. Vi gik ind i et mødelokale og satte os, og de kiggede afventende på mig. Så sagde jeg, at det lige var lidt svært at få sagt, men…. at jeg altså havde valgt at blive insemineret, og at jeg nu var gravid. De lyste begge op i et kæmpe smil, og ønskede mig stort tillykke og virkede oprigtigt glade på mine vegne, de rejste sig op og kom over og krammede mig – Og min chef sagde grinende mens hun krammede mig ”Hold nu kæft, jeg troede fandeme lige du ville sige op – det havde du ikke fået lov til! – det her kan vi jo arbejde med”. Så satte vi os ned igen og snakkede videre om hvordan og hvorledes, og det var simpelthen så god en oplevelse, laaaaangt bedre end jeg havde turde drømme om! Puha sikke en lettelse og endnu en ret vild forløsning… Vi aftalte, at jeg skulle sige det til kollegaerne til vores morgenmøde en time senere.

Jeg var ikke nervøs blot rigtig spændt. De blev alle sammen smadder glade på mine vegne, de krammede og ønskede mig tillykke, og nogen var selvfølgelig vildt nysgerrige omkring alt det med insemineringen osv.

Hele dagen gik med at fortælle og forklare – Nyheder spreder sig jo hurtigt på et stort kontor, så der kom hele tiden nye hen og ønskede mig tillykke og havde masser af spørgsmål.
Det er så vildt, jeg har igennem hele dette projekt Lav-en-baby ikke mødt en eneste, som er uforstående over for mit valg, og alle roser mig for at være både sej og modig.

Da jeg kom hjem var jeg helt udmattet. To dage med fuld knald på alle følelser, to kæmpe forløsninger og så en hel dag med mig i fokus, hvor jeg skulle være på og svare på tusind spørgsmål – Men altså, udmattet på den helt fantastiske måde. Kunne ikke have haft en bedre scanning eller offentliggørelse, så jeg er i sandhed en meget glad, heldig og lykkelig pige lige nu🤗💕

At min graviditet nu er officiel, betyder jo så også, at jeg ikke behøver være anonym længere, så her jeg – Hej med jer 😊

Ventetid og veninder…

Ventetid og veninder…

Jeg blev insemineret fredag d. 5. Januar og fik af vide, at jeg skulle vente 16 dage, altså til d. 21. Januar med at tage graviditetstesten. Første gang skulle jeg “kun” vente 15 dage, ved faktisk ikke lige hvorfor der er forskel 🤔 – men altså uanset, så er ventetiden bare virkelig lang!

Heldigvis har vi haft smadder travlt på arbejdet med lange dage og mange overarbejdstimer i den sidste måned, så det hjælper da en smule på, at tankerne ikke konstant er på graviditets-projektet. Jeg arbejder til dagligt med økonomi, så her ved årsskiftet når årsregnskabet skal laves, har vi årets travleste periode. 

Selv om jeg synes det er en sjov og udfordrende tid, så glæder jeg mig også til at den er overstået, og om en måneds tid tager jeg mig en velfortjent ferie i to uger til Thailand med min yndlings moster – og Hold nu fast hvor jeg glæder mig🤩 Har ikke været på solskinsferie i halvandet år! Så min lille buttede og blege vinterkrop stor-trænger altså til D-vitaminer😄🌞

Inden ferien når jeg at finde ud af, om jeg er gravid eller ej, og hvis ikke jeg er, så når jeg lige at få min 3. insemination inden jeg tager af sted… Håber dog virkelig, at den er der denne gang, det kunne være så hyggeligt at tage afsted på ferie med sådan en nyhed❤️

Dagene kører ellers bare der ud af med træning, arbejde, hygge med veninder og familie, sund madlavning osv. I dag har jeg f.eks. startet dagen med morgentræning, så videre på arbejde, og så direkte hjem til en veninde og hendes lille familie.

Hun har de skønneste piger, og jeg elsker at være på besøg der hjemme. Jeg prøver ihærdigt at suge alt til mig om, hvordan hun og hendes kæreste opdrager og får tingene til at fungere. De  er vel egentlig nok lidt mine rollemodeller for, hvordan jeg godt selv kunne tænke mig at opdrage mit barn, når jeg når der til. Selvfølgelig ved jeg godt, at jeg sikkert finder min egen måde at få det til at fungere på, især fordi jeg bliver alenemor og de er to, men grundholdningerne til børneopdragelse kan nok være meget fint at have dannet sig en idé om inden, og her tror jeg, at vi er ret ens. Det er derfor rigtig fedt at følge med i deres liv, og se hvor godt det går med pigerne💜

Mine veninder er heldigvis næsten ligeså spændte på hele mit projekt Lav-en-baby, som jeg selv er, så vi taler selvfølgelig en del om det når vi er sammen. Det er rigtig rart, så jeg ikke behøver at gå og tumle med mine tanker alene, og jeg samtidig ikke behøver føle, at det er noget de bliver trætte af at høre om.
Vi er 5 damer der alle har kendt hinanden siden børnehaveklassen, så vi snakker vel 26/27 års venskab. Ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dem!🤗 Jeg har også et par få andre tætte veninder, som jeg helt sikkert heller ikke ville undvære i mit liv. Dog har jeg ikke super mange veninder, vil helt klart hellere have mine få tætte, frem for mange bekendte❤️

Ventetiden bliver derfor brugt på en masse tøsesnak om børneopdragelse, graviditet, indretning til baby osv. Og så kan jeg ellers bare begynde at tælle ned til den 21. Januar 🤞🏼😍

Party-pigen melder afbud…

Party-pigen melder afbud…

I dag er årets sjoveste fest på arbejdet, nemlig årets julefrokost. Jeg arbejder i en temmelig stor virksomhed med ca. 3000 ansatte, så det er en kæmpe fest, og det plejer at være smadder festligt, og så går det ret vildt for sig.

Jeg havde egentlig meldt mig til, men vidste godt, at det ville være med forbehold – Jeg vidste jo ikke med sikkerhed på daværende tidspunkt, om jeg ville blive insemineret her i December eller ej.

Nu blev jeg jo så insemineret i tirsdags, hvilket betyder NUL alkohol til mig, og jeg har derfor valgt ikke at dukke op til festen. Flere ville jo nok mene, at jeg sagtens ville kunne tage med, og sikkert også kunne drikke et enkelt glas vin til maden, men sådan fungerer det desværre ikke for mig.

Eftersom jeg har været lidt af en evigheds-single, har jeg selvfølgelig en del byture bag mig, og mine kollegaer ved derfor godt, at jeg normalt er en heftig party-pige 😉 Ikke at jeg går byen særlig ofte (det jo lidt svært, når alle veninderne har børn), men NÅR jeg går ud, så er det altså til den lyse morgen i en kodyl brandert, og jeg indrømmer gerne, at jeg ELSKER det. Mine kollegaer vil derfor ikke være i tvivl om, at der er noget ”galt”, hvis jeg pludselig nægter at drikke den mindste dråbe alkohol.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at jeg må melde afbud – Især hvis jeg om 12 dage finder ud af, at jeg slet ikke er gravid! Men det er jo bare en fest, og dem skal der nok komme flere af.

Jeg har allerede fået flere Snaps (altså ikke dem man drikker) og beskeder fra kollegaerne siden i går, om at de forventer, at jeg kommer til festen, så den bli’r squ nok lidt svær i aften, hvis det forsætter.

 Sidste dag i før-juleferien

/ Hyggetøj level 100

Sidste dag i min før-juleferie, har jeg i stedet trukket i hyggetøjet og taget på julegaveshopping, og jeg fik klaret alle gaverne på blot nogle få timer, Mega luksus at være i så god tid med gaverne i år, det har jeg vidst aldrig prøvet før.

Der blev selvfølgelig også shoppet lidt til mig selv, men altså også kun fordi, at jeg længe har været på jagt efter et par rå støvler med lidt hæl, og nu fandt jeg endelig nogle, som jeg synes var vildt fede i ruskind, Og så var de på UDSALG – Så må man altså gerne!! 😉

/ De er da ret så fede ikk’?!

Aftenen står på sofahygge, og planen er at se lidt forskellige julefilm – Håber jeg kan finde min yndlings The Holiday, I ved den hvor Cameron Diaz og Kate Winslet bytter huse, og selvfølgelig finder kærligheden. Jeg er simpelthen en sucker for den julefilm. Jeg er ellers ikke normalt til kærlighedsfilm, meeeeeen skal man have et woman crush, er Cameron Diaz klart en af favoritterne!

Og så skal jeg selvfølgelig se aftenens afsnit af årets sjoveste julekalender, nemlig den Natholdet har lavet med Anders Breinholt, Søren Rasted og øl-eksperten Carsten Berthelsen. Jeg freaking ELSKER Søren Rasted altså, hvem der dog bare kunne finde en mand som ham! 😉 – Hvis I endnu ikke har set den, så bør I klart gøre det – 10 minutters tosserier med to top underholdende mænd og én der er ret underholdende blot ved sin tilstedeværelse (der nævnes ingen navne).

Håber I får en hyggelig og/eller festlig fredag aften, hvad end I skal bruge den på.

Juleglitter og kram udover det hele <3