Laver jeg nok med min baby?

Før jeg fik Vilda var min kalender altid booket op med aftaler. Jeg havde dog en ide om, at jeg sikkert ville få mere ro på, når jeg blev mor. Når man har en baby, kunne man jo ikke komme så meget ud, tænkte jeg.

Vores verden er bare en smule anderledes, end jeg havde forstillet mig. Vilda er jo så super nem, så jeg føler både overskud til at tage ud og lave ting med hende og for mig selv. Det har resulteret i, at min kalender er temlig booket op, både formiddag og aften næsten hver dag. Formiddage og eftermiddage bliver brugt på babysalmesang, mødregruppe, babysvømning og træning for mig, og de dage vi ikke har skemalagte aktiviteter, prøver jeg at melde os til workshops, eller nogen gange tage en rolig formiddag her hjemme. Aftenerne bliver brugt på hygge med familie og veninder, og så er jeg ude og gå med barnevognen 1-2 timer HVER dag. Vi har sjældent en hel dag alene sammen, og det kan jeg faktisk godt savne nogle gange.

Alligevel sidder jeg ofte med en følelse af, at jeg ikke laver nok med Vilda. Jeg ville jo også rigtig gerne gå til babyrytmik, men jeg synes bare vores dage allerede er ret fyldt op. Jeg kan få helt dårlig samvittighed over, om jeg aktiverer og stimulerer min datter nok. Eller stimulerer hende med “korrekte” aktiviteter i hvert fald 🤷🏻‍♀️

Er det egoistisk af mig at vælge træning for mig 2-3 gange om ugen, frem for at gå til babyrytmik eller anden form for babytræning? Det kan i hvert fald godt føles sådan. Men jeg er nødt til at sige til mig selv, at hvis jeg skal være den bedste udgave af mig selv som mor, så har jeg også brug for at træne. Jeg vil gerne holde til mange års løb og leg med min datter, og det kan jeg jo bedst, hvis jeg holder mig en smule i form.

Jeg kunne jo så også vælge at lave babytræning med hende her hjemme. Men ærligt, så får jeg det squ bare ikke gjort. Når vi endelig har nogle timer her hjemme for os selv, så har jeg også brug for bare at sidde på sofaen og hygge med hende. Vi synger og pludre, men JA hun får altså også lov til at sidde og stirre på TV’et, som hun har fundet ud af er ret spændende🙈 (Bare mor-politiet nu ikke kommer efter mig)

Så spørgsmålet er – Laver jeg nok med min baby? Eller er der grund til min dårlige samvittighed?

Jeg ville virkelig ønske, at der nogen gange var lidt ekstra timer i døgnet, eller måske ligefrem en ekstra dag i ugen, for jeg gad sørme også gerne skrive en masse flere indlæg her på bloggen, men jeg vælger at prioritere tiden med min datter i stedet❤️

5 comments / Add your comment below

  1. Jeg synes allerede, at du laver en masse dejlige ting med din datter og det sidste du skal have, er dårlig samvittighed over, at lave for lidt med hende. Min barsel er (desværre) ved at nå sin ende og jeg har ikke gået til noget som helst med min pige. Ingen babysvømning, babysalmesang, babyrytmik eller mødregruppe. Vi har bare været os og nydt i fulde drag, ikke at være bundet op af noget som helst. Bare møde dagene og gøre, som vi har lyst til. Og på trods af en stille barsel, så har min datter det faktisk godt og hun er helt med i sin udvikling, som hun skal være 😉

    Du gør det godt. Gør med din og Vildas barsel, præcis som du føler for.

    Kærlig hilsen en mor, der også lader sit barn set fjernsyn i et helt okay omfang 😉

  2. Åh, hvor jeg kender det! Jeg er ikke typen der sidder og synger sange om tommelfingre og fortæller om alt han kigger på hele dagen. Vi gør det en gang imellem, vi tumler også på gulvet herhjemme, men ellers får han lov til at lege med sit legetøj en stor del af dagen, hvis vi bare er hjemme.. Formoder også det stimulerer på en måde 🙂

  3. Åh, hvor jeg kender det! Jeg er ikke typen der synger om tommelfingre og fortæller om alt på hans vej hele dagen lang. Vi synger og snakker da lidt, vi tumler også, men han får også lov til bare at lege med sit legetøj i løbet af dagene – jeg kan ikke være underholdning alle hans vågne timer.. Håber det går..

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.