WAUW! 2018 sikke et år🎉

WAUW! 2018 sikke et år🎉

2018 har i sandhed været mit bedste, vildeste og mest kærlighedsfyldte år nogensinde.

Nedenstående har jeg skrevet lidt om nogle af højdepunkterne, og hvis du har lyst til at læse blogindlægget fra et specifikt højdepunkt, så har jeg da linket til dem, så du nemt kan finde dem. Selv tak😉

Januar

Jeg trådte ind i 2018 i en kodyl brandert, faktisk blev det min første og eneste i dette år. Den 5. januar blev jeg insemineret for 2. gang. Ventetiden efter var ulidelig, og da testen 15 dage senere var negativ, begyndte jeg at miste modet. 31. januar fik jeg min 3. inseminering, og med lidt ny “hjælp”, genfandt jeg håbet, og måske skulle 3. gang vise sig at være lykkens gang. Det kan du læse med om her. Heldigvis kunne jeg se frem til en skøn februar måned.

Februar

Februar startede på bedste vis, med en sommerhustur med mine 4 yndlings damer. Det var rart at komme lidt væk og få tankerne omkring min sidste inseminering lidt på afstand. Efter nogle skønne dage, skulle jeg atter pakke kufferten, for d. 6. februar rejste jeg til Thailand for at besøge min moster. En ferie der virkelig var tiltrængt. Mine tanker havde på daværende tidspunkt stort set ikke handlet om andet end fertilitetabehandling, siden jeg var hos fertilitetsklinikken for første gang, tilbage d. 9. oktober 2017.

Det var en dejlig ferie, og pludselig gik den fra blot at være en dejlig ferie, til at være en helt igennem uforglemmelig ferie. D. 15. februar viste graviditetstesten nemlig positiv. Og med ét var min verden forandret. Jeg kom hjem fra ferie, og skulle nu fortælle mine forældre den gode nyhed. En blanding af spændt og nervøs, for mine forældre vidste ikke engang, at jeg var startet i fertilitetsbehandling. De blev heldigvis vældig glade, og deres kærlighed til min mave voksede i så fin takt med, at min mave også voksede sig stor og rund. Vil du læse lidt mere om, da testen viste sig at være positiv, kan du gøre det her.

Marts

Den 6. marts skulle jeg ind for sidste gang på fertilitetsklinikken. Her skulle jeg scannes og forhåbentlig se de første hjerteblink. Nøj hvor var jeg nervøs! Jeg kunne jo intet mærke, fordi det var så tidligt i graviditeten, så jeg frygtede naturligvis det værste. Heldigvis var mit lille strå helt perfekt, og det lillebitte hjerte hamrede der ud af. Mit eget hjerte var solgt på stedet, og endelig kunne jeg selv lade kærligheden og troen på mit lille strå inde i maven vokse. Vil du læse mere om min oplevelse ved første hjerteblink, kan du læse med her.

April

Det var en mærkelig tid, der i starten af graviditeten. Jeg vidste jo der var noget der inde, som voksede, men alligevel turde jeg ikke være rigtig lykkelig. Med nakkefoldscanningen forude, var der mange bange tanker. Så det var selvfølgelig en kæmpe lettelse, da scanningen d. 16. april viste, at mit lille strå var helt som det skulle være. Og oven i købet med super flotte tal, min alder taget i betragtning. Hold nu kæft hvor blev jeg glad. Min veninde Tine og jeg selv fældede da også en enkelt tåre eller to, da den lille fis møffede rundt på skærmen foran os.

Den glædelige nyhed blev fejret med, at vi tog i Fields, og jeg købte den aller første ting, en cardigan til Lille Strå. Jeg havde nemlig ikke turde købe noget før. Så den lille fine cardigan blev ligesom beviset for, at jeg nu endelig troede oprigtig på det. Et par dage efter fortalte jeg om de lykkelige omstændigheder på mit arbejde. Og min graviditet var nu officiel. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om scanningen og offentliggørelsen, kan du gøre det her.

Maj

Jeg havde den bedste graviditet, kun med en smule kvalme i meget kort tid, og ellers ingen andre komplikationer. Det var i sandhed en skøn tid.

I maj skulle min svigerinde og jeg en forlænget weekend til Rom, hvilket jeg glædede mig meget til. Og det var som om, at samme morgen vi skulle afsted, så poppede min lille gravidmave ud. Så den blev flashet godt og grundigt i Roms gader.

Sidst i maj betalte jeg for en privat kønsscanning. Du kan læse mere om, da jeg fandt ud af, at Lille Strå var en pige her. 

Juni

Hahaha Okay, nu hvor jeg sidder og kigger tilbage, kan jeg da godt se, at min graviditet ikke var helt uden ubehagligheder! 🙈😂 Hvis ikke du er sart, så kan du læse med her. Og jeg kan godt afsløre, at det helt sikkert ikke forsvandt så hurtigt, som jeg troede det ville, da jeg skrev indlægget. Det var i sandhed en ganske frygtelig oplevelse, som jeg dog kan se tilbage på og grine højlydt af nu.

Juli

En ting er at min Vilda selvfølgelig kom til verden i 2018, men vi vil sikkert alle sammen huske tilbage på 2018, som året med den vildeste sommer. Ja den startede faktisk allerede i maj måned imens jeg var i Rom, og den sluttede vel egentlig først omkring 1. oktober. Det var skøøøøøønt, men hold nu kæft, hvor var det varmt at rende rundt med min store tykke mave. Til gengæld var det fedt, at jeg kunne trække i diverse sommerkjoler, som viste maven så fint. Og jeg følte mig faktisk ret graviditetslækker, hele vejen igennem min graviditet.

I juli skulle jeg i øvrigt til min aller første jordemodersamtale, det kan du læse lidt om her.

August

Min mave voksede og voksede og var efterhånden temmelig stor. Og når man som jeg, allerede var lidt af en tyksak inden jeg blev gravid. Så skulle jeg altså en tur på hospitalet og have lavet en Glukosebelastningtest, for at tjekke, at jeg ikke havde udviklet graviditetsdiabetes. Du kan læse mere om hvordan testen gik her.

September

Jubiii endelig kom måneden, hvor jeg kunne gå på barsel. Men desværre startede den en smule trist. Udmelding om masse-fyringer på mit arbejde, min moster på hospitalet og mine forældres hund, der pludselig havde voldsomme smerter. Det kan du læse med om her.

Oktober

Den vildeste oplevelse til dato, skete en smuk efterårsdag i oktober. Mit livs kærlighed – Min Vilda kom til verden, og jeg blev MOR!❤️ Med en terminsdato der sagde d. 23., veer der startede d. 22. og endelig Vildas fødsel d. 24. Alt det, og meget meget mere kan du læse med om i første del og anden del af min fødselsberetning.

November

I november lærte jeg mit lille nye menneske at kende. Og vi fik en overraskende god start på vores lille liv sammen. Vilda var og er stadig rigtig god ved mig. Hun er en nem lille bassepige som stortrives. Da Vilda var tre-fire uger gammel, fik vi dog problemer med amningen, som du kan læse om her. Det har resulteret i, at Vilda nu er flaskebarn, hvilket både hun og jeg, er rigtig glade for nu. Jeg skulle dog lige sluge den, og det skrev jeg lidt om her.

December

December måned har været skøn. Selvom jeg er alenemor, så har Vilda og jeg ikke haft mange dage alene, siden hun blev født. Vi har enten besøg, eller vi er selv ude på besøg dagligt. Nogle dage blot et par timer, men vi har sjældent en hel dag for os selv. Vi lærer stadig hinanden bedre at kende, og Vilda udvikler sig dag for dag. ALT for hurtigt, hvis du spørger mig! Hvor blev min lille baby af?! Jeg elsker at bruge al min tid sammen med Vilda.

Og derfor var det også perfekt, da vi her i december modtog et medlemskab til Børn i byen. (sponsoreret) Vi har allerede været til en workshop om barselstræning, som du kan læse om her. Og jeg glæder mig til at komme ud og få en masse oplevelser med hende i løbet af 2019.

Nytårsaften

Nytårsaften i år står i temlig stor kontrast til sidste års nytårsaften. Sidste år havde jeg som tidligere skrevet, en kæmpe brandert, jeg festede til den lyse morgen, kom hjem kl. 7, fik herre-besøg, og vågnede op om eftermiddagen og kunne dårligt huske, hvordan jeg var kommet ind i 2018. I år så det en del anderledes ud. Jeg orkede ikke rigtig noget, og havde aller mest lyst til bare at hygge med Vilda og kysse og kramme på hende.

Derfor blev vi hjemme, trak i vores aller fineste pyjamaser, spiste sushi, drak lyserøde bobler, og hyggede på sofaen med nytårs-tv. Vilda havde ikke sovet så meget om eftermiddagen, så hun var dødtræt, og faldt allerede i søvn kl. 21. Jeg selv så lige en film færdig, og kl. 21.50 smuttede jeg ind i seng og puttede mig tæt ind til Vilda, og holdt hendes lille hånd, imens det bragede løs fra fyrværkeriet uden for. Gud hvor jeg iøvrigt ELSKER at holde den lille hånd! Om jeg begriber hvordan den lille fis kunne sove fra al den larm. Det var allerede voldsomt da jeg smuttede i seng, og det gik da fuldstændigt amok, da klokken slog tolv. Hvilket jeg selv vågnede af, men den lille, hun sov nu bare fra det hele, og vækkede mig først kl. 3 i nat. Og i stedet for at komme hjem kl. 7, Så er Vilda og jeg stået friske op kl. 7, helt uden tømmermænd eller moralske skrupler. Selvom jeg virkelig elsker en god fest, så kunne jeg ikke have haft en meget bedre nytårsaften i år. Den var lige som den skulle være.

Vilda er det største der er sket for mig nogensinde. Tænk at kærlighed kan føles Så stort, til et væsen der er Så lille❤️