Barselstræning hos Børn i byen

Barselstræning hos Børn i byen

Jeg har flere gange været inde og lure på Børn i byens hjemmeside og tænkt, at det var noget jeg ville prøve, når Vilda bliver lidt større. Men nu har jeg simpelthen været så heldig at modtage et medlemsskab, så jeg kan afprøve, om det er noget for os. (Sponsoreret)

I onsdags blev Vilda 8 uger. Dette betød også, at jeg skulle til mit 8 ugers efterfødsels lægetjek. Noget jeg virkelig har set frem til, da man jo her gerne skulle få af vide, at det er ok at starte med at træne mommy-kroppen igen. Jeg fik OK fra lægen, hvilket var heldigt, for senere samme dag havde jeg nemlig allerede meldt Vilda og jeg til workshoppen *Barselstræning – Kom godt i gang* inde hos Børn i byen. Børn i byens workshop er KUN for medlemmer, du kan læse mere om fordelene ved at være medlem her.

Vi var tilmeldt 8 til holdet, men der dukkede kun 3 op, så det var nærmest privat-undervisning, hvilket jo var super fedt for os, men lidt synd for den søde instruktør, som kom fra Trilletræning. Workshoppen var gratis, men man betaler en 50’er i depositum når man melder sig til.

Det startede med, at vi gennemgik en del teori. Vi talte om hvad kroppen havde været udsat for igennem de sidste 9 måneder, ved fødslen, og nu her de første par måneder efter. Vi hørte om hvad det kunne have af betydning, hvis ikke man sørger for at træne kroppen op igen. Der blev talt meget om Rectus Diastase (hullet mellem dine mavemuskler), og hvordan man træner dette bedst. Og vi talte om vigtigheden af knibeøvelser – Vidste du f.eks. at det kan have konsekvenser for resten af dit liv, hvis ikke dit bækkenbund bliver trænet op?!

Vilda kedede sig vidst i starten og blev lidt ked, men så gik jeg bare ud og fiksede noget mad til hende. En af de andre deltagere havde en baby der blev træt, som blev lagt ud i sin barnevogn i gården. Det var intet problem, og der var fuld forståelse for, at man gik til og fra undervisningen pga. babyerne.

Efter teorien øvede vi knibeøvelser. Vi fik undervisning i træningsøvelser man kan lave sammen med og uden sin baby. Vi fik især gode forslag til, hvordan vi træner de skrå mavemuskler, så vi kan få trænet hullet mellem mavemusklerne sammen igen. Dette afprøvede vi, så instruktøren kunne guide os i den korrekte udførsel. Vilda synes det var smadder sjovt at være med, og der kom store smil imens vi trænede.

Til sidst afsluttede vi med at få målt vores Rectus Diastase. Mit hul imellem mavemusklerne var 2,5 cm , hvilket åbenbart er rigtig fint, når det kun er 8 uger efter Vildas fødsel. Så det skulle meget gerne vokse fint sammen af sig selv. Og endnu bedre hvis jeg hjælper det lidt på vej med en smule træning.

Undervejs blev der lagt stor vægt på, at træning ikke er noget man skal stresse over, og at en smule træning selvfølgelig altid er bedre end ingenting overhovedet. Den mentale sundhed er trods alt vigtigst, og derfor talte vi også om, at vi kvinder skal skrue ned for forventningerne til os selv. Vi kan jo alligevel ikke være SUPER-MOM på alle punkter, ligemeget hvor end vi gerne ville!

Da workshoppen var slut, var der kaffe og kage, og der var tid til at snakke om løst og fast. Total mødregruppe-stemning, hvilket var super hyggeligt. Alt i alt var det en virkelig god workshop, som klart kan anbefales. Jeg gik der fra og følte, at jeg havde lært en masse. Motivationen for at komme igang med træningen er nu endnu højere. Og jeg har faktisk allerede trænet to gange her hjemme med Vilda efterfølgende.

Iøvrigt…

Vildas velkomstgave

Børn i byen tilbyder mange forskellige ting, gode rabatter ved f.eks. børneteater, børnebio og ved entré til forskellige arrangementer. De laver forskellige gratis workshops/klubevents inde hos Børn i byen på Vesterbro. Du får mails med god inspiration til, hvad du kan lave af gratis ting i byen med dine børn. De reklamerer så du ikke går glip af de fede børnetøjs lagersalg. Og så kan du i øvrigt vælge imellem nogle super seje velkomstgaver når du melder dig ind. Alt dette for sølle 38 kr. om måneden – Det er da alle pengene værd, så du og din Guldklump kan opleve en masse spændende ting i byen, i stedet for at køre sur i den samme kedelige legeplads, hver gang I skal ud.

I vores kalender har vi allerede booket plads på en workshop med Babyrytmik i starten af januar. Og så har jeg set et baby/børne førstehjælpskursus vi også skal meldes til til februar. Jeg er sikker på, at vi nok skal få god gavn af vores medlemskab hos Børn i byen, og jeg glæder mig til at komme ud og opleve en masse med Vilda både nu, og når hun bliver ældre. Og så er det jo i øvrigt også en super mulighed for at komme ud og møde nye mennesker som single-mor😉

Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Undskyld – Mit barn er flaskebarn

Vilda er en sund og rask lille basse. Hun trives i bedste velgående, og jeg har det også selv rigtig godt. Så hvorfor skal det føles som om, at jeg skal undskylde det, når jeg fortæller, at mit barn nu er fuldt ud flaskebarn? Kan det virkelig passe, at vi i dagens Danmark har et tabu omkring at give sit barn flaske?! 

Som du måske læste med om i et tidligere blogindlæg ‘Når amningen fejler’ , så har amningen ikke fungeret super godt for Vilda og jeg. Jeg havde ellers de bedste intentioner, og jeg havde glædet mig til den hyggelige ammestund og samhørighed, som mor og barn kan opleve når der ammes. Men sådan skulle det ikke gå for os desværre. 

Fra starten af havde vi allerede problemer, eftersom at jeg har nogle dumme små og bløde brystvorter, som Vilda havde meget svært ved at fange. Hun blev derfor meget hidsig, før vi endelig kom i gang med amningen, og så lå hun alligevel kun ved brystet i max 20 minutter. Det hyggelige ved det, opvejede altså ikke helt at vi først havde brugt 10 minutter på hysteri! I de første 3 -4 uger kørte jeg ellers hårdt på, og tænkte det nok skulle blive bedre med tiden, men lige lidt hjalp det. En hidsig lille dame ved hver f**king amning, det var altså langt fra hyggeligt! Jeg prøvede endda også med ammebrikker, men dem blev Vilda ligeså hys’ over, og fægtede rundt med armene, så jeg ikke kunne holde brikkerne på plads.

Efter de 3-4 uger gik det helt galt, hun blev stadig hidsig i lang tid inden hun fangede brystvorten, men nu begyndte hun også at skubbe sig væk efter kun 5 minutter og blive helt hysterisk igen! Det stod på i nogle dage, og for filan hvor var det bare ikke sjovt. Jeg blev virkelig ulykkelig. Jeg følte ikke, at jeg kunne give min lille baby det, som en mor burde kunne! 

Nu ved jeg godt, at de kloge amme-folk siger, at det ikke er muligt, ikke at have nok mælk i sine bryster, og at en baby ikke kan tømme et bryst. Men det vil jeg så alligevel våge at påstå, at man godt kan! Vilda blev i hvert fald overhovedet ikke mæt af at ligge ved hvert bryst i 5 minutter, men der var altså ikke mælk til mere. Og derfor begyndte jeg at supplere med modermælks-erstatning i flaske.  Jeg pumpede også ud imellem amningerne, for at øge produktionen. Men dette hjalp heller ikke. Der kom kun imellem 25ml og 50ml ud pr. bryst, hvilket er langt fra nok, til at gøre min lille bassepige mæt!

Denne rutine med at amme 2 x 5 minutter, supplere med flaske og pumpe ud imellem, kørte jeg med i et par uger. Men det var et fuldstændig vanvittigt projekt for både Vilda og jeg. Nu skreg hun jo både når hun skulle fange brystvorten, efter 5 min. når brystet var “tømt”, når hun skulle fange den nye brystvorte, igen efter 5 min når dette bryst var “tømt”, og så i al den tid hun skulle vente på, at jeg fik lavet den supplerende flaske. Det var simpelthen så synd for hende, at hver eneste mad-situation skulle være sådan. Og det blev også utroligt stressende for mig, faktisk i sådan en grad, at jeg konstant håbede, at hun ville sove lidt længere og ikke vågne, så jeg slap for at skulle give hende mad. Det er jo ganske frygteligt at indrømme, men når man har et barn der skriger helt vanvittigt ved hver evig eneste måltid, så er det virkeligt svært ikke at tænke sådan.

Derfor besluttede jeg til sidst at droppe amningen helt og kun give Vilda flaske. Det er til dato, den bedste beslutning jeg har taget for os, efter hun er blevet født. For nu har jeg i en uge kunne give hende mad, helt uden at hun når at blive sur og skrige. Sikke en befrielse. Det kan godt være Vilda og jeg ikke fik vores hyggelige ammestund, men til gengæld har jeg nu en glad og mæt baby. Og VORES mad-situationer er faktisk også blevet smadder hyggelige.

Men hvordan kan det være, at jeg føler, at jeg SKAL fortælle hele denne historie for at retfærdig gøre mit valg om at gøre Vilda til flaskebarn? Vi kvinder kan jo have mange forskellige grunde til at fravælge amningen, men de fleste af os, gør det jo ikke fordi, at vi ikke har lyst. Der er jo som  regel en ret god grund.

I vores tilfælde handlede det om vores begges trivsel. Og derfor vil jeg fra i dag af prøve at stoppe med at “undskylde” og retfærdiggøre, at mit barn nu er flaskebarn. 

#stopflaskeshaming

Kærlighed til pakkeløsningen

Kærlighed til pakkeløsningen

Efter jeg har fået Vilda, har tanken om mænd, sex og kærlighed været ret fjern. Men de sidste par dage har tankerne været fyldt med et håb om at finde en mand og kærligheden igen. Jeg savner kys og nærvær – Og jeg savner virkelig en mand!

ELSKER The Holiday😄

Om det er den søde juletid der spiller ind, skal jeg ikke kunne sige, men det gør det bestemt ikke bedre, når man som jeg “æder” den ene pladder romantiske julefilm efter den anden råt!🙈

Men er det overhovedet muligt at finde kærligheden, når jeg nu er blevet en pakkeløsning??

Det har aldrig været nemt for mig at finde kærligheden, og jeg kan godt frygte, at jeg nu har gjort det endnu sværere for mig selv, ved at have taget valget om at blive alenemor.

Selvom overskuddet måske ikke er der helt endnu til at begive mig ud i et seriøst forhold, så ville det da alligevel være rart at vide, at muligheden stadig er der ude et sted, til når den tid kommer. Men hvor finder man en mand der tør og vil give sin kærlighed til en alenemor? Er det en bestemt type mand man skal lede efter? Og vil jeg mon nogensinde finde en mand, som jeg synes er god nok til at få lov at blive en del af Vildas liv?

Når man som jeg ikke har haft særlig mange kærester, så antager folk hurtigt, at det er fordi jeg er super kræsen. Dette er noget værre vrøvl, og jeg bliver ærligt talt dødhamrende irriteret, når jeg får slynget den sætning i hovedet! Jeg kan dog godt mærke, at der nu er kommet lidt flere krav til en kommende kæreste, og det gør jo bestemt ikke søgen efter kærlighed nemmere. Men min Vilda skal jo ikke møde Hr. hvem-som-helst. En mand der skal lukkes ind i både mit og Vildas liv, skal være noget ganske særligt, for ellers er jeg tilbage ved udgangspunktet – Og så klarer jeg/vi det helt fint alene.

Jeg håber inderligt, at jeg en dag finder en mand, der vil give al sin kærlighed til vores lille pakkeløsning. Og til gengæld vil Vilda og jeg kunne give ham dobbelt op på kærlighed tilbage❤️