Stærkere ryg og bedre holdning

Jeg har i den sidste måneds tid været så heldig at få lov at teste siddebolden Sitsolution fra www.siddebold.dk

Til daglig, altså når jeg ikke lige er på barsel, sidder jeg på kontor, og jeg har desværre, ligesom mange andre, en frygtelig tendens til at sidde forkert på min kontorstol, og jeg døjer derfor ofte med spændinger i ryggen. Jeg takkede derfor ja til at teste siddebolden, for at se om den kunne gøre en forskel for mig.

Mit primære formål var derfor at teste siddebolden som et alternativ til kontorstolen, når jeg sidder og arbejder ved computeren. Dette må jeg sige har fungeret rigtig godt, og jeg kan klart mærke, at min holdning bliver bedre, frem for når jeg bruger min almindelige stol. Jeg overvejer derfor stærkt, om jeg skal tage den med på mit arbejde, når jeg en gang skal tilbage efter barsel.

Hvad kan bolden ellers bruges til
Udover at bruge siddebolden som kontorstol, kan den også bruges til flere andre formål.

Vilda i viklen

Nu her efter fødslen sidder jeg gerne med min lille Vilda i armene eller i viklen og hopper forsigtigt, i stedet for at gå rundt og vugge med armene, som man jo hurtigt kan blive lidt træt i. Og det fungerer altså smadder godt, og så kan man jo sagtens sidde og følge med i sine yndlings tv-serier imens – Skide smart altså! 😉

Grundet min tykke gravid-krop og nu en efter-fødsel krop, har jeg ikke rigtig kunne afprøve trænings-mulighederne, så det fik jeg i stedet min svigerinde til, og vi blev begge hurtigt enige om, at når min krop er klar og overskuddet er til det, så vil den være et perfekt redskab til at komme forsigtigt i gang herhjemme med at få trænet Mommy-kroppen.

Siddebolden vil også kunne bruges til at træne Vildas motorik, når hun er klar og stærk nok i sin nakke til dette. Det glæder jeg mig virkelig til, kan nemlig se at flere småbørn har stor glæde af denne form for træning.

Jeg fik i øvrigt også afprøvet bolden som redskab, da jeg fik nogle af mine første veer, men dette fungerede slet ikke for mig, dermed ikke sagt, at det ikke vil kunne fungere for andre, for det kan det helt sikkert sagtens!

Lidt om selve bolden
Siddebolden er lavet i et tykt plastik materiale, som føles virkelig slidstærkt. Jeg har prøvet andre bolde i træningscentre, som jeg dårligt turde sætte mig på, fordi materialet var så tyndt, at jeg var bange for at de ville sprænge, men sådan er det bestemt ikke med denne. Siddebolden fra Sitsolution føler man sig virkelig tryg ved at sætte sig på, og tilmed hoppe godt igennem, ifølge brochuren bør den også kunne holde op til 400 kg, så trods en tung gravid-krop, kan du stadig føle dig sikker 😉

Jeg er kæmpe fan af, at den har ben, for jeg ville synes det var død irriterende, hvis jeg hele tiden havde en bold trillende rundt, når jeg ikke bruger den, men med denne bold, bliver den hvor den skal, når man lægger den på plads.

Du kan læse mere om Sitsolution siddebolden her. 🤓

Min anbefaling…

Jeg synes virkelig, at siddebolden er god til flere ting, og man kan få stor gavn af den, hvis blot man prøver at tænke den ind i sin hverdag. Det er i princippet kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan bruge den til der hjemme. Og hvem kan ikke bruge en stærkere ryg og bedre holdning, især når det nu er så nemt. Faktisk synes jeg, at det eneste minus er, at den fylder en hel del, specielt når man som jeg bor i en mindre toværelses lejlighed. Det kan godt blive lidt irriterende i længden, at den ligger lidt i vejen, og det er nok også derfor, at jeg ender med at tage den med på mit arbejde, når jeg en gang skal tilbage😊

Men har du pladsen, er mine anbefalinger til at anskaffe sig siddebolden hermed givet videre! 😃

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.