I dag har jeg trukket stikket 😴

I dag har jeg trukket stikket 😴

I går var en virkelig dejlig dag🍂🍃
Min veninde og jeg var en tur til

Momster Market, hvor jeg fik hilst på det seje Momster team, og jeg fik shoppet et par lækre huer til Lille strå. Bagefter gik vi en tur over på Fisketorvet shoppingcenter og osede lidt rundt, og vi endte med at spise en hyggelig brunch inden vi tog hjem ad igen.

4,5 time havde vi kun været på tur, og alligevel var jeg helt udmattet da jeg kom hjem! Jeg var simpelthen så træt, at jeg lige måtte lukke øjnene for en stund, hvilket resulterede i en morfar lur på næsten 2 timer! Shit altså, det her graviditets halløj tager virkelig på kræfterne!😲

Om aftenen havde jeg en aftale med et veninde par om at komme over og spise og hygge. De er min aller yndlings regnbuefamilie🌈, og når alle deres dine-mine-vores børn er samlet, har de 4 styks. Kæmpe inspiration hvordan de formår at holde styr på det hele, samtidig med at det altid virker som om, at de har mega overskud til alle deres projekter, venne-middage, hygge og krea dage med ungerne, træning og vægttab osv. 🙌🏼💕

Min veninde havde lovet at give

zoneterapi i håbet om, at vi måske kunne hjælpe fødslen i gang. Jeg havde glædet mig til at blive plejet lidt og nyde at blive nusset lidt under fødderne – BIG MISTAKE!🙈 Det gjorde ærligt talt pisse ondt, selv om hun sagde, at der faktisk ikke blev trykket særligt hårdt. Især på et punkt lidt oppe på benet gjorde det virkelig nuller-naller!😬 Jeg havde sjovt nok lige lært om dette punkt til Smertefri fødsel bootcampen, så det var jeg forberedt på ville gøre ondt, men så fik jeg da også trænet lidt afspændingsteknik og Laboro vejrtrækning imens jeg blev trykket på😄

I dag da jeg vågnede kunne jeg godt mærke, at min egen overskudskonto var på sådan ca. 0! Jeg gad vitterligt ikke stå op, og jeg blev derfor bare liggende i sengen med telefonen i et par timer. Jeg besluttede mig for at trække stikket i dag og bare tage en slapper.
Men ærligt, så er jeg virkelig dårlig til det med at trække stikket sådan helt, så jeg har da alligevel været en tur i vaskekælderen og fået vasket lidt, en hurtig tur ud og handle, for jeg skal jo have lidt aftensmad, der er blevet støvsuget og skiftet sengetøj og opvaskeren er blevet tømt.

Samtidig har jeg hele dagen gået i en spændt venteposition i troen på, at fødslen jo nok skulle gå i gang i dag efter zoneterapien i går, men det er altså ikke sket endnu!🙄

Jeg har endelig smidt mig på sofaen, og nu vil jeg blive liggende her resten af aftenen. Håbet om at fødslen går i gang i dag, er så småt forsvundet, og jeg må vel bare indse, at Lille strå ikke er helt klar til at komme ud endnu, her 15 dage før termin ❤️

First World Problems🙈

First World Problems🙈

Arhmen for filan, kæmpe First World Problems🙈

Hele denne lange skønne sommer, har jeg jo bare rendt rundt i mine Birkenstock sandaler, og godt nok lagde jeg da mærke til, at de begyndte at sidde lidt stramt, så jeg måtte spænde dem lidt ud, men det var først for par uger siden, da jeg skulle finde mine efterårs støvler frem, at jeg fandt ud af, at jeg er vokset fra en lille str. 38 til en nu str. 39! 😲
Jeg kan simpelthen ikke passe mine sko mere, kun mine sneakers, da de er i stof og kan gi’ sig lidt.

Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så det gav mig jo en fuldstændig legitim grund til at shoppe nye støvler – Øv hvor trist at jeg blev nødt til at købe nyt var!!😜

Jeg ved selvfølgelig godt, at der er en chance for, at jeg får mine “normale” fødder tilbage, men det er jo langt fra sikkert, og det sker jo i hvert fald ikke lige med det samme.

Planen var, at jeg skulle finde et par

Biker boots, dem kan jeg simpelthen ikke undvære, og så skulle jeg finde nogle lækre varme og forede boots til de lange gåture med barnevognen, som jeg skal ud på her i efterår/vinterperioden.🍁🍃☔

Jeg fandt 3 fine par hos Zalando, men jeg kunne virkelig ikke vælge, så jeg endte med at bestille alle 3 par hjem, og så var planen, at jeg SKULLE sende et par tilbage, men nu kan jeg slet ikke beslutte mig!

Biker støvlen beholder jeg, men jeg ved simpelthen ikke hvilket par af de varme støvler jeg skal beholde!🤷🏻‍♀️ De sorte er super lækre og matcher jo det meste tøj, men de grå er varmest, er så lækre bløde at have på nærmest som sutsko, og så går de vel egentlig også meget godt til det meste tøj!

What to do??
Er det mon dumt at beholde alle 3 par? – de var jo egentlig ikke så dyre🙈💸💸💸

Måske jeg skulle sende mit dilemma ind til Mads & monopolet!😄

Kan jeg forberede mig mere til fødslen?🤷🏻‍♀️

Kan jeg forberede mig mere til fødslen?🤷🏻‍♀️

Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke sådan rigtig kan forberede mig til selve fødslen, men der er jo alligevel nogle ting op til og omkring fødslen, som jeg jo godt kan forberede – Om jeg så får brug for det eller ej må tiden vise, men det giver mig bare en rar følelse af, at jeg faktisk har “læst op til denne eksamen”.🤓

Som nogen af jer tidligere har læst med om, har jeg både gået til almindelig fødselsforberedelse og også været på bootcamp hos Smertefri fødsel. Jeg har derfor i de sidste par uger næsten hver aften inden sengetid øvet Laboro vejrtrækningen, så den forhåbentlig ligger på rygraden når veerne går i gang. Samtidig har jeg både gang i bogen Smertefri fødsel og Gravid yogabogen.

Hospitalstasken er pakket, en liste med telefon nr. og adresse til Hvidovres fødemodtagelse ligger klar på mit spisebord, telefon nr. er også tastet ind i min telefon, skærmlåsen på min telefon er slettet så både min veninde og svigerinde kan tage og bruge min telefon til at tage billeder.

Jeg har også lavet en fødsels

ønskeliste, den er dog ikke særlig lang, da jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvad det er jeg præcist har brug for, når jeg står/ligger i den mest pressede situation jeg overhovedet kan forestille mig, og så har jeg nok en stor tiltro til, at jordemoderen på bedste vis vil hjælpe og guide mig undervejs.

Jeg har lavet aftale med min svigerinde og veninde om, at de tager med til fødslen, og at jeg ringer til min svigerinde som den første, når det hele går i gang. Vi krydser fingre for, at det ikke sker et par dage efter termin, da hun skal til eksamen på hendes studie der😬🤞🏼 – og ellers er planen, at jeg ringer til min veninde først i stedet, og så må min svigerinde komme så hurtigt hun kan❤️

Via app’en Reshopper har jeg fået købt en rigtig fin brugt autostol, som lige nu står ude hos mine forældre, og aftalen er, at de tager den med ud til os, når de kommer og besøger os på hospitalet. Så er vi nemlig fri for at tænke på det, hvis jeg lige pludselig skal huhej hurtigt af sted til hospitalet, der er jo rigeligt andet vi skal huske.

Alt er klar her hjemme, så der burde ikke mangle noget, når jeg en gang kommer hjem med Lille strå. Jeg har endda fyldt fryseren helt op med diverse madretter i bøtter, så jeg kan få noget ordentligt mad selvom overskuddet og tiden til madlavning er li’ med nul!

Tiltrods for alle de ovenstående forberedelser mærker jeg alligevel ofte et stik i hjertet af, Har jeg nu forberedt mig godt nok, burde jeg have læst flere “kloge” bøger om graviditet og fødsel, mangler jeg noget, har jeg sat mig godt nok ind i selve fødslen osv. Det er super frustrerende, for jeg synes virkelig, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, så hvorfor skal jeg allerede stå med følelsen af, at jeg måske ikke har gjort det godt nok?

Er det mon mor-livet der allerede er begyndt, med en konstant bekymring om ikke at gøre det godt nok? 🤷🏻‍♀️