Barslen er startet lidt trist 🙍🏻‍♀️

Første uge i min barsel er gået, men det har altså ikke været lutter idyl og afslapning, som jeg ellers havde håbet på.

På selve dagen jeg gik på barsel fra mit arbejde kom udmeldingen om, at der skal fyres omkring 400 ansatte,

hvilket selvfølgelig gjorde, at min farvel-dag var meget påvirket af dette, da både mine kollegaer og jeg selv, var i ret trist humør resten af dagen.

Et par dage efter skulle jeg køre min moster på Rigshospitalet tideligt om morgenen, fordi hun skulle opereres for en kræftknude ved øjet. Jeg skulle hente hende igen senere på dagen, da hun ikke måtte være uden opsyn efter operationen. Så hele dagen gik med, at vente på hendes opkald, og det kunne selvfølgelig ikke undgås, at jeg gik og blev død bange og fik alle mulige dumme tanker – Får de nu fjernet det hele, Bliver hun helt rask, Vågner hun af narkosen???🤷🏻‍♀️

Jeg passer både hus og hund fordi mine forældre er på ferie, og ikke nok med at jeg skulle køre min moster på hospitalet den morgen, så var den også helt gal med vores lille hund.
Vores hund Kahlua var egentlig min, jeg fik ham for 12 år siden, men med mit ungdomsliv og i takt med at mine forældre gik på pension, så overtog de ham mere og mere, og i de sidste 8 år har han boet fast hos mine forældre.
Anyway, da vi vågnede tidligt om morgenen ville jeg ae ham og sige go’morgen, men da jeg rørte ham på ryggen, pev han helt vildt og krøb væk fra mig. Han ville heller ikke ud i haven eller med ud og gå tur, faktisk ville han kun være i nærheden af mig og ligge ned. Han ville gerne med da jeg skulle køre min moster på hospitalet, men han kunne slet ikke hoppe ind i bilen selv, og jeg måtte som sagt ikke røre ham, og han måtte derfor blive hjemme. Hele dagen lå han bare helt trist og pev hver gang han bevægede sig, han ville hverken drikke eller spise, eller gå tur. Jeg håbede det ville gå over i løbet af dagen, men det gjorde det ikke. Så udover at jeg var møg nervøs for min mosters operation, var jeg nu også dybt ulykkelig for hvad der var galt med den lille hund.

Det er så vildt så ked af det man kan blive på grund af sådan en lille vovse. Jeg græd on-off hele dagen, med tanken om, hvis jeg nu fik af vide, at han skulle aflives, det kan mit hjerte slet ikke bære😢😢😢

Klokken blev mere og mere, men jeg kunne ikke tage på dyrehospitalet, før jeg havde hentet min moster, for jeg vidste jo ikke hvornår hun ville ringe. Da kl. var 20 ringede hun endelig, operationen var gået fint, og jeg fik hende hentet og kørt hjem i huset. Her kunne jeg så tage Kahlua, som jeg måtte bære ud i hundekurven og køre på dyrehospitalet inde på Frederiksberg.

Vi sad i venteværelset i halvanden time før vi kom til, dyrlægen havde svært ved at finde ud af hvad der var galt med ham, fordi han var så utryg og derfor spændte i hele kroppen, da han skulle undersøges. Heldigvis kunne hun konstatere, at det i hvertfald ikke var en diskusprolaps, som jeg havde frygtet. Hun mente det måtte være en forstrækning, overanstrengelse eller lignende, som gav ham de voldsomme smerter, og han fik derfor et par sprøjter morfin, og så fik jeg noget smertestillende med hjem og besked på, at vi kun måtte gå meget korte ture i de næste 5 dage.
Klokken 1 om natten var vi endelig hjemme, nu med en dopet moster og en dopet hund.

Dagene efter er både moster og Kahlua kommet i bedring, og de har det efterhånden helt godt begge to🤗❤️

Vi kunne så lige runde denne

åndssvage uge af med at skulle til begravelse for min mormors søster i dag. Der blev holdt en fin ceremoni, vejret var smukt, musikken var smuk og det hele var lige i hendes ånd🖤

Nu håber jeg virkelig at min barsel kan begynde for alvor, og at der ikke kommer flere triste dage, for det synes jeg ikke rigtig mig og maven kan holde til…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.