Den mentale fødselsforberedelse 🤯

Forleden aften da jeg lå i min seng inden jeg skulle sove, fik jeg læst lidt mere i bogen Smertefri fødsel. Men jeg nåede kun til den indledende øvelse, hvor man skal skrive ned og svare på nogle spørgsmål omkring ens tanker om fødslen. Bare det at læse spørgsmålene og tankerne fik frit løb gjorde, at jeg gik i lettere panik, og jeg begyndte at græde. Jeg blev vred og klaskede bogen sammen, og blev enig med mig selv om, at jeg måtte svare på spørgsmålene en anden dag, og ikke lige inden sengetid😔

Det har taget mig nogle dage,

at overskue at åbne bogen igen, men jeg gjorde det i dag. Det gik en del bedre, men har da siddet med tårer i øjnene flere gange, imens jeg har fået skrevet mine svar ned.

Jeg tænker, at min angst for fødslen er en smule udover det normale, så jeg håber virkelig, at bogens øvelser kan få mig beroliget hen ad vejen, og gøre mig modig og klar til fødslen. For lige nu føler jeg mig, som et meget meget lille menneske, helt ude af min comfort zone og uden nogen form for kontrol over, hvad der skal ske.

Heldigvis er jeg gået i gang i god tid, er lige gået ind i uge 26 i dag, så der burde være tid nok at få trænet i… Hvad det så end er man skal træne?! Men det finder jeg nok ud af i aften, når jeg får læst lidt videre… 🤷🏻‍♀️

Tænker at opdatere løbende, hvordan det går med træningen af øvelserne til Smertefri fødsel, og hvordan det påvirker mig mentalt 🤯
Så stay tuned, hvis du er nysgerrig på om det virker, også selv om man kun har bogen❣️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.