1. Jordemoder samtale 🌸

1. Jordemoder samtale 🌸

I dag gik jeg ind i 3. trimester og i dag havde jeg min første jordemoder samtale. Det er en smule sent i graviditeten, men sådan er det desværre, når man som jeg bor i København og hører til Amager/Hvidovre Hospital. Det er på ingen måde optimalt, og egentlig heller ikke særlig fair, at der er så stor forskel på dette afhængig af, hvor du bor i landet! 🤷🏻‍♀️

Heldigvis har jeg personligt ikke haft det store behov for at snakke med en jordemoder. Min graviditet er jo gået temmelig easy-peasy. Flere veninder har født i år, en har termin om en lille uge, og resten af venindeflokken har født på skift igennem de sidste år, så netværket af nybagte mødre af stort, og de har været en kæmpe hjælp hele vejen, når jeg har haft spørgsmål 🤗

Alligevel var jeg da ret spændt på at møde min jordemoder, og på at høre om alt var fint med Lille strås udvikling.

Jeg mødte over på Amager Hospital kl. 8.30 i morges, lavede min urinprøve,

som man jo skal og den var helt fino. 5 min. efter blev jeg kaldt ind. Jordemoderen var rigtig flink, men det var ikke hende, som jeg skal gå hos fremover, for hun er åbenbart på Grønland pt.

Vi havde en god snak om hele min graviditet og insemineringsforløb. Vi hørte hjertelyd – det bliver jeg altså bare aldrig træt af at høre 😍 og hun målte min mave og vurderede Lille strå til at veje ca. 1.500 gr. Først fik jeg lidt af et chok, for mine Apps jeg følger, siger hun burde veje omkring 1.200 gr., så blev helt nervøs for, om jeg var ved at lave en kæmpe baby, men jordemoderen grinede og sagde, at det skulle jeg bestemt ikke være urolig for, for Lille strå holdt sig altså rigtig fint inde for normalen, bare i den lidt “gode” ende🤗
Hun vejede mig ikke, hvilket egentlig overraskede mig, men det passede mig helt fint. Jeg havde nemlig selv vejet mig tidligere på morgenen, og jeg kan altså bedst lide at gøre det selv. Ikke fordi jeg vil snyde eller sådan noget, men fordi det bare stadig sidder så dybt i mig, at det er super grænseoverskridende for mig, at andre skal se min vægt, og når jeg selv gør det, ved jeg også, at det bliver gjort på samme tidspunkt, inden jeg har indtaget mad og drikke, og med samme mængde tøj osv. Så får jeg et mere korrekt billede af min vægt, i hvert fald i min lille verden.😉 Anyway, vægten sagde, at jeg nu i alt har taget 12,2 kg på. Jo jo det er da en del, når man tænker på, at jeg stadig har små 3 måneder til termin, men jeg er nu egentlig fint tilfreds. Med min fortid i vægtsvingninger var jeg nemlig sikker på, at jeg meget hurtigt ville blive en kæmpe hval, så jeg synes faktisk ikke, at det er så slemt. Jeg nævnte det alligevel for jordemoderen, for at høre hvad hun mente, men hun synes nu heller ikke, at det var kritisk. Dog opfordrede hun mig til at passe lidt på de næste par måneder, da en vægtstigning på under 20 kg. ville være at foretrække.☺️

Hun fortalte mig også lidt om muligheden for besøg af sundhedsplejersken, og så foreslog hun, at jeg måske allerede nu tog kontakt til hende, for at informere om min status som solomor og evt. muligheden for at komme i en mødregruppe med andre solomødre, hvis der måske er nogen andre i området. iiiihh det håber jeg virkelig, tror måske, at vi kan stå med lidt andre problematikker, og så er det jo bare rart måske at kunne følges med nogle ligesindede, så det vil jeg klart følge op på 🤗

Alt i alt var det et rigtig fint besøg hos jordemoderen, og jeg er bare så glad og lykkelig over, at Lille strå trives inde i min mave, og at hendes udvikling er helt som den skal være 💕

Mor-datter forholdet ❤️

Mor-datter forholdet ❤️

Forleden aften var min mor og jeg alene ude og spise, og bagefter en tur i Tivolis Glassal og se “Mor og far sidder i Grøften”. Jeg havde givet hende denne mor-datter aften i 70 års fødselsdagsgave, og vi havde en skøn aften🧡

Mit forhold til min egen mor er rigtig fint, men vil da ikke lægge skjul på, at det sagtens kunne være bedre.

Vi er meget forskellige, og vi misforstår derfor ofte hinanden. Jeg minder utrolig meget om min far, både i udseende, et lidt stort temperament og selvstændighed. Hvor imod min mor er mere blød i det, følsom og konfliktsky.
Vi kan faktisk næsten ikke have en samtale uden, at min mor føler, at jeg er efter hende, eller snerre af hende. Tilgengæld føler jeg ofte, at hun taler til mig, som om jeg stadig er et barn, og hun ikke anerkender mig for den selvstændige kvinde jeg i virkeligheden er.
Jeg ses med mine forældre nogle gange om måneden, for vi er bestemt ikke typerne der render hinanden på dørene, og hvis vi taler i telefon, er det for at aftale noget, ikke bare for at sludre.Vi er ikke særlig tætte, og jeg fortæller aldrig min mor de personlige ting, det bruger jeg mine veninder til i stedet. Ikke fordi jeg ikke ville kunne, og min mor ville sikkert elske, hvis jeg brugte hende mere, men det har jeg bare aldrig gjort. Ingen af mine forældre kommer

Min mor og mormor længe før der var tænkt på mig

fra familier, hvor man var tætte med sine forældre, og ordet elsker er heller ikke noget der er blevet brugt. Jeg tror måske min bror og jeg har hørt ordet elsker fra vores forældre et par gange, men så bliver det næsten mere akavet.

Nu skal det selvfølgelig ikke lyde helt frygteligt, for selvom vi måske aldrig har hørt dem sige, at de elsker os, så tror jeg bestemt ikke vi har været i tvivl om, at vi er elsket, og vi har altid brugt både kys og kram med begge vores forældre når vi ses.🤗

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg virkelig gerne vil have et tættere og anderledes forhold til min egen datter. Jeg vil fortælle hende hver dag, at jeg elsker hende, jeg vil kramme og kysse på hende altid, også når hun synes jeg er skide irriterende som teenager 😉 og jeg vil prøve så vidt muligt at opdrage hende til at hun kan fortælle mig alt. Selvfølgelig ved jeg jo godt, at hun også vil komme til at bruge sine veninder, og at nogen ting forbliver hemmelige for mig som mor, vi skal jo ikke være veninder. Men jeg håber inderligt, at hun vil bruge mig en del mere, og at vores bånd bliver noget tættere, end mit eget forhold til min mor.❤️

Hvad gør I for at skabe et godt og tæt forhold til jeres børn?🤷🏻‍♀️

Den mentale fødselsforberedelse 🤯

Den mentale fødselsforberedelse 🤯

Forleden aften da jeg lå i min seng inden jeg skulle sove, fik jeg læst lidt mere i bogen Smertefri fødsel. Men jeg nåede kun til den indledende øvelse, hvor man skal skrive ned og svare på nogle spørgsmål omkring ens tanker om fødslen. Bare det at læse spørgsmålene og tankerne fik frit løb gjorde, at jeg gik i lettere panik, og jeg begyndte at græde. Jeg blev vred og klaskede bogen sammen, og blev enig med mig selv om, at jeg måtte svare på spørgsmålene en anden dag, og ikke lige inden sengetid😔

Det har taget mig nogle dage,

at overskue at åbne bogen igen, men jeg gjorde det i dag. Det gik en del bedre, men har da siddet med tårer i øjnene flere gange, imens jeg har fået skrevet mine svar ned.

Jeg tænker, at min angst for fødslen er en smule udover det normale, så jeg håber virkelig, at bogens øvelser kan få mig beroliget hen ad vejen, og gøre mig modig og klar til fødslen. For lige nu føler jeg mig, som et meget meget lille menneske, helt ude af min comfort zone og uden nogen form for kontrol over, hvad der skal ske.

Heldigvis er jeg gået i gang i god tid, er lige gået ind i uge 26 i dag, så der burde være tid nok at få trænet i… Hvad det så end er man skal træne?! Men det finder jeg nok ud af i aften, når jeg får læst lidt videre… 🤷🏻‍♀️

Tænker at opdatere løbende, hvordan det går med træningen af øvelserne til Smertefri fødsel, og hvordan det påvirker mig mentalt 🤯
Så stay tuned, hvis du er nysgerrig på om det virker, også selv om man kun har bogen❣️