Så fik jeg kønnet af vide…🤗

I går d. 29. maj samme dag jeg gik ind i uge 20 (19+0) tog min svigerinde og jeg ind på scanningsklinikken Lille Liv, for at jeg kunne få lavet en kønsscanning.

Jeg har vidst allerede fra før jeg blev gravid, at jeg gerne ville vide kønnet, men nu hvor jeg blev gravid, har det på intet tidspunkt været noget jeg stressede over at finde ud af, så jeg har bevidst trukket tiden og spændingen lidt, for jeg synes egentlig, at det var ret hyggeligt at gå i uvisheden.🤗

Havde dog læst mig til på nettet, hvordan man selv kan tyde nakkefoldsscanningsbilledet, så jeg har da haft en lille ide om hvad kønnet var…😉

Alligevel valgte jeg at købe mig til en kønsscanning frem for at vente til misdannelsesscanningen på mandag d. 4. juni. Jeg ved, at de har travlt på hospitalet, og når man er der for misdannelsesscanningen, så er det selvfølgelig den de lægger vægt på, og ikke så meget det at finde kønnet. Jeg ville derfor gerne sikre mig selv, at det blev en god oplevelse, hvor der blev givet god tid, med masser af billeder.

Og der blev VIRKELIG givet god tid, tror jeg var der inde i tre kvarter. Lille Strå er en livlig lille en, og ville overhovedet ikke ligge stille, så det var ikke nemt for den søde pige der skulle scanne mig. Jeg var derfor smadder glad for min beslutning. Efter at have scannet mig i lang tid, følte hun sig ret sikker på kønnet, men reglen på klinikken er, at hun skal gå ind og få en ”second opinion” fra en anden af lægerne, før hun må give sit svar. Da hun kom tilbage, var hun blevet bedt om at scanne mig lidt mere, for at få nogle lidt tydeligere billeder fra siden af, men det var bestemt ikke nemt, sådan som Lille Strå lå og sparkede rundt. Til sidst kom den anden læge ind og gav det et forsøg, og efter noget tid kiggede de på hinanden og sagde, at der vidst ikke var nogen tvivl om hvad det var……

TARDAAAAAA….

Lille Strå er en pige!💕

Jeg blev glad, men jeg skulle, eller jeg skal nok stadig lige vænne mig til tanken.

Selvfølgelig ved jeg godt, at man bare skal håbe på et sundt og rask barn, men jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg helt klart så mig selv mest som en ”Soccer-mom” altså en drenge-mor, og nu skal jeg så være mor til en lille pige.

Misforstå mig endelig ikke, jeg er vitterligt glad, men nogen gange har jeg bare en ide inde i mit hoved, og når det så ikke lige bliver helt sådan, så tager det måske lige et par dage før hovedet accepterer den nye realitet.

Tænk en gang, Jeg skal være mor til en pige. Hvor er det stort og hvor er det bare vildt altså!😍

😍

6 comments / Add your comment below

  1. Hvor fedt! Stort tillykke ❤️❤️ Og Hey, du er ABSOLUT ikke den eneste som har en “skuffelse” over kønnet.
    Jeg kunne mærke før vores kønsscanning at jeg ville blive skuffet over en dreng, og det var ikke fordi jeg ikke ville have en dreng, men fordi jeg hele tiden havde følt pige vibes. Og ganske rigtigt, så var det en pige.

    (Anden gang ønskede jeg mig en dreng, og fik det)

    Men bare så du ikke føler at du er alene med den følelse. Der er endda skrevet artikler omkring det på vores børn. Tjek dem ud ❤️

    Kærlige hilsner
    Nille

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.