Min graviditet er nu officiel 😊

De to sidste dage har været fuldstændig sindssyge følelsesmæssigt.

Mandag skulle jeg til nakkefoldsscanning kl. 13 ude på Hvidovre hospital. For at være ærlig har jeg været mere nervøs og bange, end at jeg egentlig glædede mig. Glædede mig bare til den var overstået! Lidt ærgerligt, men jeg styrer jo ikke selv mine følelser, og jeg tænker det nok er ret naturligt. Mor-bekymringerne er i den grad allerede begyndt!

Jeg vågnede sindssygt tidligt mandag morgen, følelserne væltede rundt i mig, og jeg havde næsten lyst til at tude. Tog tidligt på arbejde, men havde ret svært ved at koncentrere mig, men pyt, jeg skulle bare have tiden til at gå ind til kl. 12. Jeg havde aftalt med en god veninde, at hun skulle med, så hun kom og hentede mig på mit arbejde lidt over 12 og så kørte vi der ud.

Det var en sød sygeplejerske, som skulle scanne mig, men man kan godt mærke de har travlt, det hele går bare lidt hurtigt, og det kan virke ret overvældende, når man som jeg ikke har prøvet det før.

Jeg lagde mig på briksen og holdt vejret – Det var den VILDESTE forløsning af følelser, da jeg så det lille hjerte slå på skærmen, og jeg måtte helt huske mig selv på at trække vejret igen! Så trillede tårerne ned af mine kinder, kunne slet ikke holde det tilbage. Kiggede over på min veninde, som så fint havde holdt mig i hånden og kunne se, at hun også måtte tørre nogle tårer væk. Sygeplejersken scannede hele vejen rundt om Lille Strå, og på et tidspunkt fra neden af, så man blot kunne se to bitte små fusser – Hold nu kæft hvor var det sødt, så grinede og tudede vi lidt mere.

Da scanningen var slut skulle beregningen for Downs Syndrom laves, tallet skal gerne ligge over 300, og jeg fik et tal på 8.738, hvilket åbenbart var ret flot, taget min alder i betragtning! (jeg er 32)

Vi kunne derfor gå der fra med et kæmpe smil på læben, og jeg var nok lidt i en boble af lykke resten af dagen❤️

Vi kørte ud til Fields, spiste en frokost og så mente min veninde, at de lykkelige omstændigheder skulle fejres med, at jeg endelig gav mig selv lov til at købe den første ting til Lille Strå. Jeg fandt en sød strikket cardigan i ZARA, og det hele blev lige pludselig ret virkeligt, når man begynder at shoppe baby-ting til sig selv – Wauw endnu en vild følelse at stå med midt inde i ZARA.

Resten af dagen og aftenen hyggede jeg hos min veninde, og vi fik fortalt hendes to små piger, at jeg har en lille bitte baby inde i maven. Hold nu op hvor er sådan nogle små størrelser søde, når de får sådan en nyhed – og ret sjove spørgsmål de kan stille… Hi hi🙈

Jeg var rigtig rigtig træt, efter denne vanvittige følelsesmæssige dag, og jeg blev derfor kørt tidligt hjem og gik i seng allerede før kl. 21.

De glade og lykkelige følelser blev nu skiftet ud med endnu en nervøsitet – For dagen efter skulle jeg fortælle min chef og teamleder og alle mine kollegaer om min graviditet.

Tirsdag morgen vågnede jeg igen vildt tidligt. Det passede mig dog fint, da jeg så kunne møde på arbejdet tidligt og fange min chef og teamleder, så snart de mødte ind.

Jeg var rystende nervøs, sad og arbejdede der ud af, til de begge var mødt. På et tidspunkt står de sammen og snakker og jeg tænkte, nu er chancen der. Jeg gik over til dem, og spurgte om vi lige kunne tale sammen alle 3. Vi gik ind i et mødelokale og satte os, og de kiggede afventende på mig. Så sagde jeg, at det lige var lidt svært at få sagt, men…. at jeg altså havde valgt at blive insemineret, og at jeg nu var gravid. De lyste begge op i et kæmpe smil, og ønskede mig stort tillykke og virkede oprigtigt glade på mine vegne, de rejste sig op og kom over og krammede mig – Og min chef sagde grinende mens hun krammede mig ”Hold nu kæft, jeg troede fandeme lige du ville sige op – det havde du ikke fået lov til! – det her kan vi jo arbejde med”. Så satte vi os ned igen og snakkede videre om hvordan og hvorledes, og det var simpelthen så god en oplevelse, laaaaangt bedre end jeg havde turde drømme om! Puha sikke en lettelse og endnu en ret vild forløsning… Vi aftalte, at jeg skulle sige det til kollegaerne til vores morgenmøde en time senere.

Jeg var ikke nervøs blot rigtig spændt. De blev alle sammen smadder glade på mine vegne, de krammede og ønskede mig tillykke, og nogen var selvfølgelig vildt nysgerrige omkring alt det med insemineringen osv.

Hele dagen gik med at fortælle og forklare – Nyheder spreder sig jo hurtigt på et stort kontor, så der kom hele tiden nye hen og ønskede mig tillykke og havde masser af spørgsmål.
Det er så vildt, jeg har igennem hele dette projekt Lav-en-baby ikke mødt en eneste, som er uforstående over for mit valg, og alle roser mig for at være både sej og modig.

Da jeg kom hjem var jeg helt udmattet. To dage med fuld knald på alle følelser, to kæmpe forløsninger og så en hel dag med mig i fokus, hvor jeg skulle være på og svare på tusind spørgsmål – Men altså, udmattet på den helt fantastiske måde. Kunne ikke have haft en bedre scanning eller offentliggørelse, så jeg er i sandhed en meget glad, heldig og lykkelig pige lige nu🤗💕

At min graviditet nu er officiel, betyder jo så også, at jeg ikke behøver være anonym længere, så her jeg – Hej med jer 😊

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.