Tryghedsscanning

Tryghedsscanning

I dag valgte jeg at tage en tur ind på LilleLiv scanningsklinik (meget pudsigt navn, når man tænker på min blogs navn☺️) og få lavet en tidlig scanning også kaldet en tryghedsscanning. Var det hysterisk? Måske…🤷🏻‍♀️ Var det fjollet? Muligvis…🤦🏻‍♀️ Var det den bedste løsning for mig? ABSO-FUCKING-LUTELY!🙆🏻‍♀️🙌🏼

Jeg har i den sidste lille uges tid gået og blevet mere og mere bekymret.. Som gravid læser man, eller jeg gør i hvert fald, side op og side ned på nettet, jeg har 3 app’s der fortæller mig om babys og min udvikling, den ene sender mig i øvrigt en mail HVER morgen med nyt om baby og mig, og så hører man jo på alle dem som har været gravide før.. Dette har resulteret i, at jeg følte mig bombarderet med oplysninger om symptomer jeg burde føle og mærke på nuværende tidspunkt, og alle jeg møder, som kender til min graviditet spørger også som det første, om jeg kan mærke noget – cravings, kvalme, ømme bryster, humørsvingninger, anderledes udflåd, manglende eller ekstra sexlyst osv. Problemet er bare, at jeg intet kan mærke eller se! Jeg har jo ellers lidt af rigtig meget træthed, men det er også så småt ved at forsvinde, så jeg blev pludselig bekymret for om der var noget galt, enten med mig eller Lille Strå😞 Jeg synes nemlig aldrig, at jeg læser eller hører om dem, der slet ingenting mærker i første trimester, hvilket faktisk kunne være rigtig rart at få oplyst er ganske normalt.

I en lille uge har jeg gået og været bekymret, og jeg kunne godt mærke, at det udviklede sig til mere og mere frygt. Jeg har ikke rigtig fået snakket med nogen om det, for jeg vidste måske godt, at det kunne virke lidt hysterisk, og hvem gider egentlig være hende den gravide hystade🤦🏻‍♀️ I går aftes besluttede jeg derfor, at jeg i dag efter arbejde ville cykle ind på LilleLiv klinikken, som ligger på H.C. Andersens Boulevard lige ved Langebro og få lavet en tryghedsscanning, så jeg kunne få ro omkring det.

OG jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte at gøre det, og det har klart været alle pengene værd! Nøj hvor var det bare en lettelse at se det lille hjerte slå, og få af vide, at alt var helt perfekt og i skønneste orden. Jeg tror måske endda, at jeg har været mere bange, end jeg har ville indrømme over for mig selv, for denne gang hulkede jeg ikke kun, jeg tudede og tårerne trillede ned af kinderne på mig, selv klinikdamen som scannede mig, blev helt rørt, fordi hun tydeligt kunne se hvor lettet jeg blev. Hun var i øvrigt sådan VIRKELIG sød, gav sig god tid, scannede mig først på maven, hvor hun sagtens kunne se at det hele var fint, men fordi det ikke var så tydeligt for mig, valgte hun også at scanne mig indvendigt, som gav nogle meget mere klare billeder. Hun forklarede mig omhyggeligt alt hvad vi så på skærmen, og tog 25 billeder, 1 video og en lydoptagelse af Lille Strås hjerterytme ❤️ Ville ønske hun kunne være min vejleder igennem hele mit graviditetsforløb, for hold nu op hvor var hun bare et behageligt menneske – Og altså ikke kun fordi hun sagde at Lille Strå var helt perfekt 😄
Udover at alt var som det skulle være, så viste rapporten at terminsdato stadig holder stik, jeg er i dag 9+0 og terminsdatoen er stadig 23. Oktober 🍁

Da jeg gik der fra var jeg så lettet og lykkelig😍 Solen skinnede og jeg valgte at trække cyklen hjem og nyde det skønne vejr. Hvis nogen har bemærket mig, må de have tænkt, at jeg var dybt nyforelsket eller sådan noget, for jeg har helt sikkert lignet en lalleglad idiot, sådan som jeg gik og smilede for mig selv. – men jeg følte mig squ næsten også helt forelsket! Om det er forårsfornemmelser i det smukke vejr, eller om jeg allerede er ved skabe et form for forelskelsesbånd til Lille Strå, skal jeg ikke kunne sige, men lige nu er jeg FUCKING LYKKELIG 💕

Hjerteblink ❤️

Hjerteblink ❤️

I dag var jeg til scanning på fertilitetsklinikken for at se de første hjerteblink ❤ Wauw hvor var det en fantastisk følelse og lettelse🤗

I de første uger efter testen havde vist positiv, var jeg ret bange for, at jeg skulle miste det, eller at der slet ikke rigtig var noget der inde, jeg kunne jo intet mærke. Det er der dog lavet en del om på den sidste uges tid! Normalt er jeg et nattemenneske, som har rigtig svært ved at falde i søvn, men hele den sidste uge, har jeg kæmpet for at holde mig vågen til bare kl. 21. Jeg lider ikke af den berømte morgenkvalme, men får en mild kvalme så snart jeg har spist frokost, men så varer den også resten af dagen🤢 Og så er jeg begyndt at blive lidt hård eller spændt i den nederste del af maven især om aftenen.. Jeg har derfor ikke været i tvivl om, at der faktisk er noget der inde, men bekymringen er blot blevet skiftet ud med en ny. Nu frygtede jeg istedet, at der ville være noget galt med det der var der inde, at det ville ligge forkert, at det ikke voksede som det skulle eller lignende. Jeg tror en del af frygten kommer sig af, at behandlingen er gået så hurtigt og nemt for mig, og jeg føler mig næsten lidt for heldig, som i at det er jo næsten er for godt til at være sandt, så i mit hoved skulle der jo nærmest gå noget galt, for jeg kan umuligt være så heldig, især når jeg læser om, alle dem der kæmper i årevis.

Heldigvis har jeg fået rigtig meget ro omkring det i dag, for Lille strå var helt perfekt, lå helt perfekt i min livmoder, havde en helt perfekt størrelse på lige knap 1 cm. og viste helt perfekt hjerteblink ❤ og der var allerede antydninger til hvor arme og ben skal være, og lægen mente også at kunne se, hvor Lille strås hjerne skal være – Mor her kunne ikke være mere stolt 🤗

Lægen der scannede mig var den samme, som havde insemineret mig den 3. gang, hvor det lykkedes. Hun var vildt sød, og forklarede mig grundigt alt hvad vi så på skærmen. Hun virkede oprigtig glad på mine vegne og blev ved med at sige, at Lille strå var helt perfekt og alt så perfekt ud🤗 Mens jeg lå og blev scannet var jeg bare et stort smil, og jeg kunne næsten ikke sige noget, men da jeg gik ud af klinikken ramte en vanvittigt lykkefølelse mig, og jeg blev dybt rørt, begyndte at græde og huklede hele vejen ned af trapperne, jeg fik dog hurtigt kontrol over følelserne, da jeg kom ud i den kolde luft og fik solen lige i ansigtet☺ Det var min sidste tur på fertilitetsklinikken, for nu skal jeg videre over i det offentlige system hos min egen læge og gå der fremover, ligesom et fuldstændigt normalt graviditetsforløb. Det er først når jeg har født, at jeg skal ind forbi klinikken igen og aflevere nogle papirer omkring graviditeten, fødslen og baby🤱🏻

Senere i dag havde jeg så tid hos min egen læge, her fik vi udfyldt resten af min bibel (vandrejournalen), jeg fik svar på mine blod- og urinprøver som var rigtig fine, og vi talte om forskellige ting omkring graviditeten. Ud fra scanningen hos fertilitetsklinikken og min læges udregning, har jeg fået en foreløbig terminsdato d. 23. Oktober🍁🍂☺

Bagefter måtte jeg fejre en virkelig skøn dag med en lille gave til mig selv, og jeg købte derfor bogen Gravid Yogabogen af Karen Pallisgaard. Den har jeg længe vidst, at jeg ville ha’, men turde ikke købe den før jeg havde en positiv test, og da jeg så fik den, turde jeg alligevel ikke før jeg så et lille tegn på liv, og det må man sige jeg gjorde i dag😍

 

Kan næsten ikke være i mig selv af bare lykke lige nu🤗 Håber I får en ligeså dejlig aften som mig😘❤