Testen er squ Positiv 😀

Wauw en vild følelse, tænk sig at testen skulle vise sig at være positiv her i Thailand😍

Mine bryster har godt nok været lidt ømme og tunge i de sidste par dage, men da jeg fra naturens side har store bryster (G/F skål😑), så slog jeg tanken væk med, at det nok bare var fordi, at jeg i den sidste uge, har haft bikini på det meste af dagen, som jo nærmest ingenting støtter. Udover brysterne har jeg ingen symptomer haft.

Om det er naturmedicinen Fructus Femina også kaldet Babyklister som jeg har drukket, Hormon cremen Crinone som jeg skulle sprøjte op, varmen og afslapningen her i Thailand eller om det blot var fordi, at tredje gang virkelig er lykkens gang, skal jeg ikke kunne sige, men jeg føler i hvert fald, at jeg har givet mit lille strå, de aller bedste muligheder, for at sætte sig fast☺️

Det er sjovt, jeg havde forestillet mig, at jeg ville blive ellevild, hoppe rundt, slå vejrmøller og grine over hele femøren, den dag testen skulle vise sig at være positiv, men det var nu ikke helt sådan det gik for sig😄
Som I sikkert ved, er jeg på ferie i Thailand og bor hos min moster. Hver morgen vågner hun tideligt og går en laaaaaang tur, så jeg var altså helt alene hjemme, da jeg skulle tage testen, hvilket egentlig var meget rart. Jeg følte mig ikke nervøs, men tog den bare, som var det en del af min normale morgenrutine. Først kunne jeg ikke lige se noget på testen, men da jeg kiggede igen efter et par minutter var der pludselig en ekstra fin lille lyserød streg, den var ikke ret tydelig, men DEN VAR DER!😍 Jeg smilede for mig selv og tænkte vidst bare noget i stil med “Nu det squ nu Line”, og min næste tanke var på de mennesker, som jeg havde aller mest lyst til at dele det med der hjemme. Problemet var bare, at det jo var midt om natten hjemme i Danmark, så det måtte blive til nogle messenger beskeder med et fint billede af testen i stedet, og så kunne de der hjemme vågne op til en lille glædelig nyhed her fra Thailand. Min storebror var selvfølgelig den første jeg sendte en besked til og fortalte, at han skal være Onkel❤️
Efter jeg havde sendt beskederne kom min moster ind af døren, hun kiggede ind på mit værelse og sagde godmorgen, og jeg svarede “Det ser vidst nok ud som om, du skal til at være Bonus mormor”, hun blev helt vild og fik faktisk den reaktion, jeg havde regnet med, at jeg selv ville få. Hun hoppede først rundt på stedet, så løb hun lidt frem og tilbage og råbte “YES YES YES”😄 Hun havde squ helt tårer i øjnene, da hun endelig kom hen og gav mig et kram og sagde tillykke 😍 Sikke en fantastisk morgen☀️❤️

Eftermiddagen er blevet brugt på afslapning og lidt selvforkælelse i form af massage og hygge på terrassen. Og så har jeg fået ringet til fertilitetsklinikken og fortalt at testen var positiv. Jeg fik et stort tillykke i telefonen, og klinikassistenten lød oprigtig glad på mine vegne, det var en virkelig rar følelse. Hun fortalte mig at næste skridt er scanningen efter 7 uger, hvor jeg bør kunne se det første hjerteblink❤️ Vi lavede en aftale d. 6. Marts, så nu er der ventetid igen☺️

I løbet af dagen, har tankerne også været en del på, hvordan og hvornår jeg skal få det sagt til mine forældre. De ved jo ikke en gang, at jeg har været i gang med fertilitetsbehandling, så jeg synes ikke, at det er passende at fortælle dem nyheden over telefonen eller Skype her nede fra, så det bliver nødt til at vente til, at jeg kommer hjem. Er først hjemme om en lille uges tid, så der er heldigvis god tid til planlægning, for jeg er faktisk lidt nervøs og spændt på samme tid☺️

Lille strå og jeg melder ellers alt godt og POSITIVT her fra Thailand ✌🏼💜😘

18 comments / Add your comment below

  1. Jubii – stort tillykke 💕
    Jeg har fulgt med trofast og heppet på dig siden jeg faldt over din profil. #fellowmomster.dk
    Jeg havde nøjagtig samme reaktion som dig, hvor menneskerne omkring mig også var dem der hoppede rundt 😂
    Alt held og lykke fremover ❤️

    1. Hej Lea, Tusind tusind tak❤️ Dejligt du har og forhåbentlig stadig vil følge med😍🙏🏼 Ååh gudskelov, følte mig næsten lidt trist over at min reaktion ikke var større, dejligt at vide, at det måske alligevel er meget normalt ☺️ Tusind mange tak💕

      1. Jeg følger helt fortsat med 👏🏻😃
        Vi har også en hel historie forud for at tvillingerne blev til (en historie jeg fortsat prøver at samle mod til at dele), så tror noget ubevidst gjorde at jeg passede på mig selv. Det er svært at omsætte at testen pludselig har 2 streger – hvad så nu? 😅 Så er det dejligt at man har en masse glade mennesker omkring en der sætter det hele i perspektiv 😂❤️
        Glæder mig til fortsat at følge dig og din graviditet 👶🏼💕

        1. Hvor er det dejligt ❤️ Håber du en dag får modet til at dele din historie, så vil jeg spændt læse med😃💕
          Tusind tusind tak, hvor er det skønt du forsat vil følge med, jeg er så taknemmelig 🙏🏼❤️

  2. Åhhh for fanden Line stort tillykke, man må da sige 3gang nok er lykkens gang for dig <3 samt som du skrev om din flyvetur derned at det måske var et tegn fra de højere magter at du blev placeret mellem alle børnene 🙂 endnu en gang tillykke håber alt kommer til at gå godt fra nu af <3 <3

    1. Hej Julie, for filan altså, tusind mange tak❤️🙏🏼 Ha ha ja tror squ jeg fik lidt hjælp fra nogle højt stående magter på den flyvetur, det ville nu også kun være fair😄 Kæmpe tak og endnu større tak fordi du læser med💕

  3. Kæmpe kæmpe tillykke. Hvor er det bare dejligt for dig! Spændende tid du går i møde. Her var 3. gang også lykkens gang. Jeg kan tydeligt huske den lykkefølelse det var at se to streger. Jeg har også selv skrevet lidt om det på bloggen 🙂

    1. Tusind tak❤️🙏🏼 Ja det er virkelig spændende,men kan vidst ikke rigtig forstå det endnu ☺️ iiiihh hvor var det dejligt at 3. gang også var lykkens gang for dig, det må jeg ind og læse med om😃💕

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.