Er 3. gang mon lykkens gang?!🍀

I dag er jeg blevet insemineret for 3. gang. Håber virkelig at der er noget om det ordsprog, at 3. gang er lykkens gang🤞🏼😊

Alt gik fint ved inseminationen. Lægen som inseminerede mig forslog dog, at fordi min ægløsning ligger så sent i cyklussen, skulle jeg prøve noget hormon gel Crinone, som jeg skal sprøjte op 2 gange dagligt i de næste 10 dage… Noget med, at fordi min menstruation ligger så kort tid efter inseminationen, så kan det påvirke det på en negativ måde, og gelen skulle så hjælpe på, at det befrugtede æg bedre kunne sætte sig fast. Der er dog ikke helt klare resultater på om gelen virker, men for nogen gør det, så hun synes, at jeg skulle give det et forsøg, når det nu var 3. gang.. Man føler måske også selv, at man gør noget ekstra, og psyken kunne derfor også hjælpe, sagde hun… Så nu prøver jeg det🤞🏼😊

Det bliver godt nok lidt bøvlet, når nu jeg rejser til Thailand på tirsdag, men jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad! Jeg skal bare ned og slappe af, spise dejlig mad og ha’ det skønt sammen med min moster..🌴🌞😎 Og hvem ved, måske finder jeg ud af, at jeg er gravid imens jeg er der nede, det kunne virkelig være stort😍

Resten af dagen står på hygge hos mine forældre, som stadig intet ved om projekt Lav-en-baby, men selv om de intet ved, er det bare rart at kunne tage der hjem, smide mig på sofaen og blive opvartet en smule 😉

Lækker onsdag til jer💜

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar