2. IUI forsøg og ny følelse i kroppen…

I fredags d. 5. januar måtte jeg i min frokostpause på arbejdet stikke af en times tid, da jeg skulle ind på fertilitetsklinikken og insemineres for anden gang.  Jeg føler mig stadig ret ny i hele denne fertilitets-verden, og jeg fulgte vidst ikke helt med i biologitimerne tilbage i folkeskolen, da vi havde om forplantning, så da lægen først scannede mig, og jeg kunne se på skærmen at ægget, der havde været der 4 dage tidligere, nu var væk, gik jeg total i panik, og jeg måtte derfor spørge hende, om chancen nu var spildt, og om jeg ikke kunne insemineres i denne omgang alligevel ? 😊 Hun var rigtig sød og smilede beroligende til mig og fortalte, at det kunne jeg sagtens, ægget var blot allerede taget af sted på sin rejse, som hun kaldte det, men sæden ville sagtens kunne finde frem til det alligevel. Hun viste mig også på skærmen, at min livmoderslimhinde var super fin, og størrelsen var helt perfekt og klar til inseminationen – Gad vide om det faktisk har hjulpet lidt, at jeg siden den 23. december HVER morgen (med undtagelse af 1. januar😉) har taget Agnus Castus dråberne, de skulle vidst både virke på cyklussen og på størrelsen af livmoderslimhinden.

Denne gang havde de fundet en ny donor, hvilket de åbenbart gør, når der ikke var et ”match” med den første. Lægen fortalte, at så længe de i fryseren her flere donorer, som opfylder de kriterier jeg har stillet, så vil de ved hvert nyt forsøg vælge en ny donor, hvilket jo giver ret god mening. Jeg fik 20 millioner små perfekte svømmere, og selve inseminationen var overstået på få minutter. 😊

Inden jeg skulle til at gå, spurgte jeg håbefuldt, om der var noget som helst, jeg selv kunne gøre for at fremme chancen for graviditet. Overordnet set er der som sådan ikke noget man kan gøre, andet end at hun selvfølgelig påpegede, at jeg skulle holde mig fra alkohol og røg, hvilket jeg jo naturligvis gør! – men så nævnte hun faktisk, at det måske var en god ide ikke at dyrke motion eller rettere sagt cardio på et niveau, hvor man mister pusten så meget, at jeg ikke ville kunne snakke samtidig. Hun tilføjede dog, at der vidst ikke var nogen officielle afklaringer på dette, men at der var blevet forsket en del i det især i England, og alt tyder altså på, at hvis man overanstrenger sig ved længerevarende motion, så kan det påvirke chancen for at blive gravid! Dette var en temmelig vigtig information for mig, da jeg jo Powerwalker flere gange om ugen i et tempo der gør, at jeg både mister pusten og har svært ved at snakke undervejs, og jeg gør det jo gerne med en times varighed.

Metroen tilbage til arbejde…

Det var virkeligt underligt at skulle tilbage på job efter inseminationen, jeg var både høj på følelsen af, at det nye forsøg jo faktisk måske kunne være lykkens gang, men samtidig var jeg også helt vanvittig træt og udmattet. Jeg tror, at alle følelserne og tankerne som strømmer igennem kroppen omkring inseminationen bare overrumplede mig i metroen på vej tilbage på arbejde, og det var altså lidt svært at holde fokus på arbejdet sidst på dagen.

Jeg mærkede også en ny følelse i min krop denne gang, sidst havde jeg ligesom niv og stik efter et par dage, men denne gang fik jeg efter et par timer, følelsen af at have en helt udspilet ballon eller måske nærmere en bold i underlivet. Jeg følte mig oppustet i underlivet, hvor mærkelig det end kan lyde, og det var ikke særlig rart, jeg måtte faktisk sidde med bukserne knappet op resten af dagen og også på vej hjem på cyklen fra job. Hele aftenen havde jeg denne underlige følelse i kroppen, og jeg følte mig ærligt talt lidt pjevset og utilpas, næsten sådan feberagtigt altså uden at have det tror jeg. Lørdag, dagen efter havde jeg det noget bedre, men jeg havde stadigvæk den underlige følelse af oppustethed i underlivet, og det føltes egentlig også sådan lidt tungt, det er lidt svært at forklare. Ved 13 tiden havde jeg en træningsaftale med en veninde, jeg tog dog min times powerwalk i et noget mere roligt tempo end sædvanligt, for som vi blev enige om – Der er jo ingen grund til at udfordre skæbnen 😊 Det passede mig dog også fint, så kunne vi bedre gå og hygge-sludre imens, og i bund og grund er det vel også bare vigtigst, at jeg får rørt mig 😉 Mens jeg gik føltes det dog til tider som om, at denne her tunge følelse, var mit underliv som var ved at falde ud af mig for hvert skridt jeg tog, det var meget mærkeligt, men det gjorde ikke som sådan ondt.

Blomter til min Mutti 😊

Følelsen af oppustethed blev der resten af dagen.

 

Jeg tog ud til mine forældre (som jo stadig ikke ved, at jeg er i gang med projekt Lav-en-baby) og hyggede og spiste middag om aftenen, følelsen begyndte dog så småt at fortage sig i løbet aftenen. Heldigvis da jeg vågnede her søndag morgen var det væk, og jeg har haft en helt igennem perfekt og effektiv dag, med både selvforkælelse i form af massage, ordnet en masse praktisk, trænet, og gået tur i det skønne skønne vejr vi jo har haft i dag.

Så nu er der vidst bare tilbage at krydse fingre for, at 2. IUI forsøg bliver min lykkes gang – Testen skal tages søndag d. 21. januar – So wish me luck 😉

 

 

 

 

Skriv et svar