En helt igennem PERFEKT weekend…

Jeg her simpelthen haft den skønneste weekend 😊

I fredags gik jeg på en uges tiltrængt før-juleferie, og den blev startet helt perfekt.

Tilbage i marts måned gav jeg min svigerinde billetter i fødselsdagsgave, til at vi skulle ind og se Huxi Bachs show ”Ind til Benet” d. 1. december. Vi startede aftenen med at tage ind på Vesterbro og spise på et sted der hedder Chicks by Chicks. Det var første gang vi var der, men det er helt sikkert et sted vi gerne vil ind og spise igen. De serverer kun kylling, og så vælger man imellem forskelligt tilbehør, og jeg kan godt love jer for, at det smagte sindssygt godt, men det bedste af det hele er, at ALT de serverer er 100% økologisk, inklusiv de lækre cocktails vi drak til maden 😀 Jeg har simpelthen Kæmpe optur over denne restaurant-oplevelse, og det er helt klart en anbefaling værd!

Efter den lækre middag tog vi over på Bremen teater, hvor vi skulle se Huxi showet, her fik vi endnu et par lækre drinks, og vi havde en virkelig skøn aften. Showet var helt perfekt, hvis man ellers er til samfunds og politisk satire, Og det er jeg 😊 Hold nu op nogle grineflip vi fik undervejs, virkelig skønt og befriende at få tankerne lidt væk fra alt det om fertilitetsbehandling og den kommende insemination – Jeg kan godt blive en smule skør af at tænke på det 24/7.

Lørdag stod den på dame-julefrokost hos min svigerinde med alle hendes veninder. Det var en super dejlig og sjov aften, det blev ikke noget vildt, men det var nu helt okay. To af pigerne havde deres nyfødte med, og skruk som jeg jo naturligvis er, sad jeg med dem på skift det meste af aftenen 😊 En tredje var for nylig blevet færdig med at amme sit andet barn, og var derfor helt klar på fest og farver, hun drak sig total i hegnet til stor morskab for os andre 😀 En virkelig hyggelig aften med nogle virkelig skønne damer, og igen kunne jeg lægge tankemylderet lidt på hylden. Selv om jeg kender dem alle ganske godt efterhånden, så er de jo ikke mine nære veninder, og de ved derfor ikke, at jeg er i gang med fertilitetsbehandling, og det var nu meget rart, at fokus kunne være på de nybagte mødre i stedet.

Søndag formiddag var jeg til massage, jeg elsker min månedlige selvforkælelse, det er simpelthen så dejligt, og noget alle burde give sig selv, blot en gang imellem. Eftermiddagen blev brugt på en laaaaang gåtur, hvor jeg fik vendt tankerne omkring samtalen, jeg skulle have med min storebror om aftenen, om den store nål jeg skulle stikkes med og inseminationen, som er lige om lidt – agtigt! Shit hvor var jeg alligevel nervøs for at fortælle min storebror det hele, han kan godt være en smule konservativ på nogle punkter 😊

Jeg havde aftalt med ham, at de skulle komme til kaffe ved 21 tiden, fordi han skulle hjælpe mig med noget, og heldigvis tog min svigerinde med, så jeg følte, at jeg havde en back-up 😉

Samtalen gik dog over al forventning – Han grinede og sagde, at han havde set, at det nok snart ville komme. Han havde så sent som for en uge siden, snakket med en af hans kollegaer, som selv er blevet insemineret, og der havde han sagt, at han regnede med, at hans lillesøster nok snart ville gøre det samme – Det er squ da pudsigt, for han påstod, at han intet havde luret omkring, at min svigerinde og jeg havde været lidt hemmelighedsfulde på det sidste. Han har fuld forståelse for min beslutning, han vidste jo godt, at et barn har stået højt på min ønskeliste de sidste 5 år, og med min alder taget i betragtning (jeg er 32 år), så er tidspunktet jo helt rigtigt at starte på, man ved jo ikke hvor længe det komme til at tage, før den er der. Det var en kæmpe lettelse at få det sagt, og det betyder virkelig alverden for mig, at jeg har min storebrors accept og opbakning. Det vil helt sikkert også gøre det nemmere, når jeg en gang skal fortælle mine forældre det 😊 Da kl. blev 22 skulle han stikke mig, det havde han det vidst (uden direkte at sige det) ret fedt over 😀 Det gik fuldstændig smertefrit, som i at jeg overhovedet ikke kunne mærke det! SKØNT!

Jeg gik i seng efter de var gået, og jeg gik vidst ret hurtigt omkuld efter en veloverstået weekend fyldt med oplevelser, nye indtryk, grineflip, nervøsitet, spænding, hygge og en enorm lykkefølelse. Det var i sandhed, en helt igennem PERFEKT weekend <3

Min før-juleferie er startet rigtigt i dag, og den har stået på træning i formiddags, og så har jeg ellers stået i køkkenet hele dagen. Jeg får familien til Gløgg og æbleskiver, og middag i morgen eftermiddag, men da jeg jo skal ind og have min første (og forhåbentlig eneste) insemination i morgen formiddag, så tænkte jeg, at det var bedst, at forberede så meget som overhovedet muligt i dag. Så der er blevet syltet rødløg, lavet lækker cremet gryderet og selvfølgelig Gløgg fra bunden af 😉 – Har ellers aldrig været vild med Gløgg, men da jeg lavede den selv, for første gang sidste år, blev jeg faktisk ret vild med det. Hmmm gad vide om jeg må nippe et lille glas selv, når det kun er et par timer efter jeg er blevet insemineret, alkoholen er vel egentlig kogt ud!

/Gløgg-ekstrakt in the making

Aftenen bliver brugt som barnepige for min venindes piger, den ene er netop blevet puttet og den anden  hygger foran fjernern med Julekalender – Elsker bare de to piger 😊

Kryds fingre for at min insemination går godt i morgen, det får jeg brug for.

Rigtig dejlig mandag aften til jer <3

Skriv et svar