Efter min blog er flyttet til Momster.dk…

I løbet af de sidste par uger har jeg fået flyttet min blog over til mor-blogger netværket Momster.dk, det er jeg super glad for, og jeg er spændt på at se, hvad det bringer for fremtiden af min blog. Det har dog betydet, at de første 7 blogindlæg ikke helt passer tidsmæssigt i forhold til, hvornår jeg selv lagde dem ud på min oprindelige blog. Jeg vil derfor her komme med lidt opfølgning på diverse emner, som jeg har skrevet om, så vi er helt up to date med, hvor jeg er i hele forløbet, og fra nu af skulle indlæggene så gerne passe tidssvarende til virkeligheden 😊

Vægten

Min vægt har spillet en stor rolle omkring muligheden for, om jeg overhovedet kunne/måtte blive insemineret. Da jeg var hos fertilitetsklinikken første gang d. 9. oktober fik jeg nemlig af vide, at jeg først kunne gå i gang med inseminationen, når jeg havde tabt 5,1 kg. Dette har jeg arbejdet hårdt på, og i fredags da jeg stillede mig op på vægten rundede jeg endelig målet – Hold nu kæft, hvor var jeg glad og stolt! Dette betød nemlig, at når jeg fik min menstruation, kunne jeg ringe og bestille tid til scanning af mine æg og derved starte processen til inseminationen. Min menstruation kom i søndags, så mandag morgen ringede jeg til klinikken og fik en tid til scanning torsdag d. 30. november.

Som jeg tidligere har nævnt er jeg ret glad for at tracke forskellige ting via app’s, jeg bruger f.eks. Endomondo til at tracke mine PowerWalks, MyFitnessPal til at tracke kalorieindtag, og jeg tracker faktisk også min menstruationscyklus med app’en Flo. Jeg ved godt, at mange er rigtig glade for app’en Clue, men den blev jeg aldrig rigtig fan af, men til gengæld er jeg vild med min app Flo, den er super brugervenlig, og så har den også et ret lækkert design.

  

Nåh, men ifølge min app, burde jeg have ægløsning mandag d. 4. december, så det bliver spændende at se, om det faktisk bliver dagen, hvor jeg skal insemineres. Wauw, det er altså lige om lidt agtigt, og jeg glæder mig som et lille barn til Jul😊

Manden

Hvis du har læst mine tidligere indlæg, ved du, at der er en mand i mit liv, som betyder ret så meget for mig, og som jeg skrev om tidligere, spurgte jeg ham faktisk, om han havde lyst til at være donoren til mit barn. Selvom det ikke gik som jeg håbede, har jeg jo stadig rigtig meget lyst til at se ham – og  JA, nu jeg har faktisk set ham en enkelt gang siden. Det var virkelig dejligt at se ham igen, og der var heldigvis ingen akavet stemning, men det skal dog lige siges, at vi på intet tidspunkt nævnte eller snakkede om hele mit projekt – Altså som i overhovedet ikke! Det var nu helt okay, det var faktisk rigtig rart, at vi kunne være sammen fuldstændig som vi plejer helt afslappet og hyggeligt, og når nu største delen af mine vågne timer i forvejen bliver brugt på at tænke på projekt Lav-en-baby, så var det nu helt rart at bruge en aften sammen med ham uden at skulle tænke på det.

Fuldstændig som vi plejer, er dog alligevel måske lidt af en overdrivelse, for det er faktisk første gang i de 8 år vi har ses, at vi ikke har haft sex. Han blev og sov, og vi puttede og hyggede ligesom vi plejer, men sexen udeblev. Om det var på grund af situationen, eller om det bare var helt almindelig træthed og mangel på overskud kan jeg ikke sige, men for mit eget vedkomne, betød sex egentlig ikke så meget lige præcis den aften, det var bare rigtig rart, at han var tilbage.

Meeeeeeeeen måske jeg snart skulle invitere ham forbi igen….. 😉

En glædelig nyhed

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om, at jeg skulle have min moster på besøg, og at jeg har glædet mig helt afsindigt til at fortælle hende om hele mit projekt. Hun var jo den der gjorde, at jeg traf den endelige beslutning om at starte på inseminationen i år, og samtidig har hun selv været igennem en virkelig hård tid det sidste halve år, jeg så derfor rigtig meget frem til at kunne give hende denne glædelige nyhed om, at jeg faktisk allerede er gået i gang.

Jeg kan godt fortælle jer, at hun blev glad, Ja ligefrem lykkelig vil jeg mene 😊 Hun var simpelthen så sød, hun fik helt tårer i øjnene imens jeg fortalte om det hele, og hun kunne næsten ikke sige noget, hun blev bare ved med at gentage, at det var den bedste nyhed hun havde fået længe.

Vi brugte efterfølgende det meste af aftenen på at tale hele situationen igennem, om min fremtid som ”selvvalgt” alene-mor, hendes kommende rolle som bonus-mormor og alt der imellem. Jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne have ønsket en bedre reaktion, og jeg ved allerede nu, at min moster bliver en kæmpe støtte, og en af de vigtigste personer i mit kommende barns liv.

Det varmede virkelig mit hjerte inderligt at se min moster blive så glad, om end det kun var for nogle få timer <3

 

Det var vidst nok updates for nu, resten af aftenen står på lidt hygge-læsning inden sengetid, jeg er nemlig lige gået i gang med bogen ”Kærlighed for voksne”, som allerede tegner til at blive vildt spændende. 😊

Håber du har en ligeså skøn torsdag aften som jeg.

 

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.