Søndag: Produktiv og tankefuld

Jeg ELSKER søndag.
Jeg kan sove lidt længe, og stadig nå at få en masse ud af dagen, det er helt perfekt. 😊
I dag er ingen undtagelse,  jeg har været ude på lidt over en times PowerWalk, og det var simpelthen så skønt. Solen skinnede fra en skyfrihimmel, den kolde friske luft i ansigtet, der var flere aktiviteter i gang rundt omkring på stranden hvor jeg gik, og jeg mødte en masse glade ansigter på min vej – fordi søndag bare er en skøn dag!

Hurtig-løberne er på, når jeg er ude og PowerWalke, de er muligvis ikke så kønne i neon grønne, men det er de bedste løbe-/gå sko jeg nogensinde har haft – Nike Air Zoom Pegasus 33 #No-ad 😉

Jeg fik handlet ind til ugens morgenmads- og frokost-madpakker på hjemvejen. Når jeg prøver at holde styr på mit kalorieindtag, så er det altså bare en del nemmere at have sin egen madpakke med, frem for at bruge kantinen på mit arbejde, her kan jeg nemlig hurtig falde i og tage de lækre, men knap så sunde ting, og hurtigt får jeg også taget lidt for meget på tallerkenen, og det værste er jo, at jeg spiser det hele! – Har jeg sagt, at jeg er lidt af et madøre 😊

Da jeg kom hjem fra turen, fik jeg lavet madpakkerne klar til de næste 4 dage, og i denne uge står den på ÆggeMuffins til morgenmad og Kyllingsalater til frokost.

Nu har jeg så lige et par timer til at sidde foran computeren, hvilket jeg også er blevet ret så vild med. En ting er, at man kan tænke en masse tanker, men for mig virker det altså også ret befriende at få skrevet nogle af disse tanker ned.

I dag ude på min gåtur var mine tanker meget på mine forældre. De er fra en lidt ældre generation, hvor man bliver sammen i tykt og tyndt, og de kunne i sommers fejre deres 43 års bryllupsdag. Begge mine forældre er omkring 70 år, uuuhh det virker virkeligt gammelt, når jeg ser tallet, men de er faktisk super friske og holder sig vældig godt. De har dog helt klart spillet en rolle omkring, hvorfor jeg har valgt at blive insemineret nu og ikke vente 3 år mere, som jeg ellers først havde planlagt i mit hoved. Jeg vil jo rigtig gerne se mit barn vokse op med sin mormor og morfar, mens de stadig er friske nok til at kunne tage aktivt del i dagligdagen med leg, pasning, hygge osv.

Jeg har dog ikke valgt at indvie dem i mit projekt omkring insemineringen. Dette kan for nogen sikkert virke lidt underligt, men for mig føles det helt naturligt. Vi har det rigtig godt i vores familie og vi ses jævnligt, spiser middage og hygger, men vi har aldrig været en familie, der deler følelser og tanker som sådan. Jeg kender flere piger/kvinder der bruger især deres mor til at betro sig til, men det har jeg aldrig rigtig gjort, dette bruger jeg mine veninder til i stedet. Min mor og jeg er meget forskellige, og jeg minder helt sikkert mere om min far, derfor har jeg ofte haft det svært med at skulle dele noget med hende, for jeg kan godt føle, at hun ikke rigtig forstår mig. Det er helt okay, vi har jo et rigtig godt forhold ellers, og så bruger jeg som sagt bare mine veninder i stedet.

I aften skal jeg, min storebror, svigerinde og hendes herlige teenage søn hjem til en forsinket-Mortens aften hos de gamle – Mums hvor jeg glæder mig! 😊 Det bliver smadder hyggeligt, vi har alle haft lidt travlt på det sidste, så det er ved at være noget tid siden, at vi alle har været samlet.
Det er dog også en smule underligt, at skulle sidde der og ”gemme” på en så spændende og livsvigtig begivenhed, men jeg ved bare, at de vil have en smule svært ved at forstå det, og samtidig vil det give min mor de vildeste bekymringer, som man jo naturligvis får som mor. Jeg kan allerede høre hende for mig – Åh nej skat, en fremtid som alenemor, det bliver så frygteligt hårdt, kan du nu klare det?!! Og ja, hun har jo ret, det bliver vanvittigt hårdt, men det vilde er, at jeg er inderst inde er så sindssygt klar til det her, at jeg faktisk ikke bekymrer mig overhovedet! Dermed ikke sagt, at jeg ikke finder det skræmmende, for det gør jeg helt sikkert, det bliver jo en kæmpe omvæltning i mit liv, og ja jeg kommer til at stå med et gigantisk ansvar helt alene, men jeg bekymrer mig ikke, får jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg nok skal klare det her, også selvom det bliver ubeskriveligt hårdt. Heldigvis har jeg også et rigtig godt og stort netværk omkring mig, så helt alene bliver jeg jo nok ikke alligevel 😊

Bekymringer har hun nok af, det er vel en mors lod her i livet, men der er ingen grund til at give hende endnu noget at bekymre sig om, hun skal jo tids nok få det af vide, når jeg endelig bliver gravid, og så håber jeg at glæden over, at de skal være bedsteforældre overskygger alle deres bekymringer <3

Nu vil jeg smutte i et langt varmt bad, og så tage ud og have en dejlig aften med min familie.

Håber du har en ligeså skøn søndag som jeg.

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.