Ventetid…. Og mere ventetid…

Sjovt som nogen ting forandrer sig, når man går i gang med projekt Lav-en-Baby. For ikke særlig længe siden syntes jeg egentlig, at menstruation var en ikke særlig velkommen tilbagevendende begivenhed, som altid kom temmelig ubelejligt, og selvom der gik en måned imellem, så føltes det som alt alt for ofte, og det var squ bare ret irriterende! – Men nu er menstruation en helt anden sag. Først skulle jeg til egen læge og have lavet et tjek for celleforandringer, så der skulle jeg lige vente til, at jeg ikke havde menstruation, så skulle jeg have taget nogle blodprøver, som skulle tages på 2. eller 3. menstruationsdag, så ventede jeg på at få min menstruation, efter første besøg på fertilitetsklinikken, skulle jeg så igen vente til, at det kom igen, for så skulle der bestilles tid til skylning, som skulle ligge ca. midt imellem menstruation og ægløsning, og nu her efter skylningen skal jeg så igen vente på, at jeg får min næste menstruation for at finde ud af et tidspunkt til scanning af mine æg. Jeg føler mig konstant i vente-mode, men nu er menstruation nærmest blevet noget jeg glæder mig til kommer, for det betyder jo, at jeg rykker et skridt nærmere drømmen om at blive mor 😊

Ventetiden bliver dog brugt på en masse fornuftigt, jeg skulle jo gerne tabe nogle kilo inden jeg starter på selve insemineringen, og det betyder, at jeg bruger en del tid på at planlægge og tilberede sunde retter og madpakker, plus der skal planlægges, hvornår der kan presses en times motion ind hist og her i en ellers travl hverdag. Jeg synes faktisk, at det går over al forventning med at få smidt de kilo, men jeg bruger altså også ret meget tid på planlægning og udførsel. En hver der har prøvet at gå i gang med et mere seriøst forsøg på at tabe sig ved, at det er noget der optager meget af ens vågne timer, og det samme gælder selvfølgelig for mig. Heldigvis kan fokusset omkring vægttab bruges på at fjerne fokus fra, hvor utålmodig jeg i virkeligheden er. En måneds ventetid er virkelig lang tid, når man nu har truffet beslutningen og bare smadder gerne vil i gang.

Heldigvis har jeg et arbejde som jeg er glad for, og jeg har de aller bedste kollegaer man kunne ønske sig. Vi har temmelig travlt for tiden, så i 8 timer om dagen, kan jeg i det mindste lægge hele tankemylderet omkring projekt Lav-en-Baby og ventetiden lidt på hylden. Jeg har kun delt min ”hemmelighed” med en enkelt kollega, og kun fordi hun er lidt i samme situation som jeg selv, og fordi hun faktisk også er blevet en rigtig god veninde. Det er nu meget rart, at mit arbejde stadig kan føles lidt som et frirum uden fokus på, hvad der ellers fylder resten af min hverdag.

Udover vægttab og arbejde, bruger jeg rigtig meget tid sammen med mine veninder, og det er sjældent, at jeg har en aften for mig selv der hjemme, til trods for, at jeg faktisk nyder det ganske meget, når jeg endelig har det. Det er dog super dejligt, at jeg kan snakke med mine nærmeste veninder og venner om hele projektet, de støtter totalt op omkring det, og de synes også det er smadder spændende at følge med. Jeg har dog indtil videre kun fortalt nogle ganske få om dette blog-projekt, men de der ved det, og som allerede har læst lidt med, er helt på toppen over det, så jeg vil virkelig gerne prøve at få presset lidt flere hjemme-dage ind i min kalender, så der kan blive plads til lidt flere skriverier i løbet af ugen. 😊

Jeg håber virkelig, at de næste par uger kommer til at flyve af sted, for jeg vil bare rigtig gerne i gang. Der er jo ingen garanti for at insemineringen giver et positivt resultat, hverken første, anden eller tredje gang, og så skal jeg jo igen vente en måned for hver gang jeg skal forsøge igen – men den tid den sår. 😉

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.